.

.

lørdag den 3. oktober 2015

"Shubidua The Musical" på Fredericia Teater

Jeg har set dette stykke som kulturblogger for Fredericia Teater. Jeg fik billetten gratis af teateret, så jeg kunne anmelde det her pa min blog. Der kan læses meget mere om stykket lige her. Alle billeder i indlægget tilhører Søren Malmose. 

En gakket scenografi - der er bestemt mos i hætten!

 Mick er syg i hovedet. Han ser andre, der ikke er der. Han bor i en fantasiverden, hvor man aldrig rigtigt ved, hvad der er sandt, og hvad der er opdigtet. Micks mor bestemmer sig for, at nu skal han stoppe med at snakke med sine fantasi-venner. NU. Og det gør Mick...
 
Er der noget, jeg forbinder min barndom med, er det musik og min musiksmag. Jeg var ikke ellevild med det, mine klassekammerater hørte: Jeg synes, det var meget federe at lytte til min fars gamle LP'er og mors cd'er. Anne Linnet, TV-2, Lars Lilholt og SHUBIDUA har været dem, der har præget min opvækst. Jeg husker især den LP, hvor SHUBIDUA'S "Askepot" er på. Jeg elskede den, også selvom jeg ikke forstod teksten. Den handlede om en Disney-prinsesse, og så var jeg jo solgt!
Da Fredericia Teater offentliggjorde, at årets store musical skulle handle om SHUBIDUA, var jeg skeptisk. Jeg var sikker på, at Fredericia Teater nu ville gøre dem, der skrev "Mamma Mia"-musicalen "kunsten" efter og tvinge en fortælling ned over nogle sange, og at det slet ikke ville passe sammen. 

Jeg er nødt til at dele musicalen op i 2 dele: 1. og 2.akt. Jeg var bestemt ikke solgt, da jeg gik til pause. Ærgrelsen rasede rundt i kroppen på mig, og jeg kunne slet ikke se, hvorfor det her skulle være så god en idé, som alle omkring mig mente. Jeg synes, at historien var spændende, men sangene var presset ind i den, og tingene hang overhovedet ikke sammen. Der var ikke en berømte råde tråd, som SHIBIDUA ellers er kendt for! Jeg var skuffet! Castet var til tider ikke så stærkt, og de bærende roller var ikke stærke sangere. Det virkede som om, at Fredericia Teater egentlig bare ville lave en form for hyldestkoncert til SHUBIDUA, og nårh ja, så var de liiiige tvunget til at skrive en historie og sætte denne ind i.
Da jeg satte mig efter pausen, ændrede tingene sig dog.

Emil Birk Hartmann gjorde det fuldstændig fantastisk! Jeg ELSKER hans stemme!
Da hovedpersonen Mick blev voksen, tog det for alvor fart for mig. Emil Birk Hartmann kender jeg personligt fra DR's dramaserie "Broen", og der er han en fantastisk skuespiller. Jeg vidste dog ikke, at han også er en fantastisk sanger! Han gjorde det fænomenalt, og jeg håber ikke, at det er sidste gang, jeg serham på en musicalscene. Hans vekslen mellem at være usikker, en selvsikker nar og blot at tro på sig selv og bruge den fantasi, der er hans karakter given, er perfekt, og man tror på ham hele vejen igennem historien.
En anden skuespiller, der bare SKAL nævnes, er Kristine Yde. Jeg hat efterhånden set hende i et par forestillinger, men jeg er ikke i tvivl om, at det her er hendes bedste præstation indtil nu! Denne rolle er perfekt til hende! Hun spiller Cille, som bliver den pige, Mick drømmer om. Cille er sjov, gakket og fuld af energi: Præcis som Kristine Yde selv! Hun giver den maks gas på scenen, og man kan se, at hun holder en fest, når hun står der.

Scenografi er nok noget af det, jeg oftest har skældt Fredericia Teater ud over - jeg synes, der har været direkte dovenskab i spil i op til flere forestillinger. Normalt er jeg ikke til, at alt foregår på elektroniske skærme - jeg vil gerne have rigtige rekvisitter på scenen! Men her giver det rigtig god mening. I stedet for bare at smække at diasshow op på scenen, viser teateret, at de har en dejligt stor, dyb scene, der kan bygges i flere lag. Der eksperimenteres med dybder, lag og scener, der kan forskydes og klatres på. Det er lige så eksperimentende og gakket som nogle af SHUBIDUA'S sange, og derfor giver det rigtig god mening. 
Det samme gælder Micks fantasi-verden. Den er så kreativ, og til tider er tingene direkte syrede, hvilket bare er fedt! Det giver en fed dimension til denne forestilling, og jeg ELSKEDE scenen, hvor der synes "Står på en alpetop" og "Knald i låget". 

Kristine Yde er i sit es i denne forestilling. Hun får lov at give den alt, hvad hun har, og det klæder hende!
Historien er nok musicalens største svaghed. Bestemt er der gode aspekter, og der er scener, hvor jeg måtte tage mig gevaldigt sammen for ikke at hulke. Duetten mellem Micks forældre var så hjerteskærende, og replikkerne efterfølgende sad i skabet. Desværre er det ikke hele vejen igennem, at historien går under huden på én. De scener, hvor historien tager en mørkere drejning, er så korte og uden konsekvenser. Det er som om, at stykket gerne vil vise, at det kan være mørkt og dystert, men det får alligevel ikke lov. Det er en skam, netop fordi Fredericia Teater førhen har vist, at de tør gå hele vejen. Ydermere var jeg ikke til det alt for lange ekstranummer. Folk i salen havde en fest og sang med - men det blev simpelthen trukket for langt, og det er en skam! Der kunne man lige så godt have udgivet en greatest hits CD....

"SHUBIDUA THE MUSICAL" har mange fine aspekter, og den rammer plet, når den vil. Scenografien er skøn, skæv og alternativ. Teateret formår her at vise, at de kan noget særligt - også selvom det tager dem lidt tid at finde ud af, hvad stykket skal gøre for sin seer. 

4/6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar