.

.

lørdag den 19. september 2015

Bryllupsberetning #4 - Receptionen og photoshoot



Ud over min store passion for bøger, som fylder meget i min travle hverdag, så har der det sidste halvandet år været en begivenhed, som har fyldt mindst det tredobbelte: nemlig at jeg langt om længe har sagt "ja" til min vidunderlige Mark!

Mange af jer har fulgt med i lang tid, når det kommer til vores forhold, og derfor har jeg valgt også at lave en skriftlig beretning om vores store dag! Der kommer flere afsnit, og alle vil handle om en bid af dagen. Hvis ikke I magter at læse det, må I gerne lade være, men jeg deler det med jer, fordi det er vidunderligt at have dette på skrift til eftertiden, og fordi jeg er en glad, lille julegris efter vores store dag d.8.august! 

 
Dette indlæg kommer til at handle om vores reception og photoshoot. Det skal lige siges, at der blev taget SÅ mange flotte billeder til det shoot, men jeg har ikke puttet alle i indlægget her. Der kan ses flere på min Facebook-profil! Der er alle billederne fra dagen faktisk at finde :D Receptionen havde mine forældre givet os i gave. En masse frivillige fra min mors kirke og arbejde havde bagt kager. Alle skulle bage den kage, de bagte allerbedst, og derudover var der soft ice med topping. Det var et genialt koncept, og ALT blev spist! Alle tog for sig, og idéen blev rost til skyerne af gæsterne. Vi nåede slet ikke at snakke med alle, men ikke desto mindre fik vi sagt hej til alle gæster i kirkedøren. Vi hyggede og fik taget lidt billeder med diverse gæster OG poserede foran alles mobiltelefoner! Klokken nærmede sig 16, og vi skulle ud og have taget billeder.
På forhånd havde fotografen fortalt os, at vi skulle glæde os til de timer med ham, fordi man der var alene og bare kunne nyde hinanden. Det havde han bestemt ret i!



Vi havde valgt at få taget billeder på Børkop vandmølle, fordi der var det hele: Natur, stier, bænke og vand. Det blev til et hav af skønne billeder, kan jeg se nu, men da vi var af sted, havde jeg så travlt med tidsplanen, og jeg følte slet ikke, at vi nåede noget som helst. Jeg var SÅ bange for, at vi ikke fik taget nogle gode billeder, men tiden gik, og vi skulle også nå forbi kirkegården for at ligge brudebuketten på Marks fars grav. Det var en stor og rørende oplevelse at tage på kirkegården den dag. Det er lidt mærkeligt, for normalt er det en lidt hyggelig ting, når man har brug for ro. Men den dag mindede det os nok om, hvem vi virkelig savnede og gerne ville have haft med til festen. Vi fik lov til lige at stå selv, og Peter tog ganske diskret et billede eller 2. Det var os, der satte tempoet lige dér, og det var der bestemt brug for. Vi er rigtig glade for de billeder, der er kommet fra kirkegården, for om vi talte om det eller ej, så vidste vi godt, at hans far manglede den dag. 


Da vi kørte fra kirkegården, var klokken blevet 18, og vi skulle faktisk starte på feststedet klokken 18... Godt der var en halv times velkomstdrinks at løbe på! Vi nåede det hele i fin tid, og vores toastmaster bød velkommen og informerede om aftenens program. Det var så fedt at se alle gæsterne, da vi kom derud, og vi det var lidt lettere at nå at snakke med alle dér, da vi kun var omkring 30 mennesker. Køkkenet var fantastiske, og de var så gode til at samarbejde med vores toastmaster. De kom og spurgte, om vi var klar til at gå til bords, så det gjorde vi...


Fortsættes...

3 kommentarer:

  1. Tjek lige ud hvor længselsfuldt jeg kigger på kagebordet...
    Det var simpelthen bare SÅ lækkert! Og billederne af jer er også blevet så smukke. :')

    SvarSlet
    Svar
    1. Kagebordet var SÅ godt! Folk åd sgu også xD

      Tak søde Malene <3

      Slet
  2. Sikke smukke billeder! Hvor er i dejlige at se på <3
    Jeg fik helt gåsehud, da jeg læste genfortællingen om turen på kirkegården. Hvor er det bare godt, at i fik jeres egen tid der - og var fælles om på en eller anden måde, alligevel at få ham med som en del af festen <3

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet