.

.

fredag den 4. september 2015

"Jeg lever far" af Siri Marie & Erik Sønstelie

Titel: Jeg lever far
Forfatter: Siri Marie & Erik Sønstelie
Serie: -
Forlag: Politikens Forlag
Sider: 365
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5


Siri Marie var på Utøya, da Anders Breivik skød løs på øen. Hendes far, Erik, er journalist og var på vej til Oslo, da bomben sprang. Sammen fortæller de historien om d.22.juli, der forandrede dem og Norge for altid. 

Selv fulgte jeg meget med i sagen om d.22.juli - både under og efter. Jeg så adskillige af dagene i retsalen, fordi jeg ikke kunne lade være. Det var ufatteligt, hvordan et menneske kunne tro så meget på noget, at han kunne retfærdiggøre at slå unge mennesker ihjel for at forhindre dem i at udleve deres visioner i deres voksenliv. Personligt tror jeg ikke på, at Breivik er eller var sindssyg, da han udøvede terror. Jeg tror, at Breivik er fanatisk. Jeg tror på, at han er hyldet så voldsomt ind i sin politiske overbevisning - jeg tror på, at han er ekstremist. 
Men det er ikke ham, denne bog handler om - der står ufatteligt lidt om Breivik i denne fortælling. Bogen handler om en familie, der er blevet ramt, og alle dem omkring dem, der oplevede det mest tragiske: At miste deres barn.

Bogen er delt op i 2 afsnit. Det første handler om Siri og Erik, deres oplevelse på dagen og tiden efter. Siris historie er helt klart den, der fængede mig mest. Hun var heldigvis en af de unge, der overlevede tragedien på Utøya, og hun var en af de unge, der ikke var tæt på Breivik, mens han hærgede på Utøya. Siri fortæller voksens og reflekterende om, hvordan hun oplevede dagen - men også lige så meget om, hvordan det har påvirket hende i dag og hendes valg i tilværelsen. Siris fortælling er rørende og modig, og gennem hendes fortælling får man et indblik i, hvordan de unge i Arbejderpartiet har brugt hinanden til at komme videre.
Eriks afsnit var til tider meget langtrukne. Det var først, da han og Siri genforenes, at jeg fik lyst til også at læse hans beretning. Eriks vinkel handler mere om familien som helhed, og hvordan han kunne hjælpe sin datter bedst muligt. Han tog med hende til diverse møder, til mindehøjtideligheder og begravelser. Eriks afsnit handler om en far, der også lider af traume, men for ham er det svært at tage opmærksomheden fra Siri, selvom han også synes, at begivenhederne i Norge har tæret på ham. 

Den anden del af bogen var ikke videre spændende - desværre. Det er interviews med andre forældre, overlevende, politimænd og psykologer, der var til stede d.22.juli. Interviews med overlevende og forældre, der har mistet deres børn, var helt klart de mest spændende og rørende. Men alt omkring fagpersonerne sagde mig desværre ikke det store. Dette burde måske have været i en seperat bog, for det havde ikke noget med Erik og Siris historie at gøre.

"Jeg lever far" giver et godt og realistisk billede af, hvordan det var at have terroren i Norge helt tæt på. Den er rørende og gribende, og det er smukt at høre et ungt menneske fortælle, hvor vigtigt det nu er for hende at hjælpe Norge og gøre en forskel. Bogen kan anbefales, hvis man har lyst til at vide mere om, hvordan det var at være på øen den dag - og lige så meget hvordan det var at blive menneske igen bagefter. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar