.

.

fredag den 8. april 2016

"Skæbnens valg" af Mette Bundgaard Laursen


Titel: Skæbnens valg
Forfatter: Mette Bundgaard Laursen
Serie: Caldera
Forlag: Facet
Sider: 293
Sprog: Dansk
Stjerner: 2/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Facet.

Dette er den tredje og sidste bog i serien om Kate og Noah. 


Kate har bestemt sig for at hun ikke vil have noget med Noah at gøre. Hun er taget tilbage til jorden for at komme videre med sit liv og lade Caldera galaksen klare sig selv.
Men Noah giver ikke op så let, og da hun midt i Kates studenterfest dukker op med et tilbud om en sidste tjeneste, har Kate svært ved at sige nej. Tjenesten involverer oprøreren Naphal, som Kate ikke har glemt endnu....

Dette er den sidste bog i trilogien om Caldera, Kate og Noah. De første 2 bøger slugte jeg på ingen tid, for selvom der ikke skete vildt meget, var jeg meget fanget af kærlighedshistorien og udviklingen i Kates forhold til de to fyre.
Når det er sagt, står jeg tilbage med en følelse af skuffelse efter den sidste bog. Den var søgt, den var der ligesom bare, og dens meget mærkelige twists passede slet ikke ind til resten af trilogien. Jeg var bestemt ikke imponeret over forfatterens måde at slutte serien af på, for selvom jeg måske godt kunne lide hvordan det hele endte for Kate, så synes jeg, at vejen derhen var tung, kedsommelig og alt for søgt og "jamen så gør vi lige sådan fordi vi kan"-agtigt.

Kate er også denne bogs jeg-fortæller, og i de andre bøger, har jeg været meget begejstret for hende, fordi hun trods forelskelse var en karakter med ben i næsen og som ikke ville lade sig tunge af en mand! Meget handlekraftig og modig i sin ageren.
I denne bog er hun helt tabt i tanken om kærlighed, og de før modige valg virker bare dumme og slet ikke gennemtænkte. Til tider vil jeg beskrive hende som direkte barnlig, og mange af hendes valg gav slet ikke mening for mig som læser. Den kant, som hun havde i de første 2 bøger er helt væk, og det er en skam! 

Plottet i denne bog fokuserer ikke så meget på galaksen, snarere hvem Kate skal ende med i sidste ende. Det er bestemt også spændende, men i forhold til de andre bøger, bliver det meget langtrukkent, og jeg oplevede flere gange under min læsning, at jeg fandt kapitler og handling overflødigt og som unødigt fyld for at få bogen op på de næsten 300 sider. 
Jeg tror, at serien havde været fantastisk fra ende til anden hvis bog 1 og 2 havde været lidt længere, så mange af de overflødige ting fra den sidste ikke havde været et behov.



Temaerne om skæbne og at bestemme over sit eget liv bliver sat i baggrunden for teenagefnidder og kæreste. Det er en skam, for den sidste bog havde så meget potentiale for at feje benene væk under mig, 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar