Titel: The Martian
Forfatter: Andy Weir
Serie: -
Forlag: Dreamlitt
Sider: 368
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5
Denne bog er stillet til rådighed af forlaget Dreamlitt.
Mark Watney efterlades af sit Crew på Mara ved en fejl. De flygter fra en forfærdelig sandstorm, og Mark står nu tilbage i bogstaveligste forstand helt alene. Ingen kontakt til skibet eller Jorden.
Mark kæmper nu for at overleve, og det kræver snilde, mod og ikke mindst al den viden, han har om jord, planter og kemi....
Det er stort for mig, at læse en "normal" bog. Jeg er genrelæser med stort G, og jeg ved, hvad jeg kan lide. Når folk anbefaler mig bøger, der er uden for min genre bliver jeg utryg og får nærmest tics. Jeg tror bare ikke på det, der kan ikke komme noget godt ud af det!
Da alle så begyndte at snakke om "The Martian", tænkte jeg på filmen og Matt Damon (Filmen har jeg endnu ikke set, skal det siges!), og jeg tænkte, at den kunne man vel se, når den en dag kom på netflix.
Nej, jeg havde ikke store tanker om den her historie. Jeg var sikker på, at hypen var overvurderet, for hvor spændende kan en bog lige være, når den handler om en mand, der er alene på Mars?
MEN! Pludseligt begyndte en masse af mine fellow-genretøser at læse denne bog - og de kunne lide den! De roste den til skyerne, og jeg stod målløs i mit hjørne og tænkte: Kan det passe??
Da Dreamlitt sendte mig bogen, åbnede jeg den med usikre miner, og jeg var skeptisk. Hvor jeg dog skammer mig over at være stædig, og jeg lover, at jeg aldrig nogensinde vil rynke på næsen, når jeg får anbefalet en bog igen! AMA'R!
"The Martian" er ikke bare en bog om en mand alene på Mars. Det er en historie om overlevelse, sorg, glæde og troen på, at alt kan vendes til noget positivt, og at håbet er det eneste, vi som mennesker aldrig må miste. Bogen er en sci-fi roman, men samtidig er den en spændingsbog ud over det sædvanlige, fordi den virkelig holder sin læser på kanten af stolen til ALLERSIDSTE side. Og jeg mener allersidste!
Mark er bogens hovedperson, og det er gennem ham, 90% af historien fortælles. Det er Marks overlevelse og Marks følelser omkring det hele, der sætter historien i gang, og Mark er en enestående hovedperson! Han er hylende morsom og så realistisk omkring sine odds, at man som læser gennemgår de samme følelser som ham nærmest fra første side af bogen. Marks kommentarer og evige gåpåmod er så fantastisk, og hele vejen igennem bogen hepper man på ham og tror sammen med ham på, at han nok skal klare den.
Mark er så elskelig, og han er en hovedperson, der sidder i mig og nok altid vil gøre det.
Når man læser denne bog, skal man dog over de magiske 60 sider. Starten er tung. Starten er til tider kedelig og langtrukken, og fysisk, kemi og biologi samt alle formler i verden fylder MEGET. Faktisk det hele. De sider er som at have fysik på universitetet, og jeg tror, at mange læsere kan opgive grundet dette. Det må man ikke! Men det er tungt, og det gør, at de gyldne øjeblikke godt kan forsvinde lidt i matematik og langhårede forklaringer om oxygen og generatorer.
Efterhånden som historien tager fat, kommer dette dog i baggrunden, men det træder til tider for meget frem til min smag, og det er den ENESTE grund til, at bogen ikke får topkarakter - for alt andet elsker jeg, og det er også derfor, jeg er så glad for, at jeg fik den læst til ende alligevel! Den kan simpelthen så meget, og jeg tror ikke der findes en genrelæser, der ikke kan se en værdi i denne skønne fortælling!
Jeg er overbevist - dette er virkelig hypen værd!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar