"Jeg henter solen ned" af Jandy Nelson

Titel: Jeg henter solen ned
Forfatter: Jandy Nelson
Serie: -
Forlag: Gyldendal
Sider: 458
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Gyldendal.

Noah og Jude er tvillinger. De har altid været uadskillige, og begge har stort talent indenfor kunst. Deres mor er sikker på, at de nok skal blive til noget stort, og hun gør alt for, at de udlever deres talent. 
For tre år siden var de ikke til at skille ad, men nu taler de nærmest ikke sammen mere. Noget er der sket mellem de to, men hvad?
Noah fortæller historien op til deres brud, mens Jude fortæller om tiden efter. Sammen med de to søskende må læseren finde ud af, hvad der gik galt og hvorfor. 

Er der en bog, der er blevet hyldet i udlandet de seneste måneder, så er det denne! Alle de booktubers og Ig-bookgrammers, jeg følger, har læst denne bog og har ELSKET den! Der har været stor enighed om, at denne bog bare skulle læses, og derfor var jeg lykkelig, da jeg opdagede, at Gyldendal nu udgav bogen på dansk.
Idéen med bogen er fantastisk! Det er spændende at skulle være med til at forstå, hvorfor de to pludseligt ikke kan tale med hinanden mere. Man får 2 sider af historien, og på den måde bliver det interessant at se, hvilket parti, læseren tager gennem bogen. Personligt ændrede mit sig hele vejen igennem, fordi der kom nye detaljer frem, der gjorde, at jeg fik ondt af den ene eller den anden.

Noah fortæller som nævnt om tiden op til deres brud. Hans største drøm er at søge ind på CSA, som er en kunstskole, der er meget eftertragtet. Noah er sikker på, at han nok skal komme ind, fordi deres mor altid har rost hans kunst til skyerne. Noah er et naturtalent, og han ser verdenen i kunstværker. Noahs afsnit er enormt interessante. Han er aldrig en del af verdenen. For ham handler det om at se den udefra, samtidig med at han ikke kan lade være med at føle. Han føler så meget, at det gør ondt på ham. Noahs karakter er spændende, og hans fortælling er rørende, barsk og ikke mindst proppet med kunst. Når Noah ser verdenen som kunst, ses det tydeligt i hans mindset. Når der er noget, han ikke kan beskrive, bruger han kunst til det. Hele vejen igennem bogen, beskriver Noah følelser eller situationer som "portrætter/selvportrætter". Fx er der et, der hedder "dreng i blender", som skal vise, hvordan det føles, da Jude svigter ham til en fest, hvor han måske havde allermest brug for hendes støtte.

Jude fortæller om tiden efter bruddet. Hendes historie handler meget om skyld, at være speciel og at stå uden forklaring på, hvorfor tingene er gået, som de er. Jude kan ikke få kontakt til Noah, og ligegyldigt hvad hun gør, holder han hende på tilpas afstand. Jude er kommet ind på CSA mod al forventning. Men hendes kunst bliver konstant destrueret af deres mor, er hun overbevist om. Intet af det, hun skaber, holder mere end få timer, og derfor er det en endeløs kamp for at få lov til at vise sit talent. Judes afsnit er lidt mere jordnære, fordi de handler om familiekonflikter, følelser og at finde sin identitet i et liv, man slet ikke troede skulle være, som det endte med at blive. Jude er en fantastisk person, og efterhånden som hendes historie skrider frem, er der flere og flere ting, der giver mening. 

Historien handler om kunst og at ville udleve sit talent, men den handler om meget mere. Den handler om at finde sig selv, seksualitet, sorg, vrede og skyld. Alle tematikkerne behandles med en fortælling og et sprog, som ikke er set andre steder. Denne bog er skrevet så malerisk, at man som læser ikke kan andet end at springe ned i bogen med personerne og være en del af deres kunstværk og livshistorie. Noah og Jude er så levende, at man kan mærke dem helt under huden!

Denne bog er enestående! Ordene i den er magiske og tryllebinder sin læser. Den efterlader mig med årets "book-hangover"!