Marts har budt på vidunderlige bogkøb og penge til bogshopping. Marts har været en måned med et spa-ophold med min skønne mor, der gav os et tiltrængt pust fra hverdag og travlhed.
Samtidig har marts været en måned, der bare var. Marts kom og gik, uden specielle og mindeværdige oplevelser. Alligevel var det en måned, der var lun, viste tegn på forår og ikke mindst var rar. En rar og dog anonym måned; Sådan tror jeg, at marts skal beskrives.

I marts læste jeg: 5 bøger. Marts har været en måned med utroligt læseoverskud, og jeg aner ærlig talt ikke, hvor det er kommet fra, for jeg synes slet ikke, at jeg har haft tiden til det. Alligevel har det været en måned med sindssygt gode bøger, og jeg er simpelthen så glad for mange af de læseoplevelser, der har været!
Marts' bedste bog: Det er SÅ svært at vælge denne måned, men SKAL jeg sige én, må det være Sarah Engells nye YA-bog "Hjertet er 1 organ". Jeg elskede den virkelig, og jeg holder fast i, at den er en af de bedste YA bøger nogensinde. Den er så stærk, og jeg kan mærke, at den slet ikke har sluppet sit tag i mig endnu... Men jeg må dog også nævne den nyeste bog i Selection-serien, som virkelig tog mig med storm! Åh, hvornår kommer bog 5?!
Marts' mest skuffende bog: Det må være Lisbeth Zornigs selvbiografi. Ikke at den var dårlig, men den var der og blev hurtigt glemt. Som jeg skrev i min anmeldelse, var den lidt som side 1 i bøgerne på min uddannelse, og jeg blev nok ikke så chokeret som menigmand, der læser denne bog. Den havde ikke den ønskede effekt for mig om man så må sige.

Hvad byder den kommende måned på?: April er endnu en måned med forandringer. Jeg skal indtil sommerferien sige farvel til børnehaven og sige goddaw til skolen på Sct. Knud - jeg skal nemlig have vores før-skolebørn, og jeg er rigtig spændt på så meget mere ansvar og en helt anden form for hverdag. April byder på endnu mere venindehygge og allerede nu er der planlagt hyggedage med min søde mor.
I mit læseliv byder april på det fantastiske Readathon, og jeg kan afsløre, at stakken allerede er så godt som færdig. Jeg glæder mig enormt meget til at dele den med jer. Ellers står min læsning på fantasy og YA. Det er jeg virkelig i humør til for tiden, og der ligger bøger klar på læsebordet, som jeg har ventet længe på.
Hvordan har jeres marts været? Har I fået læst det, I ville, og hvad er planerne for læsningen i april?
Undskyld Xenia, men du har vist byttet rundt på din bedste og skuffende bog fra denne måned. Sådan læser jeg det i hvert fald ;)
SvarSletEj det har du da ret i!!! Det skynder jeg mig at ændre ;)!
SletMin marts har været lysere og lettere. Det er ikke til at overse, at foråret er på vej, og det trækker også spor i min læsning.
SvarSletDet lyder virkelig skønt!
SletHej. Jeg skriver til dig for at lade dig vide, at jeg har nomineret dig til en Liebster Award. Du kan læse mit indlæg her: http://gnuffi.blogspot.dk/2016/04/jeg-er-blevet-nomineret-til-en-liebster.html - hvor du også finder de spørgsmål jeg har valgt at stille dig som nomineret. Håber du vil tage godt imod min nominering!
SvarSlet