.

.

fredag den 13. november 2015

"Stolthed og fordom" af Jane Austen


Titel: Stolthed og fordom
Forfatter: Jane Austen
Serie: -
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Sider: 386
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5


Elizabeth bor sammen med sine forældre og søskende i 1800-tallets England. Moderens største mission er at få sine døtre gift så godt som muligt. Elizabeth møder Mr.Darcy til et bal, og han synes at være en arrogant og intetsigende person. Det hjælper bestemt ikke, da hun finder ud af, at han har gjort det umuligt for den ældste søster at få Mr. Bingley til ægtefælle. Men samtidig er Mr. Darcy blevet dybt betaget af Elizabeth...


Nu er det sket. Jeg, Xenia, har læst en bog af Jane Austen! Der må klappes og kastes roser min vej, for jeg er godt nok stolt af mig selv. En dag sagde Mark: "Nu gider jeg bare ikke høre mere om hende Austen. Den næste bog, du læser, er en af hende, og ellers tager jeg dine bøger fra dig!" En sådan trussel må man reagere på, og her sidder jeg, 2 ugers tid efter og er lykkelig over at have stiftet bekendtskab med den forfatterinde, som mange bogbloggere beundrer.

 
Min læseoplevelse skal nærmest deles op i 2 dele, for der er flere sider af den. Den første handler om selve fortællingen. Jeg har aldrig læst en bog, der skulle foregå i 1800-tallet, tror jeg. Jeg mindes det ikke. Men jeg blev på magisk vis fascineret af fortællingen om et samfund, hvor en kvindes fornemmeste opgave er at blive gift, gå i fine kjoler og tage til selskaber. Lykken er ægteskab, og manden må man så lære at leve med, for det er hans penge og stand, der er vigtigst. Og det er netop dette, Elizabeth er et rigtig godt modsvar til. Hun er ikke interesseret i ægteskab for dettes skyld, og hun tror på, at lykken må vægte højere end at blive en fin frue. Dette er hendes mor dybt uenig med hende i, og netop derfor er bogen også enormt morsom.
Historien er lattermild, kærlig og samtidig tager den temaer op, som det bestemt har krævet sin kvinde at turde italesætte. De første 100 sider fandt jeg langtrukne og svære at komme ind i. Dels grundet sproget (det kommer vi til), men også fordi jeg havde en smule svært ved at få placeret diverse karakterer og hvem de egentlig var. Bogen tog ret lang tid om at komme ind i sin egentlige fortælling, men da det så skete, og den tog fat, blev det også lettere at læse mere end et par kapitler af gangen.  



Elizabeth er en kvinde, der står ved sine meningers mod, og der er ingen, der skal fortælle hende, hvordan livet skal leves. Hun er modig, og hun tror på, at der må være en anden virkelighed end den, hendes mor prædiker. 
Hun er velreflekteret, yndig og samtidig intelligent, og hendes betragtninger om samfundet, hendes familie og mænd er både smukke og komiske igennem hele bogen.
Moderen, Mrs. Bennet, er en ren karikatur. Hun drømmer om at få døtrene gift og leger Kirsten Giftekniv, så snart der er mandfolk til stede. Hun helmer ikke, før mændene falder i svimer over de mange døtre, og selvom det ikke altid går hende godt, er hun sikker på, at ingen kan sige nej til hendes børn (måske siger de nej grundet den til tider maniske svigermor??). Hun er uden tvivl et billede på den kvinde, Jane Austen ikke ønskede at være, og hun bliver et så godt modspil til Elizabeth gennem hele fortællingen. Scenerne med hende er taget ud af en komedie, der kunne vises på et teater på den tid, og det er en sand fornøjelse at læse disse.


Den anden del af min læseoplevelse handler om sproget. Jeg ved, at der er mange udgaver af denne bog, og jeg kan derfor kun udtale mig om denne specifikke oversættelse. Den var svær. Rigtig svær. Især dialogen. Handlingen, som fortælleren beretter, gik det lidt lettere med, men samtidig blev det også lettere jo længere, jeg kom ind i bogen. Om det er fordi, det bare kom til mig til sidst, ved jeg ikke, men jeg der var også mere plot længere henne i historien, hvilket bestemt klædte den.

Jeg har læst Austen, og jeg elsker det! Jeg elsker hende humor, hendes sarkasme og uden tvivl hendes romantiske side. Det handler om at være lykkelig, og så må penge og stand komme i sidste række. Jeg giver Austen så evigt ret, og det er bestemt ikke den sidste Austen-roman, jeg har læst!

3 kommentarer:

  1. Det er efterhånden lang tid siden, jeg læste den. Tænker at den må læses igen snart :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der går nok et stykke tid inden min genlæsning, men den er simpelhen hyggelig :)

      Slet
  2. Hvor er det skønt at du kunne lide den. Jeg er selv vild med den. Hvis du ikke har set den, så gør dig selv en tjeneste og se BBC's miniserie af 'Pride and Prejudice', den er fantastisk hyggelig :)

    SvarSlet