.

.

tirsdag den 1. september 2015

Top 10 Tirsdag - Karakterer jeg bare ikke kunne med




Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema!

Ugens top 10 er en liste over karakterer fra bøger, som jeg bare ikke kunne med. Jeg tror, at vi alle kan diskutere bøger, hvor nogle personer er mere populære end andre, og her er mit bud på personer, som bare ikke var min kop te:


  1. Peeta fra Hunger Games. Som I ved, er jeg bare ikke fan af Peeta. Jeg tror måske, jeg er den eneste, der har det på den måde, men det er også okay ;) Han siger mig INTET! Han er virkelig irriterende....
  2. Jacob fra Twilight. Jeg har det på samme måde med Jacob, som jeg har det med Peeta. Jeg synes, han er et fjols, egoistisk og mega barnlig! Så er det sagt ;)
  3. Percy fra Harry Potter. Percy bliver jo okay til sidst, det ved vi godt. Men det er bare ikke godt nok. Nej, han er bare ikke min kop te og nok den person i de bøger, jeg bryder mig mindst om.
  4. Karina fra Bus 169. Jeg var virkelig ikke begejstret for denne bog. Og Karina, som er hovedpersonen, var så blank og intetsigende. Nej, hun kommer ikke hjem og spiser kage hos mig, det er da helt sikkert...
  5. Nimo fra Solbarnet. Mage til forkælet møgunge skal man lede længe efter! Nej, det bliver aldrig en bog, jeg læser igen, kun fordi han er en del af den!
  6. Summer fra Eighty Days Gul. Psykopatiske kvindemenneske....
  7. Helen fra En sag for Helen Walsh. Helen er en person, jeg nærmest har glemt, men da jeg lige så min anmeldelse af bogen, mindede det mig om, hvor ligegyldig, jeg synes, hun er...
  8. Tris fra Divergent. Tris er en irriterende, forvirret og dum teenager! Hun laver ikke andet end at skabe drama, og jeg er simpelthen SÅ glad for, at der kun kom 3 bøger i den serie.
  9. Elise fra Nattens fucking magi. Jeg tror, at jeg havde kunnet lide denne bog meget mere, hvis Elise havde været en mere spændende karakter.
  10. Kimo fra Spillets by. Kimo var en dårlig Katniss-wannabe. There, I said it! Ej, jeg var ikke fan af Spillets by, og jeg har ikke læst de andre bøger i serien af samme grund.
Hvilke karakterer var I bare ikke fan af? Og hvorfor?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar