Bogbloggertræf 2016

Som bogblogger kan jeg godt have en tanke om, at jeg er meget alene. At blogge er jo egentlig meget ensomt til tider, fordi det er mig og min computer, der gør alt arbejdet.
At læse og elske bøger er til tider en ensom beskæftigelse, fordi man så gerne vil dele glæden med andre, men når jeg sidder hjemme i mit læsehjørne, er der bare ingen at dele det med.
Samtidig er det at blogge om bøger en fantastisk social beskæftigelse, for jeg er jo slet ikke alene. Der er SÅ mange derude, og det får jeg bekræftet en gang om året!

I september måned holdes det famøse bogbloggertræf, og jeg har været så heldig atter engang at kunne deltage! I år var det søde Irene, Simone og Michelle, der havde lagt kræfter, blod, sved og tårer i projektet, og I skal have SÅ stort et tak! Det var SÅ fedt, og I gjorde det super godt! 

Ved ankomst har jeg det altid som om, at jeg ser en masse familie, jeg ser alt for sjældent. Det er virkelig et kærligt gensyn, og stemningen emmer altid af spænding, fordi vi virkelig glæder os til at se, hvad der skal ske denne gang!
Da vi ENDELIG! får lov at komme ind, er bordene dækket så fint med smukke pakker, bøger og iturevne sider fra en bestemt bog. Farvetemaet passer perfekt til mig, for lilla er jo den officielle farve for pædagoger og socialpædagoger ;). 
På bordene stod "Skyriel" af Lene Dybdahl, som jeg endnu ikke har haft lejlighed til at læse noget af endnu, så dette bliver en kærkommen mulighed for netop at få det gjort!

Som altid var der en hemmelig gæst til træffet, og jeg blev glædeligt overrasket, da jeg så, at det var Malene Sølvsten, der har udgivet "Ravnenes Hvisken", der også var som gave til alle bloggerne. Mange har allerede læst den, og jeg har desværre ikke haft chancen for at få fat i bogen, så jeg blev simpelthen så glad, for det er virkelig en bog, ALLE har rost, og jeg glæder mig enormt til at læse hendes trilogi. Irene talte med Malene om skriveprocessen, udgivelsen og hvad der kommer som det næste. Jeg elsker jo at høre forfatteren fortælle om sit værk, inden jeg læser det, og det har kun givet mig endnu mere lyst til at læse den. Som altid blev Malene hængende for at signere, og jeg må indrømme, at min indre fangirl havde lyst til at hoppe op og ned, da signeringen var i hus!

I år var der også forfattere med til træffet, og det var spændende at se og møde Nick Clausen, Pernille Vørs, Marie-Louise Rønning og især Nanna Foss igen, for hende har jeg talt løbende med om SPEKTRUM-bøgerne. Det var fedt at få deres vinkel på os med i debatten senere på dagen, og det er altid spændende at høre, at forfatterne elsker, at vi er derude og at vi gør et godt arbejde!
Som altid var der små konkurrencer, og jeg var SÅ heldig, at jeg vandt Dominc-trilogien skrevet af Pernille Vørs. Mange roste den, dengang den kom ud, så er jeg er spændt på at se, om jeg vil kunne lide den også. Selvfølgelig fik jeg dem også signeret - nu hvor Pernille var der ;).
I år var der også mulighed for at høre om forlagsbranchen indenfra: Mie fra Dreamlitt kom og fortalte om at oversætte en bog og om at bibeholde historie og sprog samtidig med at få læsningen til at flyde på dansk. Mie har oversat Brandon Sanderson, og nu glæder jeg mig virkelig til at læse de bøger, fordi hun fortalte en masse om universet, og der sad mange bogbloggere, der allerede kendte til bøgerne og kun sagde rosende ting.

Man kan ikke sige bogbloggertræf uden 2 ting: KAGE! og bøger!
Årets kage var lavet af Evas Kagerier, og jeg siger jer den var yndig og awesome! Jeg var SÅ vild med, at det var bøger, og detaljerne var virkelig fænomenale. Det er den hidtil smukkeste kage til et træf, og vi var flere, der var enige om, at vi måtte tage flere stykker, fordi hver bog var en forskellig slags kage! Namme-nam!
Bookie-bags er noget af det fedeste at modtage, og vi fik hele 2 til træffet! Der var en skøn blanding af YA, fantasy (især!) og dannelsesromaner. Mine hylder er nu prydet af en masse nye, skønne værker, som jeg slet ikke kan vente med at dele med jer :D

Bogbloggertræf er bare en SÅ fed begivenhed, og jeg er stadig høj på samtaler, nye bøger og indtryk. Tusind tak til hver af jer, gamle som nye, der gjorde dagen mega awesome! Jeg er virkelig stolt af at være bogblogger efter sådan en dag sammen med jer alle sammen!      

Et stort, hjerteligt og varmt knus skal sendes til årets sponsorer: Uden jer ville dagen ikke have været lige så awesome, og tusind tak fordi I tror på vores store passion og arbejde!

Bog & Idé, Aalborg, Østeraa

Dreamlitt

Forlaget Facet

Gads Forlag

Gyldendal

Jentas

Lindhardt&Ringhof

Nicole Boyle Rødtnes

Plusbog

Politikens Forlag

Rosinante&Co

Storytel

Turibine

Tellerup

Dansk Bibelselskab

Lotte Petri

Marie-Louise Rønning

Nick Clausen

Pernille Vørs

Evas Kagerier        

   

"Perfect" af Ellen Hopkins

Titel: Perfect
Forfatter: Ellen Hopkins
Serie: Impulse
Forlag: McElderry Books
Sider: 622
Sprog: Engelsk
Bedømmelse: 5/5

Mens "Impulse" tager sit afsæt på det psykatriske hospital Aspen Springs, tager "Perfect" læseren med tilbage til den by, hvor drengen Conner forsøgte selvmord. Her følger vi hans tvillingesøster Cara, der vil gøre alt, for at komme på Stanford, hendes kæreste Sean, der tager steorider for at være den allerbedste på sportsteamet, Kendra der drømmer om at blive model og André, der er mørk og forelsker sig i Kendras søster Jenna, selvom alle siger, at det er en dårlig idé.
De 4 unges skæbner blandes sammen og skaber rammen for en rørende fortælling om at komme videre, at leve og at være sig selv - også selvom det betyder, at man ikke er perfekt.

"Impulse" er nok en af de stærkeste læseoplevelser, jeg nogensinde har haft. Den rørte mig dybt, dens karakterer var alle fantastiske, anderledes og elskelige, og jeg kunne slet ikke stoppe med at læse. Det er en bog, jeg har anbefalet til A L L E, jeg kender, der kan lide YA, fordi den bare er et must-read.
Det er faktisk fjollet, at jeg ikke har fået læst fortsættelsen til den før nu, men jeg har ikke haft den i hænderne før nu. Derfor genlæste jeg "Impulse" (den er bestemt ikke dårligere 2.gang!), og gav mig i kast med den bagefter.
Idéen om at se historien fra en helt anden vinkel er medrivende, fordi vi fra første bog ved, hvordan det går Conner (som er bindeleddet mellem de 2 bøger) på Aspen Springs, og når man følger hans familie, venner og hjemby, er man som læser hele tiden et skridt foran, fordi man kender Conners tanker og følelser om det hele.

Der er 4 hovedpersoner, der skiftes til at fortælle i "Perfect", og det bliver ganske enkelt en for lang anmeldelse, hvis jeg skal skrive noget om dem alle sammen.
Først vil jeg sige, at alle 4 var fantastiske at læse om, der var ingens kapitler, jeg gerne ville have undværet, men det er Cara og Kendras historier, der binder de 2 bøger bedst sammen, og derfor også dem, der skal have plads i anmeldelsen her.
Cara er Conners tvillingesøster, og hun er dybt påvirket af det, Conner har gjort. Cara kæmper med at finde sig selv, fordi hendes vej gennem livet er planlagt af hendes overambitiøse forældre. Da Cara finder ud af, at hun har helt særlige følelser for pigen Dani, må hun indse, at hun ikke kan være den perfekte datter, som hendes forældre forventer, at hun er. Identitetskrisen banker på døren, og Cara kæmper for at turde tage det store skridt og for ikke at være det, som alle forventer af hende.
Caras historie er rørende og virkelig hjerteskærende, fordi hun bliver lusen mellem 2 negle, der skal bevise endnu mere, da hendes brors skæbne bliver tabt på gulvet efter hans selvmordsforsøg.
Kendra har altid været lun på Conner, og hun kan slet ikke forstå hans drastiske beslutning. Hun bliver bange, og hun føler sig alene. Kendra kæmper med en spiseforstyrrelse, fordi hun vil gøre ALT for at blive model. Og hun skal være den allerbedste af dem alle. Hendes mor pacer hende og gør alt for at få hende til photoshoots og konkurrencer, så Kendras selvbillede forskrues yderligere af, at hendes mor ikke ser de mange fare-signaler. Kendras historie handler om en usikker pige, der kæmper for at være perfekt, og hun bruger alle tænkelige metoder for at nå derhen: medicin, anoreksien og platikoperationer. Kendra er for mig denne bogs tragiske fortælling, fordi hun er så langt ude til at starte med, at man som læser ikke kan se, hvordan det nogensinde skal blive godt at være hende igen.

Med "Perfect" af Ellen Hopkins skrevet en fænomal fortsættelse og alligevel selvstændig bog. Den har fokus på de alt for mange unge, der søger perfektion men aldrig nogensinde finder den. Den er et opråb til et samfund, der opstiller urealistiske mål og danner selvkritik i alt for mange børn, så deres ungdom bliver præget af psykiske problemer og depressive mønstre. "Perfect" er en modig bog, fordi den så hudløst ærligt fortæller om ting, vi normalt tier ihjel, og samtidig fortæller den sin læser, at alle mennesker er perfekte blot i at vi er. 

Vlog: Giga Saxo Bookhaul!

Den her video har været længe undervejs, men den har godt nok også taget lang tid at optage og klippe!
Som mange af jer ved, var jeg så mega heldig at vinde et gavekort til Saxo på 3.500 kroner! Det er så vildt, og jeg købte den største pakke (læs: 3 pakker!!) hjem, jeg nogensinde har set i mit liv!
Der er kommet SÅ mange nye værker på reolerne herhjemme, og jeg glæder mig til at dele hver eneste med jer!

Der er så mange bøger i forskellige genrer, nogle har jeg allerede læst og andre har jeg drømt om at læse i flere år. Det er den skønneste pakke nogensinde, og jeg går stadig og aer mine nye bøger, fordi de pryder mine reoler så fint!

Er der nogle af bøgerne I har læst? Og hvilke skal jeg virkelig glæde mig til?

"I går var i dag i morgen" af Jay Asher

Titel: I går var i dag i morgen
Forfatter: Jay Asher
Serie: -
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 331
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 1/5 

Emma og Josh er bedste venner, og Emma har netop fået en computer med internetadgang. Da de 2 for første gang tænder den nye computer og logger på, opdager de Facebook. Da Emma logger på, får hun og Josh et chok: Facebook er slet ikke opfundet på deres tid, så de kan se deres fremtid om præcis 15 år.
Emmas liv er miserabelt, og hun ender ulykkelig. Josh får den lækreste pige på hele skolen og det perfekte liv.


Jer, der har fulgt med herinde i nogle år, ved nu, at Jay Ashers "Døde piger lyver ikke" er en af mine absolutte yndlings YA-bøger NOGENSINDE. Den er mørk, spændende og tager temaer op, som er så vigtige at få talt om, og den gør det på en original og fængslende måde.
Da jeg opdagede, at Asher har skrevet en anden bog, blev jeg naturligvis nødt til at eje den, og jeg købte den hjem med store forventninger. 
Desværre var den slet ikke den læseoplevelse, jeg havde håbet på.

Idéen og temaet er jo spændende: Hvordan vil vi have det, hvis vi VED, hvor vi ender, hvem vi ender sammen med, og om vi får det godt i fremtiden? Hvilke beslutninger er afgørende for, hvilke mennesker, vi bliver til?
Desværre bliver temaet forvaltet kluntet og slet ikke, som jeg havde håbet i netop denne bog. Det bliver på en eller anden mærkelig måde forceret, og hovedpersonerne er ikke interessante nok til, at jeg har lyst til at vide, hvor de ender om 15 år.

Emma vil bare gerne have det, de andre piger har. Hun er sammen med en idiot, men det er ham, der er lækker, og derfor vil hun ikke gå fra ham. Hun passer ikke ind i den gruppe, han render rundt sammen med, og derfor ses de ikke i skoletiden: Der er hun sammen med vennerne Josh, Kelley og Tyson. 
Emma er en pige, der skal finde sig selv, og det plejer at være et godt tema til en YA-bog, men den måde, hun er skrevet på, er bare ikke interessant. Hun brokker sig rigtig meget, og det er det mindste, der skal til, for at hun vil ind på Facebook og ændre det liv, hun får i fremtiden. 
Emma er en pige, der er bange for at slippe kontrollen, men hun fremstilles i stedet som en forkælet pige, der vil have det, hun peger på, og det er en skam. 
Josh er bogens anden fortæller, og han er mere sympatisk end Emma. Han har været forelsket i Emma længe, men da han endelig forsøger at kysse hende, afviser hun ham blankt, og derfor har han svært ved at finde sin rolle i deres venskab, da vores historie begynder.
Josh er en dejligt afslappende karakter, og det er ham, der har gjort, at jeg har færdiggjort bogen. Hans forældre er meget kontrollerende, men hele tiden med tanke på, at de elsker ham og vil ham det bedste, men det udfordrer ham i at finde ud af, hvad HAN vil med sit liv. Derfor er Josh' indblik i Facebook væsentligt mere interessant. Hans fremtid er nærmest bestemt for ham, men da han opdager, at han ender et helt andet sted, end han nogensinde havde turde håbe på, ændrer han ting ved sig selv og sine valg: Han vælger selv og lader ikke andre vælge for sig.
Josh er en rigtig dejlig hovedperson, og det er ham, der gør, at bogen er værd at læse.

"I går var i dag i morgen" var slet ikke den bog, jeg havde regnet med: Den var langtrukken, til tider direkte kedelig, og selvom temaet om fremtid og at vide, hvem man bliver som menneske, er enormt spændende, blev det slet ikke interessant at læse om i denne bog.
Måske er Jay Asher en one-hit-wonder-forfatter. Denne bog kommer ikke til at tage fra mig, at "Døde piger lyver ikke" er en fantastisk bog. Men den her er bestemt ikke læsetiden værd.