Månedlig opsummering: Stemningsfulde november

Dette var november for mig: November var nok årets travleste måned. Jeg har ikke siddet stille et enkelt øjeblik, og julestemningen ramte mig pludseligt den anden dag, og jeg havde ellers troet, at jeg kunne gå og glæde mig til den. November var en måned sammen med søde veninder og uforglemmelige stunder. Traditionen tro var jeg på Bogforum med Anne, og turen var som altid LEGENDARISK! Vi nød det SÅ meget, og der blev hygget på hostel og på en hektisk messe, som vi alligevel elsker at have hinanden med på. Det er virkelig årets begivenhed, og jeg er lykkelig for, at jeg har Anne at dele det med. På Bogforum blev der talt med vidunderlige forfattere, søde kollegaer fra bloggerverdenen og de mange forlag, og det er sådan en weekend, der minder mig om, hvor fedt det er at være blogger, og det minder mig om, hvor meget jeg elsker at blogge om bøger og møde jer alle sammen på fx Bogforum. Tak til alle jer, der følger med, for jeres gejst for bloggen gør, at jeg slet ikke kan lade være!
November blev også en måned, hvor Mark og jeg kunne kigge hinanden i øjnene og sige tillykke med 11 års kærlighed, og vi havde en super skøn dag med spa og kanon lækker middag på det hotel, hvor vi holdt bryllupsrejse. Samtidig bookede vi sommerferien deroppe, for vi savner den magi, det sted gav vores første uge som gifte, og den glæder vi os til at genopleve på vores 2 års bryllupsdag!
På arbejde har november betyder jul, for det årlige julemarked, som er en MEGA ting, er løbet af stablen og folk fra hele byen kom forbi, og det var så hyggeligt at være med til for første gang. Julestemningen har derfor ramt os herhjemme, og der er pyntet op, og jeg tæller timer til, at jeg kan gå med julesweatre og høre Stig Rossens jule-cd på repeat herhjemme!
Jeg er en lille julegris, så december er en måned, jeg glæder mig SÅ meget til!

I november læste jeg: Selvom jeg synes, jeg har læst en masse, har jeg faktisk kun læst 3 bøger i november måned. Men til gengæld er 2 af dem ret lange OG! det er lidt lige meget for jeg har nu nået mit læsemål på 50 bøger på Goodreads! Jeg er SÅ stolt af mig selv, for det havde jeg slet ikke regnet med, så det er bare så fedt!

Novembers bedste bog: Den bedste bog må nok siges at være "Kronen", som er den sidste bog i The Selection-serien af Kiera Cass. Det er bare bøger, jeg virkelig elsker både af udseende og af indhold, og de er så fængende! Det er en perfekt slutning på serien, og jeg nød hver en side, og det var så svært ikke bare at læse den på én dag, for jeg havde slet ikke lyst til at det skulle slutte!

Novembers mest skuffende bog: Jeg ved ikke, om den var skuffende, for jeg nød at læse den, men den var der, og det var så det. Her er der tale om "Celle 7" af Kerry Drewery, som jeg bestemt fandt interessant, men det er ikke en bog, der var virkeliw WAOW!

Hvad byder den kommende måned på?: December er JULEMÅNED! Jeg er så mega spændt på hele december, fordi julen er den fedeste tid på hele året! Der skal hygges med venner og familie, og samtidig bliver der tid til afslapning herhjemme, hvilket jeg virkelig har savnet i november. Jeg glæder mig til at rende rundt i store (grimme!!) juletrøjer fra ASOS (Ja, jeg har købt grimme trøjer ala Bridget Jones!), og jeg glæder mig til varm kakao og julemad. I år skal vi holde jul ved Marks familie, og det er jeg virkelig spændt på, for det er første år, at jeg ikke skal være sammen med mine forældre og lillebror den 24., men det skulle jo komme, og det bliver hyggeligt at komme i et andet hjem og være sammen med dem på denne skønne dag. Læsningen er en GIGA læsestak med YA og Fantasy, som jeg fik med hjem fra Bogforum. Der ligger vist 10 bøger i stakken, og jeg når bestemt ikke dem alle sammen, men min læsestak er bestemt for det næste lange stykke tid. Jeg glæder mig til at få afsluttet serier og fortsætte andre, og jeg lover at opdatere min læsning herinde som altid :)

Hvad byder jeres december på? Har November været lige det, I håbede på? Har I fået læst nogle gode bøger og håber I at få nogle flere til jul?

"Hvis jeg bliver" af Gayle Forman

  
Titel: Hvis jeg bliver
Forfatter: Gayle Forman
Serie: If I Stay
Forlag: Gyldendal
Sider: 182
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Hvad ville du gøre, hvis du stod og kunne vælge, om du ville leve eller dø? Det valg står Mia med efter et forfærdeligt biluheld. Hun ser nu hele verden og sin krop udefra: Hun er i en form for limbo og skal nu vælge, om hun vil blive i livet eller vandre videre til det, der nu engang kommer efter. Mia ser lægerne og hendes pårørende og må nu overveje, hvad der egentlig er værd at leve for, når man føler, at man har mistet alt.

I ved det, I ved det. Jeg har snakket SÅ meget om Gayle Forman de seneste par måneder på bloggen og især i vlogs, fordi jeg har 4 af hendes bøger stående, men NU er det sket! Jeg har læst en bog af Gayle Forman! Selvom jeg havde sagt, at jeg ikke ville starte med "Hvis jeg bliver", endte jeg med at gøre det, for ja... sådan er jeg jo! De bøger, alle snakker om, er jeg nødt til at læse.
Historien om Mia er en historie om, hvad vi værdsætter i livet, især når livet byder på stor modgang. Derudover er det en historie om kærlighed, og hvor vigtig kærligheden er for os. 

Mia er bogens hovedperson og ser den dramatiske handling udefra. Hun ser sin familie i sorg, hun ser sin krop på operationsbordet, og hun stilles over for spørgsmålet: Vil du blive i livet eller vil du give slip og dø?
Det er det spørgsmål, Mia skal svare på hele vejen igennem bogen, og som læser bliver man tvunget til at tage stilling til dette sammen med Mia. Ud over at fortælle læseren om, hvad der sker på sygehuset, ser Mia tilbage på ting i sit liv, der kan hjælpe hende med at beslutte, om hun har lyst til at leve videre eller dø.
I løbet af bogen er der rigtig mange flashbacks til Mias fortid, og der er både små og store historier. Det spændende ved Mia er, at hun ikke er sikker på noget tidspunkt. Beslutningen er så svær for hende, og sådan skal det være: Jeg tror ikke, at nogle mennesker er 100% sikre på, om de er klar til at dø, og det er også dette, der gør, at Mia er en realistisk hovedperson.

Gayle Forman skriver på en helt bestemt måde, som er svær at beskrive. Der er noget over sproget, der er tungt og poetisk, og derfor var det svært for mig at læse bogen andre steder end hjemme i fuldkommen ro. Sproget i bogen var så skrøbeligt som Mias skæbne, og det havde virkelig en charme og tilføjede en ekstra og spændende dimension til læsningen. 
Dog var der én ting, der gjorde, at bogen ikke blev en ny favorit i min samling: Der var for mange flashbacks, som jeg godt kunne have undværet. Selvfølgelig er det vigtigt at lære noget om Mia og genopleve hendes liv med hende, men der var for mange småting, som jeg ikke havde behøvet, og ærlig talt var det scenerne på hospitalet, jeg elskede mest, og jeg ville bare rigtig gerne tilbage dertil, når jeg læste flashbacks.
Bogen er ikke lang, men jeg synes faktisk, at den godt kunne have været kortere.

"Hvis jeg bliver" var ikke den bog, jeg havde regnet med, men den var en spændende historie, der krævede min fulde opmærksomhed og koncentration. Med sine små "men'er" er den charmerende og en læseoplevelse, jeg ikke ville være foruden!

Vlog: Oktober 2016 Bookhaul!

Jeg ved godt, at videoerne kommer lidt som vinden blæser, men nu er det endelig tid til at vise jer alle de skønheder, der kom på hylderne i oktober måned. Det er ikke mange, men der er i den grad nogle smukke i mellem, som jeg bare har glædet mig til at vise jer. Waterstones i London var fantastisk!

OG! Som lovet søde Anika Eibe, jeg vil vise jer en meget speciel lampe i mit hjem, som er meget berygtet! 

Har I fået nogle gode bøger i oktober måned? Og har I læst nogle af dem, jeg har fået hjem, som I kan anbefale :)?

"Celle 7" af Kerry Drewery

Titel: Celle 7
Forfatter: Kerry Drewery
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 416
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Gyldendal. 

Forestil dig, at retssystemet ikke længere består af dommere eller jurister. Nu er det DIG, der bestemmer, om forbryderen skal dømmes skyldig og dø eller uskyldig og sættes fri. At afsige dom er blevet et reality-progam, og borgerne kan være med til at bestemme, hvem der skal leve, og hvem der skal dø.
Martha er på dødsgangen, fordi hun eftersigende har myrdet en berømt millionær. Men har hun gjort det? Det er det store spørgsmål...

Denne bog var blevet solgt til mig som "Den nye Hunger Games", og jeg ved, at mange har hørt dette om den. Jeg kan godt forstå sammenligningen: Et system hvor det at slå ihjel bliver gjort til underholdning, og et system, hvor det er tydeligt uretfærdigt, hvem der har lov at bestemme. Selvom borgerne kan sende deres stemme, koster det så mange penge, at det kun er bestemte i samfundet, der kan være med til at træffe afgørelsen.
Sammenligningen med "Hunger Games" er altså til dels fair, men der er mange andre ting på spil i "Celle 7", som gør, at den står enormt stærkt for sig selv.

Tanken om, at jurister og det retssystem, vi kender, er elimineret, er skræmmende. Hvis det nu "bare" var os almindelige mennesker, der kunne bestemme, og flertallet så fik ret, hvordan ville det ikke ende? Systemets argument i bogen er, at det er langt mere effektivt, og det er demokrati.
Men når de fattige ikke har råd til at stemme, hvor demokratisk er det så? Og på 7 dage, kan almindelige mennesker da bedømme, hvem der er skyldig og hvem der ikke er?
Ud over at være en enormt spændende fortælling, beder bogen også sin læser tage stilling til, hvordan vi gerne vil skabe retfærdighed i vores verden, og det er enormt interessant. Som læser endte jeg med at overveje, hvordan JEG ville sætte et samfund sammen, og om det retssystem, vi har nu, fungerer optimalt? Var der ting, jeg ville ændre? Og svaret er ja (vel at mærke ikke til det, som Celle 7 præsenterer os for!), men er det ikke lige præcis det, det handler om? Den gode historie får os til at overveje vores egen virkelighed, og om vi kan ende dér, hvor dystopien i denne fortælling, kan tage menneskeheden hen? Er vi på vej dertil? Det er spørgsmålet, som "Celle 7" efterlader mig med.

Martha er bogens hovedperson, og det er primært hende, vi følger. Hun har ved anholdelsen erkendt sig skyldig og påstår hårdnakket, at det er hende, der har skudt den berømte millionær, som er en folkekær herre. Hurtigt går det op for læseren, at Martha også gør dette for at være martyr. Som hovedperson er hun modig, men samtidig er hun meget uanfægtet, og det var ikke altid, at jeg fandt hende realistisk. Jeg savnede frygten for den død, der måske var lige om lidt. Jeg tror ganske enkelt ikke på, at en teenager kan sidde og være helt kold omkring, at han eller hun skal dø. Hun var alt for afklaret til tider, og det for mig gjorde, at hun mistede noget af sin troværdighed. 
Det er en detalje, for derudover var Martha virkelig en hovedperson, jeg havde lyst til at vide mere om, og jeg var vild med at få afsløret lidt om hende hele tiden, fordi det holdt min interesse fangen.

Bogen var læst på ingen tid, og jeg havde svært ved at ligge den fra mig. Den var intens, og jeg var især vild med, når man fulgte det, der skete uden for Marthas celle. Fx er man med i studiet på det reality-program, der hedder "Stemt til døden", hvor de taler om Marthas sag og om, hvor forfærdelig hun er. Det gav et rigtig godt billede af et samfund, der virkelig bruger sine medier til at manipulere sine borgere, og det var nok mine yndlingssekvenser, fordi det gav bogen en helt anden dybde.

"Celle 7" er en virkelig intens og god YA bog, der formår at give den dystopiske sci-fi-YA roman liv igen. Den kan noget helt særligt, og jeg nød virkelig at læse den! Spændingen var høj fra start til slut, og jeg bladrede i rasende tempo de sidste 50 sider, fordi intensiteten steg til et maksimum med en slutning, der både overraskede og efterlod mig med en masse spørgsmål. Hvis du elskede "Hunger Games", vil du elske denne bog!

Bogforum 2016

En gang om året sker der noget magisk. I en weekend forvandles Bella centeret til et sandt mekka for nørder og bogelskere. Stande i massevis hylder bøger, deres skønhed og forfatterne bag dem. Tusindvis af bogelskere samles, lytter til foredrag og propper tasker og kufferter med bøger og oplevelser. Traditionen tro har jeg været af sted med Anne, og jeg har haft en weekend med fantastiske indtryk, søde bloggere og spændende forfattere!

FREDAG tog vi af sted kl.6.30 fra Jylland på vores skønne roadtrip med Disney musik og programplanlægning, og spændingen var stor. Fredag er altid en dejlig dag med gensyn, orientering og signeringer, da menneskemængden er udholdelig - modsat lørdag, hvor ALLE kommer ;)
Jeg fik signeret bøger hos Tellerup og talt med mange af deres søde forfattere. For mig er det så fedt, når forfatterne kommer hen og siger hej og får en status på læsning, job og hjemmefronten. Det er SÅ hyggeligt, og det er som at se gamle venner. 

Der blev købt og hentet bøger i stakkevis, og pludseligt var klokken frokosttid. Efter frokost var jeg så heldig, at Sarah Engell kom og fortalte om at skrive en hård YA bog, og hvor hård må sådan en egentlig være? Som I ved er jeg vild med Engell og de emner, hun tør skrive om, og foredraget var både lærerigt og spændende. Især pointen om, at bøger skal være lige så hårde, som der er brug for, for ellers gør de ikke det, de skal for læseren! Hun er modig på skrift, men hun er bestemt også modig, når hun tør siger, at hvis man vælger de hårde emner, så SKAL man skrive hårdt for at den unge, der står i de problemer, kan føle sig anerkendt. 

Efterfølgende gik turen til Empire Bio i København, da søde Gyldendal havde inviteret til forpremiere på "Syv Minutter Over Midnat", der er den danske titel på filmatiseringen af bogen "Monster" af Patrick Ness. Filmen har premiere den 8.december, så det var rigtig fedt at få lov at se den som en af de første herhjemme. Filmen havde alt det fede med fra bogen, og de replikker, der er rørende og fængende derfra var taget ordret med i manuskriptet, og det, der var tilføjet for st historien virkede på film, gav så god mening og passede ind. Jeg var især imponeret over det cast, som Ness havde valgt til sin film. Især Lewis MacDougall, der spillede Conner, var FABELAGTIG og et sandt talent. Han havde mig i sin hule hånd, og hans scener med Monsteret var intet andet end rørende. Efter filmen kom Patrick Ness og deltog i en Q&A, hvor han fortalte om skriveprocesser, karakterer og tanker bag hans værker. Det var så lærerigt og gav mig bare endnu mere lyst til at læse den sidste bog, jeg mangler, af ham! 

 

LØRDAG er jo altid den dag, hvor der er sindssygt mange ting at nå. Men heldigvis startede dagen roligt med bloggerarrangement, der var lavet i samarbejde med Gyldendal, Lindhardt&Ringhof og Rosinante&Co. 3 forfattere, en fra hvert forlag (Patrick Ness, Ronnie Andersen og Meredith Russo) kom og fortalte om deres bøger og YA som genre. Det var så hyggeligt og rart at komme tæt på forfatterne og få en lille snak under signeringen. Det er sjovt at møde forfattere, når man har læst deres bøger, for ofte er de slet ikke den slags personer, man regner med. Ronnie Andersen især var SÅ morsom trods enormt alvorlige emner i sine bøger, og i snakken efterfølgende var han sådan et hyggeligt gemyt!

Jeg har endnu ikke læst "Hvis jeg var din pige", som Meredith Russo har skrevet, men hun var så sød og hyggelig, og efter en god snak glæder jeg mig virkelig til at læse den gribende fortælling. 

Pludseligt gik det stærkt: signeringer over alt og især 2 har mindet mig om, hvor vigtigt og fedt det er at blogge om bøger. Sarah Engell skrev den sødeste hilsen i min bog og røbede lidt om sin næste roman (glæd jer!!!) og Jussi Adler-Olsen tog initiativ til en krammer, da han opdagede hvem jeg var. Jeg bliver så benovet og himmellykkelig, når forfatterne læser anmeldelserne og husker dem. Det er det fedeste ved at blogge, og jeg elsker, at en forfatter kan blive lige så lykkelige for anmeldelser som vi er for de bøger, de ligger alle de kræfter i.

Lørdag bød også på hyggelig reception hos Tellerup med deres forfattere og andre bloggere. En snak om løst og fast, arbejde og temaer i kommende bøger er altid rart!

Om aftenen tog vi ud og spiste med en masse andre bloggere, og det var så mega hyggeligt at se hinanden og bare være sammen. Trods træthed var det  dejligt og en perfekt afslutning på en yderst stressende dag. 

SØNDAG er bare altid en rolig dag, og jeg elsker det. Der er tid til de sidste signeringer og de sidste indkøb, og fordybelsen er en helt anden. Vi startede dagen med st høre Ole Henriksen fortælle om sin nye bog, og Ole er altid et festligt indslag med ukuelig optimisme og kærlighed til alle omkring ham. Selv havde jeg et kort møde med Nanna Foss omkring en workshop i det kommende år, og frokostpausen bød på afslapning i presserummet og hjemmelavede flødeboller til dessert (vi var gået forbi dem over 20 gange og nu skulle de altså prøves!)

En af de ting jeg havde glædet mig til var at høre Katja fortælle om "De 7 synder", som jeg virkelig nød at læse. Hun løftede også sløret for fremtiden og fortalte om Raven, som er hovedpersonen i hendes kommende serie: Sjælehenteren. Jeg har fået lov at læse de første 100 sider og jeg siger jer, I skal glæde jer! Der er spænding og det hele, så jeg kan garantere endnu en fantasybog, der vil fange sin læser.

En helt anden bog, som jeg også havde glædet mig til at høre mere om, var Thomas Skovs ungdomssbog "Den store mission". Interviewet med Thomas var så morsomt og hyggeligt, og jeg glæder mig enormt til at læse bogen efter at have fået hans tanker omkring den med i min læsning.
Nogle bøger betyder noget helt særligt, og en af dem er Geos "Ikke for sjov". Det var den første bog, jeg anmeldte officielt til bloggen, og Geo brugte endda citater fra anmeldelsen for at promovere bogen. Jeg var så pavestolt, og da jeg så, at han kom på Bogforum for at tale med Anders Lund Madsen og Julie Lahme omkring livets værdi, når døden ånder dig i nakken, måtte jeg finde ham og få en signering i bogen - og det lykkedes! Foredraget var enormt morsomt men samtidig også rørende, og balancen mellem følelserne var så fin, og jeg tror, at alle gik derfra med et smil på læben.  

Resten af dagen gik med de sidste signeringer, indkøb og lidt smagsprøver fra madscenen. Det skal ikke være en hemmelighed at jeg var så træt til sidst, og da jeg kom hjem søndag aften var der ikke megen energi tilbage.

Som altid er bogforum en magisk begivenhed og jeg ELSKER det! 

Tusind tak til alle der kom og sagde Hej, gav en krammer eller blot vinkede på tværs af gange med tusinde mennesker.

Vi ses i Bella centeret næste år! 

"Tre meter fra Breivik" af Louise Damløv & Cecilie Kallestrup

Titel: Tre meter fra Breivik
Forfatter: Louise Damløv & Cecilie Kallestrup
Serie: -
Forlag: Lindhardt & Ringhoff
Sider: 231
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5 

Som de eneste danske journalister har Louise Damløv og Cecilie Kallestrup fulgt retssagen mod Anders Behring Breivik hver eneste dag. Et stykke inde i retssagen fik de sågar plads i selve retslokalet - 3 meter fra Breivik, og derved blev de de journalister, der sad allertættest på den største massemorder i Nordens historie. I denne bog fortæller de om det dramastiske retsforløb, hvor følelser fik frit spil, og hvor et helt land fik lov til at bearbejde den sorg, der ramte uden varsel.

Jeg kan huske de første mange dage i retssagen om Breivik. Jeg lå syg derhjemme og bestemte mig for at følge med i DR's live-dækning. Ikke meget af sagen måtte vises i TV, da man var bange for, at Breivik ville dele politiske beskeder til de celler, han truede med at have ude i samfundet. Men DR havde en blog/twitterlignende dækning, hvor de hele tiden skrev små statusser og iagttagelser fra lokalet. 
Retssagen var slet ikke som andre sager, jeg har hørt og læst om. I retssalen er der blevet råbt, kastet med ting og grædt, både af pårørende, journalister og jurister. Hurtigt gik det op for mig, at den her retssag ikke bare handlede om at dømme en mand, så han aldrig nogensinde kom ud i det norske samfund igen: Det handlede også om, at Norge som nation skulle videre efter en tragedie, der havde ramt så mange uskyldige mennesker og som virkelig ikke gav mening for andre end gerningsmanden selv. 

Journalisterne i bogen fortæller om sagen så levende, at man nærmest sidder i retslokalet selv. Jeg fik kuldegysninger og kunne selv mærke tårerne presse sig på nu og da - især da vidneudsagnene fra overlevende unge på Utøya skildres og ikke mindst, da alle dødsårsager og retsmedicinske rapporter gennemgås. Sammen med hele salen mærker man som læser den håbløs- og meningsløshed, der må fylde hele den norske nation i de 10 uger, retssagen står på.
Da de kommer ind at sidde i retssalen, bliver der også meget mere om Breivik, hans reaktioner og hans personlighed i retssalen. Når man er så interesseret i den menneskelige psyke, som jeg er, er det ekstra interessant at få det lag oveni. For var Breivik sindssyg? Det var der delte meninger om, og psykiatrene blev aldrig enige. Personligt tror jeg ikke, at han var sindssyg. Bestemt gjorde han sit projekt større end det var (fx ved at nævne flere celler ude i verden), men jeg tror på, at han var SÅ overbevist om, at han gjorde det rigtige for Norge, at han legitimerede sine handlinger.
Spørgsmålet om Breiviks sindssyge tvinges læseren også til at tage stilling til, og journalisterne tager som sådan ikke stilling, og det gør det ekstra spændende for læseren. 

Bogen fortæller åbent, ærligt og hårdt om 10 uger, der har været så smertefulde for hele Norge og de mennesker, der sad i retssalen hver eneste dag. Der åbnes nu op for mange af de ting, som ikke er blevet delt med offentligheden tidligere, og det er fascinerende læsning. Bogen var meget svær at lægge væk, og jeg har så stor respekt for, at de 2 journalister har kunnet dække en så voldsom retssag på så mesterlig vis. Dette er uden tvivl en vigtig bog, og den minder om, at vi aldrig må glemme det, der skete i Norge den 22.juli.

"Harry Potter og det forbandede barn" af J.K. Rowling

Titel: Harry Potter og det forbandede barn
Forfatter: J.K. Rowling
Serie: Harry Potter
Forlag: Gyldendal
Sider: 369
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Alle husker epilogen i den 7. og sidste Harry Potter-bog: Nitten år senere. 
Men hvad skete der, da Harry sendte Albus Severus Potter af sted til Hogwarts? Blev alt lige så nemt for ham som for storebror James? Det får vi endelig svar på.
Med manuskriptet til det teaterstykke, der tager fat, hvor den 7. bog slap, får Potterheads historien om den fremtid, Rowling afslørede ganske lidt om i slutningen af den sidste bog i serien om Harry.

Den her anmeldelse er så svær. Hvem vil tro på, at jeg, Xenia, er kritisk, når det kommer til noget med Harry Potter? Og kan man anmelde et teatermanuskript? 
Jeg vil forsøge at gøre begge dele. Ja, jeg ved godt, at Rowling ikke direkte har skrevet stykket, men hun står på forsiden og har været med hele vejen igennem. Derfor er alle ord og tanker godkendt af hende, derfor er det et værk af Rowling. Ja, jeg har altid drømt om at få "Next-Gen"-litteratur, og nu har jeg det, og jeg er ovenud lykkelig!
Jeg giver ikke 5 stjerner bare fordi, der står Harry Potter på forsiden. Jeg giver 5 stjerner, fordi jeg er dybt rørt og forelsket på ny i Rowlings forunderlige univers.

Albus er denne bogs hovedperson, og han er "Det forbandede barn", som titlen taler om. Albus er slet ikke som sin far: Han ender i Slytherin, han er dårlig til at flyve på koste, og alt magi er svært for ham. Han er en skuffelse, og han føler sig helt forkert. Hvor Hogwarts for Harry blev et andet hjem og et helle, er Hogwarts for ALbus blevet et fængsel og et sted, der minder ham om den kæmpe byrde det er at være søn af Harry Potter. Albus er et skrøbeligt barn, og han bliver mere og mere indelukket og vred over den byrde, han slet ikke har valgt i livet.

Scenerne mellem far og søn rørte mig dybt, fordi det er tydeligt, at Albus bare gerne vil elskes af Harry, også selvom han tydeligvis er det af Harrys børn, der klarer troldmandslivet dårligst. Harry forsøger at holde Albus' gejst oppe, men han fejler gang på gang.
I stedet for at have en historie om en perfekt Potter-familie, er dette historien om ønsker og drømme, der kolliderer og har svært ved at forenes.
Albus bliver hurtigt venner med Scorpius, der er søn af Harrys gamle fjende, Draco Malfoy. Deres venskab bliver en venne-udgave af Romeo og Julie, og de to udstødte finder hinanden, hvor ingen andre vil have noget med dem at gøre. Jeg er helt forelsket i de scener, der er mellem Albus og Scorpius, især fordi deres venskab er så ægte og giver så god mening. Jeg er ikke en af dem, der ser scenerne som noget homo-erotisk (oh, believe me, many does!!!), men deres dynamik og forskelligheder er et bevis på, at venskab opstår rent tilfældigt.

Selvom der her er tale om at manuskript, havde jeg aldrig oplevelsen af, at jeg sad med sådan et. Dette er skrevet så malerisk og smukt, at jeg helt glemte, at det ikke var en rigtig bog, jeg sad med, og kulisser og scenografi er så godt beskrevet, at jeg kunne se det for mig, mens jeg læste. Der var virkelig mulighed for at genopleve Hogwarts og den magi, Rowling gang på gang beviser, at kun hun kan skrive om. 
Udover et tema omkring at have svært ved at være den, ens forældre vil have én til, er det uden tvivl også en historie om tab og at acceptere, at alt sker af en grund - især de grunde, vi ikke selv kan se her og nu. Albus og Scorpius bestemmer sig for at ændre nogle ting i fortiden, da Albus har dårlig samvittighed over alle de mennesker, der er døde for Harry i sin tid, men hvis man ændrer fortiden, er nutiden en helt anden, og den måde, Rowling får fortalt en masse alternativer slutninger på er både spændende og skræmmende, fordi læseren selv kan tænke med på hendes "hvad nu hvis...?"

"Harry Potter og det forbandede barn" er virkelig alt det, jeg håbede. Jeg grinte, jeg græd og jeg blev forelsket på ny i skønne karakterer og det Hogwarts, jeg er vokset op på. Tiden med bogen i mit læsehjørne var så unik, og jeg forsvandt ind i en verden med tidsvendere og gamle venner. Rowling er så stor en del af mit liv og min kærlighed til bøger, og jeg indrømmer gerne, at jeg var nervøs, da jeg startede bogen.
Men den ER magisk. Den er alt det, jeg håbede på, og den giver mig svar og historier, jeg har hungret efter, siden jeg læste epilogen i bog 7. For mig holder denne historie, karaktererne er fuldendte, som kun Rowling kan, og den genskaber kærligheden til en verden, som jeg altid vil elske.