Månedlig opsummering: Rejse-mindede oktober

Dette var oktober for mig: Oktober var en måned, der stod i Londons tegn. Min søde mand og jeg tog min lillebror med til London for at vise ham en dejlig by og ikke mindst Harry Potter Studios, hvor de magiske film blev filmet. Det var en fantastisk tur, og jeg nød virkelig at dele den oplevelse med Henrik, der var ovenud lykkelig for at se studierne, de mange rekvisitter og kulisser til film, som vi begge er vokset op med og virkelig bare elsker! Læsningen blev slet ikke det, jeg regnede med, men på mystisk vis skete der det, der bare altid sker for mig: Arbejde kom til at fylde en del, og jeg glemte alt om bøger i min hverdag. 
Er efterårshalvåret bare sindssygt på arbejdsmarkedet? Måske...
Oktober var dates med søde veninder, der både bød på kaffe, te og sushi. Oktober var måneden, hvor jeg 2! gange fik set "Klokkeren fra Notre Dame" på Fredericia Teater, og det var en fuldstændig unik oplevelse, som jeg stadig kan hype over, når jeg tænker på den. Oktober var en måned med dybe samtaler og refleksion, samtidig med, at det var en måned med mange grin og varme.
Oktober var måneden, hvor de strikkede sokker og hjemmesko blev fundet frem, og te er blevet drukket i spandevis. Oktober har været kold og lun på samme tid, og oktober har forlangt, at jeg har siddet med tæppe og set næsten 3 sæsoner af "How I met your mother" med Mark.
Oktober er sådan en hyggelig måned, og jeg savner den allerede.

I oktober læste jeg: 4 bøger. Det er virkelig ikke imponerende, især fordi den ene er en novelle. Men de er læst, og de 3 har været magiske læseoplevelser! Jeg er gået lidt i stå med læsningen, især fordi den bog, jeg læser for tiden, virkelig ikke er spændende. Den er tung, og jeg føler mig lidt tvunget til at læse, når jeg sidder med den. Men den får, til halvdelen er læst, for så har den virkelig fået en chance!

Oktobers bedste bog: Det er virkelig svært, for jeg har 2, jeg nærmest ikke kan vælge i mellem. Derfor må jeg skrive dem begge: "Selfies" fordi den var alt det, jeg har savnet i Jussis krimier siden "Journal 64". Den var spændende, intens og karaktererne var vidunderlige at følge. Bog 2 må være "Harry Potter og det forbandede barn", som gav mig en lykkerus uden lige og tog mig tilbage til en verden, jeg elsker mere, end ord kan beskrive, og som bare var så perfekt fra start til slut. 


Oktobers mest skuffende bog: Det må være den novelle, jeg har læst. "De værste sår er de, der ikke bløder" var som sådan ikke dårlig, men den var der og rørte mig ikke synderligt. 

Hvad byder den kommende måned på?: November bliver en hæsblæsende måned. Alle weekender er besatte med veninde-aftaler, romantiske overraskelser eller Bogforum! Jeg glæder mig SÅ meget til Bogforum, hvor jeg traditionen tro skal af sted med søde Anne, og det bliver en vidunderlig weekend, jeg slet ikke synes kan komme hurtigt nok. Programmet er der styr på, og jeg GLÆDER mig! 
I november kan Mark og jeg fejre, at vi har været kærester i 11 år, så jeg har taget på mig at planlægge en vild overraskelses-dag, som jeg er meget spændt på at se, hvad han siger til.
Min læsning i november er slet ikke planlagt. Jeg tror, at min TBR-jar skal være min gode ven og hjælpe mig med, hvilke bøger, der skal på læsebordet i november.
  

"De værste sår er de, der ikke bløder" af Mads-Peder Winther Søby

Titel: De værste sår er de, der ikke bløder
Forfatter: Mads-Peder Winther Søby
Serie: -
Forlag: Selvudgivelse
Sider: 21
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af forfatteren selv.

Liv lever i 2050. I denne verden er der ikke længere kontakt mellem mennesker. Alt foregår gennem I-skærme, hvor vi kan kommunikere, underholde os selv og give ordre til vores droner og robotter. 
En dag glemmer Liv at få sin I-skærm på, og en helt ny verden åbner sig for hende...

Med denne novelle har Søby taget fat i et samfundsproblem, som gentagne gange er debatteret i medierne: Er teknologien blevet en for stor del af vores hverdag, og husker vi at se hinanden i øjnene i stedet for at tjekke Facebook?
Novellen her minder mig utroligt om en novelle, jeg læste i 9.klasse, hvor alle mennesker også have en skærm foran sig, så de ikke skulle faces med virkeligheden og andre individer: Pludseligt mistede hovedpersonen sin skærm og så, at verden slet ikke var, hvad han troede og havde lært gennem de programmer, skærmen viste ham.

En novelle er lidt svær at anmelde, for opbygningen af hovedpersonen er så kort, at det er svært at komme i dybden. Ikke desto mindre er det gennem Livs børne-øjne at man som læser lærer verden at kende, både med og uden skærme, og det er gennem Liv, at man som læser (især som voksen) kommer til at overveje, om man er nok til stede i nuet og sammen med de mennesker, man omgås.

Med novellen gør Søby opmærksom på, at skærmene og den virtuelle virkelighed ikke er alt: Vi skal huske hinanden, og der er ting, vi kun kan, når vi er i nærhed og ser hinanden i øjnene. Novellen er hurtigt læst, og den er vigtig i en virkelighed, hvor sociale medier og TV får mere og mere at sige.

"Selfies" af Jussi Adler-Olsen

Titel: Selfies
Forfatter: Jussi Adler-Olsen
Serie: Afdeling Q
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 504
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Politikens Forlag.
Dette er den 7.bog i serien om politisektionen Afdeling Q og dens leder, Carl Mørck samt hans hjælpere Assad og Rose.

En masse unge piger bliver slået ihjel. Til fælles har de, at de er unge, smukke og er på understøttelse. En ældre kvinde slås ihjel i en park, og hendes mange tusind kroner forsvinder. Hendes mand var nazist men blev aldrig dømt for sine forbrydelser. En lignende sag skete for mange år siden.
Carl og Assad får for alvor deres sag for, og de er sikre på, at alle sagerne hænger sammen.
Men Rose er ikke sig selv, og hendes fortid banker på, og Carl og Assad har ingen anelse om, hvor alvorligt det står til med deres kollega....

Åh den onde ventetid! Den nye bog i serien er ENDELIG udkommet, og jeg ELSKER den! Det er ikke mange krimi-forfattere, jeg læser, men når der kommer nyt fra Jussi Adler-Olsen, står jeg klar på forreste række, og denne gang er jeg på ingen måde blevet skuffet!
Med denne bog leverer Jussi den høje intensitet og dramastiske opbygning, som han bare besidder, og han har læseren i sin hule hånd fra start til slut.
Jeg var ikke vildt begejstret for "Marco-effekten", og "Den grænseløse" var heller ikke den bedste. For mig var "Journal 64" den bedste og stærkeste bog i serien - indtil "Selfies"! For mig har den det hele. Det sindssygt gode flow, spænding fra start til slut og så meget på spil, at jeg sidder på kanten af stolen og nærmest skriger af bogen, når spændingen bliver for voldsom. 

Denne bog har et kæmpe fokus på Carl, Assad og Rose. Det er så fedt endelig at få åbnet mere op for deres personlige liv, især for Rose, som indtil nu har været klog, hurtig og smart-i-en-fart, og som læser har man ingen anelse haft om, hvor dyster hendes tilværelse har været. At Rose har klædt sig ud som søskende har virket lidt spøjst og sjovt, men efter denne bog, ser man Roses karakter med helt andre øjne, og dette er uden tvivl Roses bog. 
Rose er en så skrøbelig og vidunderlig person, og hendes stædighed blandet med lillepige-traumer, vidner om, at her er en skæbne, som man bare har lyst til at kramme og hjælpe. Roses fortælling er virkelig rørende, og Jussi er bedst, når gys og gru blandes med de store følelser, som han gør i denne bog.

Carl og Assad er bare det perfekte makker-par, der er ikke mere at sige. Deres dynamik bliver bedre og bedre, og Assad træder i karakter i denne bog, og jeg elsker det, for der er meget mere, man som læser gerne vil vide om Assad. Hans mystiske fortid bliver der konstant hintet til, men man er ikke i tvivl om, at Assad er dedikeret, og at han elsker sine kollegaer og vil gå igennem ild og vand for dem.
Carl er nok den i trioen der fylder mindst i denne bog. Men han er som altid dejligt upassende, morsom og elskelig trods sine spidse kommentarer og mystiske dagsordener. Han er ikke bare den ensomme ulv, der jagter en morder: Han er klodset, morsom og helt igennem skøn!

Med denne bog har Jussi gjort det igen - han er tilbage i bedre form end nogensinde, og det er med stolthed, at bogen får topkarakter. Jeg er så glad for, at jeg sidder med den læseoplevelse, jeg har håbet på siden "Journal 64", for dette er Jussis hidtil stærkeste bog!

"Klokkeren fra Notre Dame" på Fredericia Teater

Jeg har set dette stykke som kulturblogger for Fredericia Teater. Jeg fik billetten gratis af teateret, så jeg kunne anmelde det her på min blog. Der kan læses meget mere om stykket lige her. Alle billeder i indlægget tilhører Søren Malmose. 

Det er nok halvandet år siden, at Fredericia Teater på Twitter spurgte, hvilke forestillinger, publikum drømte om. Jeg skrev med det samme, at jeg drømte om at se "Klokkeren fra Notre Dame" med Lars Mølsted i hovedrollen. Teateret skrev, ar det bestemt kunne være en spændende udfordring, og nu har de taget den op - endda med den hovedrolleindehaver, som jeg drømte om.
Ofte, når Fredericia Teater laver store og ambitiøse forestillinger, vælter det ind med 6-stjernede anmeldelser, og nogle gange har jeg ikke forstået hvorfor. Men denne gang må jeg nok blive én i mængden, for dette er et sandt mesterværk!

Vi kender alle Disneys version af historien om Quasimodo, der gemmes væk af Dommer Frollo i den franske kirke Notre Dame. Quasimodo er "vanskabt" som filmen kalder det: han er pukkelrygget, lavstammet og ligner bestemt ikke andre mennesker. Han bliver kaldt for et monster og må derfor gemmes væk for offentligheden - men Quasimodo drømmer om at være en del af den folkemængde, han betragter hver dag, og med Frollos fordomme om den grusomme verden, må han lære, hvem der er monstre og hvem der er mennesker.

Et glimrende eksempel på, hvordan skærmen bruges til at skabe endnu mere dybde til den i forvejen pragtfulde scene. Her bruges teknologien til stykkets fordel!

Disneys udgave er bestemt mørk, og det er nok den mørkeste af deres film, netop fordi dette også er den eneste realistiske Disney-film. Skurken er ikke troldmand eller heks: Han er en fanatisk mand, der har set sig vred på et bestemt folkeslag, og han ser det som sin mission at slå dem alle ihjel, så verden atter er ren. Der er intet, der skal komme i vejen for ham, og han tyr til drastiske metoder om nødvendigt.

Musicalen her har bestemt Disney med. Disneys sange, Disneys magi og kærlighed til karaktererne og Disneys evne til at fortælle en historie. Men der er bestemt dele af musicalen, der er hentet fra bogen af Victor Hugo, og det gør forestillingen endnu mere realistisk og mørk i sin fortælling. Der er en række ting, der er ændret, og nogle vil jeg ikke afsløre, da det er direkte spoilers på handlingen i musicalen, men det, jeg kan fortælle, vil jeg gøre! For det første er karaktererne ikke så karikerede som i Disneys historie:
Quasimodo er dårligt talende og halvdøv grundet hans handicap og hans arbejde med de larmende klokker, Frollo er præst og ikke dommer og Febeus er ikke en prins på den hvide hest, men en soldat, der er hjemvendt og trænger til sex i massevis. Der er selvfølgelig meget mere at sige, men blot for at understrege, at musicalen har truffet valget om at være mere realistisk og skabe flere nuancer til alle karakterer. 

Denne rolle er uden tvivl Lars Mølsteds bedste nogensinde!

Der er især 2 karakterer, jeg er nødt til at nævne i min anmeldelse. Når man siger Fredericia Teater, siger man Lars Mølsted, og det har man så sandelig også været nødt til i denne sammenhæng! Dette er uden tvivl Lars' bedste rolle hidtil, og han stråler på scenen, og han bærer de smukke Disney-sange på magisk vis hele vejen igennem. Han har ordet i sin magt og publikum i sin hule hånd, når han indtager scenen, og jeg bliver gang på gang blæst bagover af hans fabelagtige præstationer. Karakteren Quasimodo er som sagt ikke helt som i Disney-filmen, og det allermest spændende er hans psyke. I filmen kan man til tider være i tvivl om, hvorvidt gargoylerne er noget, der sker i hans hoved, men da de aktivt går ind i krigen mod Frollo i de sidste scener, må man nok bare indse, at Disney tilføjer magi i alle deres film. Men her i stykket er det helt anderledes. Det gøres meget hurtigt klart for tilskueren, at samtalerne med statuerne er samtaler med forskellige sider af Quasimodo selv, og han nok er blevet lidt småskør af at sidde i klokketårnet hele sit liv. Mølsted portrætterer den lidt barnlige og naive Quasimodo til UG, og det er utænkeligt, at andre skal spille den rolle nogensinde!

Mads M. Nielsen gør det FABELAGTIGT som Frollo, og han leverer uden tvivl stykkets bedste scene!

Overraskelsen for mig var uden tvivl Mads M. Nielsen, der spiller Frollo. Mads er ikke uddannet sanger, men han gør det fabelagtigt, og han er en glimrende erstatning for Stig Hoffmeyer, som er den Frollo, jeg er vokset op med. Hans karisma på scenen og evne til at sige en masse i et blik eller en bevægelse er sindssygt medrivende, og når han var på scenen, kunne jeg ikke få øjnene væk fra ham, fordi han bare krævede min fulde opmærksomhed. Frollo er overraskende nok den karakter, der var pillet mest ved. I filmen er man ikke i tvivl om, at Frollo er ond og kun har sigøjnernes endeligt for øje, men i dette stykke er det ikke så enkelt. Frollo har mistet sin bror, der valgte at flygte fra kirken grundet forelskelsen i en sigøjner, og som et sidste ønske bad broderen Frollo tage sig af hans søn: Quasimodo. Frollo elskede sin bror og mistede ham, og det tab sidder dybt i ham. Han forsøger at give al kærlighed til kirken og glemme den sorg, han må leve med resten af livet, men Frollo kæmper en indre kamp, især da han besættes af sigøjnerpigen Esmaralda, som ikke vil have noget med ham at gøre.
Musicalens bedste scene er uden tvivl, da Mads M. Nielsen synger sangen "Et Helved af Flammer", som også er min yndlingssang i filmen. Der er så mange føleler i den, og den er SÅ fedt komponeret. Jeg sad naglet til stolen med åben mund, og da salen bogstaveligt talt gik op i flammer, kunne jeg ikke holde jubel og applaus tilbage. Det er uden tvivl den mest intense teateroplevelse, jeg NOGENSINDE har haft. Tak, Mads!

Fredericia Teater leverer også verdens bedste ensemble! De synger røven ud af bukserne, og jeg blæst bagover gang på gang

Jeg har ofte klandret Fredericia Teater for at være dovne, når det kom til scenografi. Deres diashows har været kiksede og den nemme løsning, og de har ikke brugt den skønne, dybe scene, der er dem givet. Men med "Klokkeren" viser de, at scenografi og teknik kan gå op i en højere enhed. Som tilskuer er man bogstaveligt talt med i stykket og man får kastet statister og kulisser lige i ansigtet, og selvom man sidder på række 11, er det som at sidde på første! Aldrig har jeg set Fredericia Teater lave så imponerende scenografi, og skærmene bruges til at skabe dybde, mens der i hele salen er bygget et klokketårn, så der hele tiden er noget at kigge på og beundre. Dette er uden tvivl teater, når det er bedst, for som tilskuer er man ikke i tvivl om, at man sidder i Notre Dames klokketårn eller vandrer i Paris' gader. 
OGSÅ! Tænk lige over, hvornår du sidst har rost et emsemble? Har du nogensinde lagt mærke til dem, når du tænker over det?
Er der nogen, der skal roses i denne forestilling, er det ensemblet! Aldrig har jeg hørt noget lignende, og hver gang de sang "tema-melodien" til "Klokkeren" fik jeg kuldegysninger og tårer i øjnene. Normalt er ensemble baggrundskor, men her får adskillige dygtige sangere lov til at vise, hvad de kan, og det er FABELAGTIGT!

"Klokkeren fra Notre Dame" er Fredericia Teater, når det er bedst! Hovedrollen og skurken er castet til perfektion, dynamikken på scenen er timet ned til mindste detalje, og alle følelserne kommer i spil. Dette er uden tvivl Fredericia teaters bedste præstation hidtil, og de viser, hvorfor de har gjort sig fortjent til at komme på landkortet. Denne musical fortjener alle de roser, den har fået - et sandt mesterværk! BRAVO!

6/6 stjerner

Vlog: September bookhaul

Det er atter blevet tid til en video, og min september bookhaul er nu oppe.
September har virkelig været en måned i bøgernes tegn, og det er ganske tydeligt, når man ser på den abnorme mængde, jeg viser frem her i videoen.
Nogle af bøgerne er læst, andre ligger i min TBR-jar eller på læsebordet og venter på, at jeg får dem læst.

Denne stak er ikke bare YA og fantasy. Der er en masse forskelligt, og jeg glæder mig virkelig til at læse hver og en af mine nye skatte.

Har I læst nogle af de bøger, jeg viser frem? Og hvad synes I om dem?

"De 7 synder" af Katja Berger

  
Titel: De 7 synder
Forfatter: Katja Berger
Serie: -
Forlag: Dreamlitt
Sider: 312
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Dreamlitt.

Kane er en helt alindelig dreng, der går i gymnasiet, men en dag opdager han, at han er udvalgt til at redde den parallelle verden. 
Magikeren Aisha tager ham med til en verden, hvor det gode regerer, men de 7 dødssynder er blevet sluppet løs, og hvis de ikke dræbes, vil deres hersker Siron overtage hele Aishas verden.

Denne anmeldelse er nok den sværeste at skrive NOGENSINDE. Forfatteren til bogen er nemlig Katja Berger, som jeg kender herfra bloggerverdenen, og det er på en måde enormt svært at være objektiv, når man har en forfatter så tæt på livet. Alligevel har det aldrig været nemmere, for over for venner kan man være hudløst ærlig. 
Da Katjas bog blev antaget hos Dreamlitt, kunne jeg slet ikke vente med at få fingrene i den, især fordi jeg har været meget med "bag scenen", og det er mærkeligt at få lov til at læse det færdige resultat. Men der er jo intet at bekymre sig om!

Bogen foregår i en realistisk ungdoms-nutid samtidig med en fantasy-verden, der er smuk, spændende og nem at sætte sig ind i. Her findes der magi, elvere og dværge i bedste Ringenes Herre-stil, og som læser er det enormt let at finde sig til rette i den magiske fortælling, der findes her.
Historien bliver derfor et godt mix af YA og fantasy, fordi Kanes historie er en "klassisk" historie om en ung fyr, der skal finde ud af, hvem han er, og hvem han har lyst til at være. Fantasy-elementet tilføjer, at han er med i en profeti og en hel verdens overlevelse står og falder med hans valg, og balancen mellem ungdomsfortælling og fantasy fungerer rigtig godt i bogen.
Jeg har altid været dybt fascineret af idéen om de 7 dødssynder, for tænk hvis de var personer, man kunne møde i virkeligheden? Den tanke gør Katja Berger til virkelighed i sin bog, og hun gør det skide godt!

De 7 synder skal fanges, og jeg var vild med den måde, de blev præsenteret og deres rolle igennem bogen. På en mærkelig måde kom jeg til at holde lidt af dem alle, netop fordi de var så godt skrevet, og de virkelig var KARAKTERER med deres meget.... særegne personligheder? Jagten på synderne var intens, og som læser gjorde det læseoplevelsen endnu mere levende, at man sammen med Kane og Aisha skulle gennemskue, hvor og hvordan synderne skulle indfanges.

Kane er bogens hovedperson, og som læser er det nemt at holde af ham, for han er skolens nørd og den lidt kiksede type. Han bor sammen med en mor, der vitterligt ønsker sig en mere normal søn end Kane, og dialogerne mellem Kane og moren er både rørende og morsomme. 
Kanes væsen værdsættes bestemt ikke i den verden, hvor han er født og opvokset, og derfor er det så fint at få ham til Aishas verden, hvor han er holdt af og virkelig kan blomstre. Kanes rejse holder virkelig læseren fanget, og man kan liiiige nå et kapitel mere. 
Aisha er en rigtig power-woman, der ved, hvad hun vil, og hun viger ikke tilbage for at sige sin mening. Hun er så elskelig, fordi man (nok især som pige) kan se, at inde bag det stærke og stædige ydre gemmer sig en skrøbelig pige, der er bange for at miste - et tema, som bogen bearbejder til perfektion fra start til slut!

I mellem-sektionen af bogen var der passager, der gik for hurtigt, når det kom til at fange dødssynderne, og på en måde blev det til tider for nemt for Kane og Aisha, og det ærgrede mig, fordi der i begyndelsen blev kælet for detaljerne omkring deres eventyr. Det føltes lidt om 1,2,3 så var de færdige et sted og 4,5,6 så var de færdige det nye.
Dette gjorde dog, at bogens intense niveau blev holdt, men det var ærgerligt at sidde tilbage med en fornemmelse af, at tingene gik alt for hurtigt.

Når det så er sagt, at der vitterligt ikke én finger at sætte op denne bog. Der er spænding, action og den klassiske kamp mellem det gode og det onde, som en rigtig god fantasy-bog skal besidde.
"De 7 synder" er en sindssygt stærk debut-roman, og den kan det hele. Som læser har jeg både grint, grædt og råbt frustreret af bogen, og det er sådan, en god fortælling skal være!

 

"Vi andre bor her bare" af Patrick Ness

 Titel: Vi andre bor her bare
Forfatter: Patrick Ness
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 263
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Gyldendal.

Forestil dig, at verdenen er fyldt med vampyrer og rumvæsnerne kommer. Forestil dig, at der kun er én, der kan redde os alle sammen. Forestil dig, at det er en teenage-pige, der elsker sine hipstervenner og må tilsidesætte alt for at sikre Jordens overlevelse.
Men det er ikke hende, der er bogens hovedperson. Det er Mikey, kaldet Mike, med OCD og neuroser, der virkelig gerne vil spørge Henna, om hun vil på date. Mike, der sammen med sine venner forsøger at få ungdomslivet til at hænge sammen på trods af smertelige familieforhold og kaos i tankerne...

Det er ikke en hemmelighed, at jeg E L S K E R "Monster" af hr. Ness. Den er så rørende, modig og original, og den sidder stadig dybt i mig. Selvfølgelig vidste jeg godt, at denne bog ikke ville være som Monster, men jeg havde slet ikke regnet med, at den ville være det her!
Patrick Ness skriver med denne bog et værk, der tager pis på den dystopiske YA-roman, der virkelig har fået sit indtog i litteraturen efter Hunger Games-bølgen. Samtidig skriver han en rørende og bidende realistisk fortælling om at være ung med psykiske problemer.
Det tog mig bare en del tid at forstå, at det var det, han gjorde...

Bogen er stillet op således, at hvert kapitel fortæller om pigen Satchel, der kæmper mod vampyrer, zombier og aliens. Derefter er det Mikes historie, der udfoldes, og det tog mig SÅ lang tid at forstå, at Satchels historie ikke var den samme som Mikes, så det fortæller jeg nu dig, så du ikke skal undre dig, når du engang læser den ;).
Satchels historie sker samtidig med Mikes, og deres skæbner mødes et par gange, og det giver Mikes tragiske fortælling en form for humor, som Patrick Ness er en mester til at balancere med.

Mike er bogens hovedperson, og han bor sammen med sin mor og sin søster Mel, der har haft en spiseforstyrrelse og som stadig døjer med tankerne omkring hendes mad. Moren stiller op til Senatet, og er derfor fraværende i Mikes liv, og Mike må derfor sammen med sin søster og sine venner kæmpe mod den OCD og de tvangstanker, der bliver en større og større del af hans virkelighed. 
Mike er så skrøbelig en karakter, og som læser sidder man hele tiden med angsten for, hvornår han knækker. Det er så nemt at føle hans usikkerhed, frustrationer og ængstelighed, og jeg sad flere gange og havde bare lyst til at kramme ham og aldrig give slip igen.
Mike er bestemt teenager, og hans problemer kan til tider virke lidt trivielle, men fordi han hele tiden står og har de psykiske problemer oveni, kommer der pludseligt mere på spil, og det gør historien meget mere interssant.

Med denne bog har Ness atter engang skrevet en fortælling om at finde sig selv, at acceptere de følelser, der opstår, og ikke mindst om at holde sammen på sig selv.
Mens verden er ved at falde sammen grundet aliens, vampyrer og zombier, er Mikes verden ved at falde sammen grundet OCD og angst. 
Verden kan falde sammen på mange måder, og det er netop det, Ness viser med denne bog. Hans dialoger er skarpe som aldrig før, og hvis man ikke holder tungen lige i munden, går man glip af smukke citater og rørende ord.
"Vi andre bor her bare" er en anderledes og virkelig smuk YA-bog!

Månedlig opsummering: Boglige september

Dette var september for mig: September har uden tvivl været en måned, der har stået i bøgernes tegn. Der har været en del fokus på bøger i mit liv, både fordi der er kommet så sindssygt mange bogpakker, men også fordi jeg har haft mange arrangementer, hvor bøger har været overskriften for mig. 
I september var jeg til det årlige og famøse bogbloggertræf sammen med næsten 50 andre bogbloggere, der lever og ånder for bøger. Det er altid en meget lærerig og fantastisk dag, og jeg kom hjem med så mange nye idéer og tanker omkring det, jeg elsker at bruge min fritid på.
I september har jeg også været til forfatter-arrangement på Odense Bibliotek, hvor jeg fik lov til at se og lytte til Julie Kagawa, der fortalte om hendes erfaringer og tanker om at skrive fantasy. Det virkelig spændende møde, der gav mig mulighed for at lære en super sød og interessant forfatter bedre at kende.
Når september ikke har handlet om bøger, har det været en måned præget af min fødselsdag, da jeg den 4.september blev 24 år. Det er altså svært hele tiden at vænne sig til nye tal, men jeg prøver, og jeg havde en fantastisk fødselsdag!
September har budt på skønne aftaler med veninder, jeg ikke har set i alt for lang tid, og et smukt bryllup, som beviste, at kærlighed også er noget, man kan finde i livets sensommer.
September gik overraskende hurtigt. Jeg kan knapt nok huske, at september kom og nu er den gået sin vej. Men det er okay, for oktober har jeg set frem til med længsel.

I september læste jeg: Ej, det er bare for dårligt... I september har jeg læst 3 bøger. Ja, det er for ringe, men det er det, det kunne blive til....

Septembers bedste bog: Åh, hvor har jeg glædet mig til at sige det!!! Septembers bedste bog er UDEN TVIVL "Perfect" af Ellen Hopkins, som er fortsættelsen til "Impulse". Jeg var ret bange for, at den ville skuffe, fordi jeg virkelig ELSKER den første bog, men den var lige så rørende, relevant og modig som sin forgænger! Jeg er stadig høj på den læseoplevelse!

Septembers mest skuffende bog: Det må være "I går var i dag i morgen" af Jay Asher. Den var bare slet ikke det, jeg havde håbet på, og den havde alt for mange fejl og mangler. Den var decideret skuffende, og det ærger mig. Det kan dog ikke ændre på, at "Døde piger lyver ikke" er et mesterværk af en YA-bog!

Hvad byder den kommende måned på?: Oktober bliver AWESOME! I efterårsferien skal jeg til London sammen med min dejlige mand og seje lillebror, for nu har jeg lovet bror Henrik den tur i.... 3 år? Vi skal nemlig over og se Harry Potter-studierne, og Henrik glæder sig for vildt, og det gør jeg også! Det var magisk sidst, og jeg kan ikke vente med at vise ham noget, vi bare er vokset op med, og som jeg ved, han vil elske og huske for evigt!
London er overskriften for oktober, og vi planlægger derudad, og jeg glæder mig til at fortælle jer mere!
Jeg er jo ikke glad for at flyve (læs: angst!!!), men jeg har for et par dage siden være til hypnotisør, og jeg må erkende, jeg virkelig var skeptisk, men nu glæder jeg mig kun til turen, og det er SÅ dejligt ikke at skulle gå og tænke på, om jeg dør om 20 dage...
Læsestakken til oktober måned er ambitiøs, men der er en god blanding af YA og KRIMI! for den nye Jussi bog er den næste, jeg giver mig i kast med! Oktober bliver virkelig fed!

Blogger-arrangement #1 - Julie Kagawa

I tirsdags skyndte jeg med ned på Fredericia Banegård efter arbejde, for jeg skulle fluks med toget til Odense! Jeg var så heldig at blive inviteret til bogblogger-arrangement omkring Julie Kagawa, hvor der ville være interview af hende, mulighed for spørgsmål og ikke mindst mulighed for at hilse på hende bagefter. Sådan en chance kunne jeg jo ikke lade passere ;)!

Selvom jeg har været bog-blogger i 4 år, er det første gang, jeg har haft mulighed for at deltage i et forfatter-arrangement: Enten har begivenheden ligget for langt væk, eller også har datoerne ikke kunnet passe sammen med hverdagen i det lille hjem.
Da Harper Collins Nordic inviterede til forfattermøde med Julie Kagawa i Odense, kunne jeg næsten ikke få armene ned, for nu havde jeg ENDELIG mulighed for at deltage! 
Jeg tog af sted med Anne, og det var sådan en god idé, for er der noget, vi er enige om, så er det stemninger og ikke mindst mad! Vi startede nemlig turen med sushi fra et sted i Odense, som Anne kendte rigtig godt, og det var super hyggeligt at catche op i Kongens Have med god mad inden spændende blogger-arrangement.

Det er ikke mange dage siden det sidste bogbloggertræf, så at se alle de andre var et glædeligt gensyn. Jeg tror, at jeg var en af de få, der endnu ikke har fået læst Kagawa, men stemningen sagde, at hun var en super fed fantasy-forfatter, og at jeg bare skulle glæde mig. Jeg siger det gerne igen: Jeg ELSKER at høre forfattere fortælle om at skrive, deres processer og deres tanker omkring et værk, inden jeg læser det, og at høre Julie fortælle, har bestemt ikke gjort lysten til at læse hendes bøger mindre!

Julie fortalte om alt fra egne yndlingsforfattere til at blive udgivet, og hendes væsen er simpelthen det sødeste og mest lattermilde. Det var som at sidde med en veninde, man ikke har snakket med i alt for lang tid, og hun havde publikum i sin hule hånd. Ingen spørgsmål var for dumme, og når en spørgerunde kan vare en halv time, så er det fordi, der er tale om en forfatter, der virkelig forstår at identificere sig med sin læser.
Julie fortalte blandt andet om, at hun havde gjort meget for at få kontakt til bogbloggerne i USA og havde ladet dem læse hendes bog i håb om, at deres omtale ville hjælpe hende til at komme frem, og jeg sad og blev helt varm inden i over, at vi kan gøre en forskel for de mange forfattere, der drømmer om at blive udgivet og anerkendt. Det er nok det aller-fedeste ved at blogge om bøger!

Til signeringen var det SÅ hyggeligt at snakke med hende, fortælle om egne erfaringer med fantasy og ikke mindst at få et godt råd eller 2 med på vejen til egne kreativiteter ;). Det søde forlag havde så sandelig også fikset en goodie-bag med alskens lækkerier lige fra chokolade til Body Shop produkter, og det var en hel gavekurv af herligheder, som bare falder på et tørt sted, for Body Shop er vitterligt et sted, hvor jeg køber mig fattig på 5 sekunder! Der lå også "Fantastiske Skabninger"-malebogen, og jeg lover jer, at jeg nok skal anmelde/omtale den på bloggen, når jeg er kommet i gang med den! Man bør jo starte fra starten, men der er SÅ mange sindssygt flotte tegninger, at jeg slet ikke kan finde ud af, hvor jeg skal begynde! Kan man anmelde en malebog? Tjah, det finder jeg ud af ;)

Jeg er SÅ glad for, at jeg valgte at deltage trods åbne-vagten dagen efter (Xenia med 4 timers søvn i bagagen var ikke så glad dagen efter!), og tusind tak til Harper Collins for at tage initiativet til sådan en hyggelig aften :)!