.

.

søndag den 7. august 2016

"Ulykkernes tid" af Moïra Fowley-Doyle

  
Titel: Ulykkernes tid
Forfatter: Moïra Fowley-Doyle
Serie: -
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sider: 275
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af Nyt Nordisk Forlag.


Cara og hendes familie rammes hvert år af Ulykkernes Tid: En måned om året, hvor de alle kommer slemt til skade og oplever den ene tragiske ulykke efter den anden - selv dødsfald kan forekomme! Caras mor tager ingen chancer, og huset pakkes ind i bobleplast, og Cara samt hendes søskende Alice, Bea og halvbroderen Sam må sværge på at de denne måned er ekstra forsigtige. Men hemmeligheder dukker op, da pigen Elsie forsvinder, og Cara ved pludseligt ikke, hvad der er sandhed og løgn.


Da jeg hørte om denne bog, var det slet ikke denne historie, jeg forestillede mig! Jeg var sikker på, at ulykkernes tid ville være en dystopisk historie om menneskeheden om mange år - om en global ulykke, der rammer alle mennesker.
I stedet har jeg læst en historie, der mindede mig gevaldigt om "Vi var løgnere", og det tog mig så lang tid at forstå, at det var en sådan bog, jeg sad med i hænderne. Derfor fortæller jeg det videre til jer, så I forhåbentlig ikke begår samme "fejl", for havde jeg vidst dette, var min læseoplevelse bestemt blevet en anden, det er jeg sikker på.

Som nævnt minder historien en del om "Vi var løgnere" fordi man som læser sammen med Cara skal finde ud af, hvad ulykkernes tid egentlig er, og hvorfor det netop har ramt Caras familie. Som hovedperson er Cara der egentlig bare. Hun var ikke mindeværdig men heller irriterende eller usympatisk. Som læser er det hurtigt at sætte sig ind i hende, måske fordi hun var ganske almindelig. Cara er forelsket i sin eks-stedbror, og kæmper bogen igennem med følelsen af, at dette er forkert, men hendes kamp mellem hjertet og hjernen bliver hurtigt sat i parentes, da hendes gamle bedste veninde Elise forsvinder. Som bogen skrider frem, må man som læser sammen med Cara erkende, at verden langtfra ser ud, som man umiddelbart skulle tro, og som hemmeligheder afsløres, ændres alt konstant.

Skrivestilen minede mig også eget om Lockharts (forfatteren til "Vi var løgnere"). Den var poetisk og med en trist tone, der passede godt til historien, men derfor er dette også en YA bog, der kræver fuld koncentration og ikke bare lige er læst. Mit læsetempo var sat væsentligt ned, fordi der var så mange detaljer og krummelurer i skrivestilen, og bestemt er det charmerende og nyt, men det gjorde som sagt, at jeg kun kunne læse bogen hjemme i mit læsehjørne i fuldkommen ro.

Denne bog var slet ikke, hvad jeg regnede med, men jeg nød virkelig at lad den. Da jeg endelig forstod, hvad for en slags historie, der var tale om, var den svær at ligge væk, men den har ikke gjort et stort indtryk på mig som sådan. Hvis du kunne lide "Vi var løgnere", er dette bestemt en bog for dig! 

4 kommentarer:

  1. Rigtig fin rammende anmeldelse - jeg tænkte også på Vi var løgnere mens jeg læste

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror det var så svært for mig fordi den lidt var blevet solgt som en dystopisk bog så det tog alt for lang tid før det gik op for mig at den mere var ovre i den der mystisk genre! Og det er ærgerligt :/

      Slet