Titel: Peter Pan
Forfatter: J.M. Barrie
Serie: -
Forlag: Penguin
Sider: 207
Sprog: Engelsk
Bedømmelse: 5/5
Alle børn bliver en dag voksne. Undtagen Peter Pan. Han bor på Ønskeøen sammen med de glemte drenge, og sammen tager de på eventyr, jager pirater og fester med indianerne.
Wendy, John og Michael er børn i London. De bor med deres forældre, og en dag kommer Peter og tager dem med til sin fantasiverden. Ønskeøen er fyldt med eventyr, og hurtigt glemmer de 3 børn, hvor de i virkeligheden kommer fra...
For mig er "Peter Pan" ren barndomsmagi. Jeg forbinder fortællingen med Disney, og det er en film, jeg har set utallige gange. Scener som flyveturen til ønskeøen, kampen om Tiger Lilly og sangen om en mor er grundpiller i min barndom. I drømme fløj jeg selv til Ønskeøen og var pirat sammen med Peter eller også var jeg indianer og skød med bue og pil. For mig er dette en fortælling, som betyder så uendeligt meget, at det ikke kan beskrives.
Derfor er det også morsomt, at jeg ikke har læst eller fået læst denne bog højt i mit 23årige liv. Jeg sidder her og forstår ikke, hvordan jeg har kunnet undgå dette værk.
For knap 1 år siden købte jeg en boks med Penguin's Ouffin Classics. Deriblandt var "Peter Pan", og jeg vidste med det samme, at den ville være et perfekt valg til en readathon stak. Som sagt så gjort: Nu er den læst, og jeg sidder tilbage og mangler ord for den læseoplevelse, jeg har været igennem. Ikke desto mindre vil jeg forsøge at skrive noget om en bog, jeg tror, alle på den ene eller anden måde kender og elsker.
Barrie skriver magisk. Det er den bedste beskrivelse. Hans ord og sprog er så stærkt og samtidig som noget, der er så skrøbeligt. Det tog mig lidt tid at forstå skrivestilen, men da det kom, blev jeg blæst omkuld af smukke formuleringer og ren poesi. Sproget er så stor en del af denne fortælling, og det hjalp mig med at være endnu mere fordybet i en eventyrlig og hjerteskærende fortælling om at være barn.
At være barn er uden tvivl temaet for bogen, og hvor er jeg lykkelig for, at jeg har læst denne fortælling som voksen. Jeg er den type menneske, der sagtens kan finde på at se Disney show. Jeg SKAL se alle de nye Disneyfilm, og jeg bliver ovenud lykkelig, når min mand foreslår, at vi slapper af til en Disneyklassiker. Jeg elsker at lege. Jeg elsker at gå på opdagelse og være i det barnlige med børn (derfor elsker jeg også det erhverv, jeg er ved at uddanne mig til!). En del af mig har altid været bange for at blive voksen. Jeg vil ikke miste min fantasi, min glæde over de små ting eller min evne til at skabe en helt fantastisk verden omkring mig.
Det er netop, hvad Peter Pan handler om. Børn er det mest fantastiske i verdenen, og vi som voksne må ikke have travlt med at tage barndommen fra dem. Barndommen er nærmest hellig, og den udfolder sit fulde potentiale på Ønskeøen. Peter og hans glemte drenge ønsker sig en mor, også selvom de ikke helt ved, hvad det handler om. En mor er symbolet på kærlighed, og selvom de elsker eventyr og selv at bestemme, savner de det, som alle børn har allermest brug for: Kærlige omsorgspersoner. Dette illustrerer fortællingen så smukt, og jeg elsker den vinkel på historien.
Slutningen fik mig til at græde. Jeg indrømmer det gerne! Bogen pointe ender med at blive så hjerteskærende og øm, at jeg slet ikke kunne holde sammen på mig selv. Livet, dets gang og dets slutning portrætteres så fint på de sidste sider, og jeg krammede bogen af lykke, da jeg lukkede den.
Dette er ikke bare en børnebog. Det er en bog til voksne, til legebørn og til os, der har brug for at blive mindet om, hvor magisk tilværelsen kan være. Denne bog er et sandt mesterværk, og jeg er lykkelig for, at jeg har læst den!