"Monster" af Patrick Ness

Titel: Monster
Forfatter: Patrick Ness
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 215
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Monstret kommer om natten og besøger Conor. Han er ikke bange for det, men monstret er der. Og det er Conor ikke tryg ved. Hans mor er syg, og han vil gøre alt for at hjælpe hende. Samtidig er han skolens syndebuk, og Harrys slæng tæsker ham hver dag. Han er usynlig for de andre, og ingen tør være  nærheden af ham grundet hans mors sygdom. Monstret er den eneste, Conor har, og det kan nogle gange være svært at forstå, hvorfor monstret altid kommer kl. 12.07.

Er der en bog, som ALLE snakkede om sidste år, så er det "Monster". På Instagram, twitter og bogblogs: Denne bog var at finde alle steder, og man er nærmest marsboer, hvis man ikke har læst den. ALLE har en holdning til den, og det er den samme, jeg har hørt hos dem, jeg kender: Frem med kleenex, denne bog er et mesterværk, som du aldrig nogensinde glemmer.
Sådan en udmelding kan godt skræmme mig, og det er nok derfor, jeg har ventet på længe med at læse den. Jeg er så bange for at få tårnhøje forventninger til en bog, og så bliver de bare ikke indfriet. 
Men jeg skal da love for, at denne bog fortjener alle de rosende ord, så nu får den en omgang mere med på vejen.

"En ekstraordinær fortælling om at acceptere tab" står der bag på bogen, og det er bestemt ikke at love for meget. Dette er en historie om at miste og at vide, at vi alle skal miste - nogle gange på uretfærdige måder og tidspunkter. For læseren bliver det hurtigt tydeligt, at monsteret er et symbol for sorg og de følelser, der kommer med at miste eller truslen om at miste en vi elsker. Selvom det er så oplagt, bliver det ikke en plat eller flad metafor: Det gør den faktisk stærkere. Vi skal ikke filosofere over, om monsteret er det ene eller andet: I stedet kan vi beundre og reflektere over de ting, monstret siger til Conor og sætte os selv i hans ufatteligt hårde position.

Conor som hovedperson er fantastisk - for er der en bedre person end et barn til at forstå og bearbejde sorg? Nej! Det skaber noget helt særligt for historien, at det er et barn, der står og skal forstå, hvorfor man kan risikere at miste sin mor. Det er så uretfærdigt, og derfor bliver det så nemt at sætte sig ind i Conor og hans skrøbelige tilværelse. Conors samtaler med monstret er fantastiske og så smukt skrevet. De store emner som liv, død og mening med det hele kommer op at vende, og at kunne skrive om dem i et barnesind men med voksne ord og forståelser er en kunst, som Patrick Ness udfører med lethed. 

Selvom bogen har et så alvorligt tema som tab, er den underspillet til perfektion. Der er passager, der er skrevet så akavet, at man krummer tæer, og selv de mest triste øjeblikke er skrevet uden drama og store fanfarer, som man måske havde regnet med. Og det er vel netop derfor, at bogen rammer så voldsomt. At Jim Kay har illustreret den hjælper kun på at få underbygget stemningen, men måske også at få sat billede på de ord, der kan være for svære at skrive. Tekst og illustration går perfekt hånd i hånd og skaber en komplet læseoplevelse!

Patrick Ness har med "Monster" skrevet en bog om det monster af følelser, der bor inde i os og har brug for at komme ud engang i mellem. Med "Monster" er der blevet sat ord på noget, som alle mennesker skal igennem i deres liv, og det er gjort, så både store og små kan være med. Denne bog er et sandt mesterværk, og jeg er Patrick Ness evigt taknemmelig for denne læseoplevelse.