.

.

tirsdag den 6. oktober 2015

Top 10 Tirsdag - 10 læsevaner jeg er træt af


Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema!

Ugens top 10 er læserelaterede ting, jeg gerne vil ændre. Det er et rigtigt svært emne, synes jeg, og listen kom ikke på 10 ting heller. Jeg har valgt at skrive om 10 læsevaner, jeg gerne vil ændre, for jeg har til tider meget mærkelige vaner i min læsning, som ikke er gode for hverken mig eller dem omkring mig ;)

  1. Jeg vil stoppe med at sætte nedtællingsur og bare læse. Det er egentlig en mærkelig vane. For at "sikre mig", at jeg ikke dropper læsningen efter 10 minutter, sætter jeg en timer til 1 time. På den måde holder det mig fast, og hvis jeg har bestemt mig for at læse mere den dag, så sætter jeg en ny timer.
  2. Jeg skal ikke drikke så meget kaffe. Jeg elsker te og kaffe, når jeg læser. Især min kaffe latte med karamelsirup. Jeg skal blive bedre til at lave te i stedet for.
  3. Jeg skal læse mere lystlæsning. 99% af mine anmeldereksemplarer er lystlæsning, men jeg kan mærke, at jeg til tider savner bare at læse en engelsk bog eller en, jeg selv har købt. Det skal være okay, har jeg bestemt mig for.
  4. Jeg skal ikke lade mig presse af andres læsetempo. Jeg er en okay hurtig læser. Men jeg kan mærke (især til readathon), at jeg er kun halvvejs med bog 1, når alle andre næsten er færdig med bog 2. Jeg vil så gerne læse hurtigere, end jeg gør, og det hedder jo bare træning, træning, træning!
  5. Jeg vil blive bedre til at læse i stedet for at se tv-serier. Når jeg er rigtig træt og bare trænger til afslapning, så er det ikke læsning, jeg søger. Jeg har en idé om, at læsning kræver noget energi, jeg ikke altid kan mønstre, og derfor tyr jeg til reality - min elskede flugt og opladnings-beskæftigelse! Anyway, jeg vil blive bedre til at læse i stedet for at se serier!
Hvilke læsevaner har I? Og er der nogle af dem, I gerne vil ændre? 

8 kommentarer:

  1. Hvor har du evigt ret i de ting du skriver! Det med timeren synes jeg dog virker som en virkelig god idé! Jeg har selv tendens til lige at kigge Facebook eller Goodreads, eller liiiige snuppe en bid mad midt i min læsning. Jeg tror faktisk det ville være en god måde, for mig, at blive bedre til at fokusere på læsningen i længere tid ad gangen :-)

    /www.mitbognivers.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Den virker også enormt godt for mig! Så kan man nå småting i pauserne! Ville dog ønske at den ikke var nødvendig ;)

      Slet
  2. Åhha - til readathon plejer jeg normalt at tage cirka 12 timer om at færdiglæse den første bog - så du er ikke alene på vognen ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Rikke!!! Jeg sad sidste år med en så kort bog (holdt dog kort pause grundet lillebrors fødselsdag), og da jeg kom tilbage var alle i gang med bog 3! STRESS

      Slet
  3. Især den med at lade sig presse af andres læsetempo kender jeg alt for godt! Skal virkelig blive bedre til bare at acceptere at jeg når det jeg når, og så lade være med at sammenligne mig med andre :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så svært Karina, kan sagtens forstå dig! Man fatter slet ikke hvor hurtigt folk læser.
      Nogle gange tror jeg de snyder eller skimmer!! ;)

      Slet
    2. Haha, jeg er også sikker på at de snyder ;)

      Slet
  4. Jeg skal bare stoppe med at sætte så fandens høje læsemål altid! Det er jo nærmest mislykkedes på forhånd og jeg bliver så frustreret hver gang... -.- Og selv om jeg ville ønske, at jeg læste mere herhjemme, så ville jeg altså heller ikke undvære mine serier - de er så skønne at koble af til..

    SvarSlet