.

.

tirsdag den 7. juni 2016

"Zornig: Vrede er mit mellemnavn" af Lisbeth Zornig Andersen


Titel: Zornig: Vrede er mit mellemnavn
Forfatter: Lisbeth Zornig Andersen
Serie: -
Forlag: Gyldendal

Sider: 230
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5


Lisbeth Zornig fortæller i sin biografi historien om en barndom med svigt, misbrug og tab. I bogen deler hun sin fortælling om et liv, der kunne være gået grueligt galt - i stedet tog hun kampen op og står nu stærkere på den anden side. For hende har det været vigtigt at dele denne historie, for hun er langt fra den eneste, der er vokset op i en familie, hvor alt ikke var, som det burde være.

Jeg er socialpædagog. En historie som denne har jeg hørt alt for mange gange i mit arbejde eller under mit studie. Er der en bog, alle lærere har bedt os læse på et tidspunkt, så er det Zornigs bog om hendes opvækst. Og jeg kan sagtens forstå hvorfor. Bogen er et rigtig godt eksempel på de børn, som har brug for en god voksen. Et eksempel på de børn, man nødvendigvis ikke ser, og derfor ufrivilligt ikke får hjulpet. Det er en af de fornemmeste opgaver i mit fag, og det giver jeg Zornig helt ret i - pædagogerne skal kunne se børn som hende. 

Zornig fortæller sin historie objektivt, og til tider går hun ind og analyserer eller reflekterer over egne handlinger med de voksen- og professionelle blikke, som hun har i dag. Det objektive er enormt spændende, men for mig, der har en uddannelse inden for samme fag om Zornig, bliver refleksionerne meget lange og en gentagelse af mit studie. Mange af de ting, hun bruger tid på at forklare, skal bestemt forklares, for det er jo ikke kun socialpædagoger, der læser hendes bog - heldigvis! Men det gjorde læseoplevelsen langtrukken, og det ødelagde mit flow i læsningen. 

Jeg kan huske, at mange beskrev læsningen af Zornigs bog som en virkelig WAUW-oplevelse. Det var det ikke for mig - og det er med garanti fordi mit fag har "skadet mig", inden jeg læste bogen. Jeg har arbejdet med børn og voksne, der har samme historie som Lisbeth - jeg ved, at det sker oftere, end vi regner med. Derfor var bogen ikke en øjenåbner for mig, og derfor blev den også hurtigt glemt efter endt læsning.
Det betyder ikke, at bogen er dårlig. Den er rigtig god til at fortælle, hvad der er på spil i de børn, der oplever svigt, og derfor skal man læse den! Den er relevant, og for ikke uddannede pædagoger forklares det rigtig fint, hvilke mekanismer og processer, der er sat i gang omkring Lisbeth som barn og ikke mindst, hvad der har hjulpet hende.
Historien er god og vigtig. Men formen blev en gentagelse og tung for mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar