.

.

fredag den 29. april 2016

"Berørte Katrine" af Kim Fupz Aakeson


Titel: Berørte Katrine
Forfatter: Kim Fupz Aakeson
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 109
Sprog: Dansk
Stjerner: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Gyldendal.


Katrine er 16 år og bliver gravid med en fyr til en fest. Det er slet ikke Katrines plan at blive mor. Hun bor selv sammen med en mor, der drikker og har forhold, der skiftes som vi andre skifter undertøj. Der er ikke andet familie, der kan hjælpe hende, men alligevel vælger Katrine at beholde barnet for at give det et bedre liv, end hun selv har haft.


Gyldendal har opfundet noget genialt: SPURT-Serien, som er korte YA-bøger til dem, der har brug for en god og kort historie. Det kan være for dem, der har svært ved at læse, og det kan være for alle, der ikke mener, at en god bog behøver at være på 500+ sider.
Det giver jeg bestemt Gyldendal ret i, og Berørte Katrine er en del af denne serie. På 109 sider for Aakeson fortalt Katrines historie om at være ung og pludseligt at skulle tage stilling til voksenbeslutninger, som voksne også kan ryste i bukserne over.

Katrine er bogens hovedperson og fortæller. Gennem hendes øjne fortælles historien om en pige, der pludseligt står og skal være mor, men hun har ingen af spejle sig i. På kommunen tildeles hun en voksenven, der kan guide hende, og selvom hendes bedste veninde forsøger at være der for hende, er der ingen, der forstår den situation, Katrine står i. Hun føler sig alene, misforstået og har ingen idé om, hvordan det vil gå hende og det barn, hun har valgt at sætte i verden.
Katrine er en sørgelig skæbne, og som læser føler man bestemt med hende, for der er ved Gud ikke meget, der går hendes vej.


Bogen er meget deprimerende, og den mindede mig om Nordkraft på den der: Ej nu magter jeg ikke, at mere går galt-måde. Det er bestemt ikke nemt at være Katrine, og alt, hun prøver at gøre rigtigt, bliver misforstået eller vendt mod hende selv. Selvom bogen kun er på 109 sider bliver det en anelse trættende og frustrerende, men det er måske de følelser, man som læser skal sidde tilbage med, fordi det er sådan, Katrine har det?

Dette er en lille men vigtig fortælling, for jeg VED (man er vel socialpædagog!), at der sidder piger derude som Katrine. Måske kan denne lille og fine fortælling give dem noget håb om, at der ER hjælp at hente, og at det hele nok skal gå? Det tror jeg bestemt er Aakesons mening med den lille fortælling om Katrine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar