Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema!
Ugens top 10 er en lille sjov leg: Jeg er lærer og skal undervise i en bestemt genre. Jeg har valgt YA-bøger. Denne liste er 10 bøger, der bare skal være på den pensumliste, mine elever får udleveret. Det er 10 bøger, som jeg selv har elsket og synes, at alle burde læse, hvis de elsker YA-bøger!
- Perks of being a wallflower af Stephen Chbosky. Der er en grund til, at denne bog læses på alle amerikanske skoler. Symbolerne, handlingen og personerne er fantastiske, og jeg ville uden tvivl elske at læse den sammen med mine elever.
- Vinterpiger af Lauren Anderson. For mig ville det være vigtigt med et forløb om psykiske lidelser, og spiseforstyrrelser er et emne, som alle kender til. Derfor skulle denne bog også læses!
- We were Liars af E. Lockhart. Denne bog er virkelig blevet en af mine favoritter! Den kan så meget, især med sproget og symbolerne. Det kunne være fed at høre en klasse analysere den.
- The fault in our stars af John Green. Behøver jeg overhovedet at sige noget om denne bog? Selvfølgelig skal de læse den!
- Som stjerner på himlen af Jennifer Niven. Denne bog skulle også med i mit forløb om psykiske lidelser, og samtidig er det en enormt flot skrevet bog.
- Døde piger lyver ikke af Jay Asher. Mobning fylder i alles tilværelse eller har gjort det. Derfor skal denne bog med - og så er den jo skide spændende!
- Hunger Games af Suzanne Collins. Der skal en lille smule fantasy/sci-fi med ind i undervisningen. Hunger Games er både for drenge og piger, og jeg ville elske at læse serien med min klasse.
- The Selection: Udvælgelsen af Kiera Cass. Denne bog er måske mere til pigerne, men ikke desto mindre ville jeg elske at læse noget højrelevant YA med dem!
- Før jeg falder af Lauren Oliver. Denne bog kunne være fantastisk at læse med en klasse, fordi der er så mange scenarier gennem bogen. Der er så mange ting at diskutere og have samtale omkring.
- Impulse af Ellen Hopkins. En helt anderledes bog, dels på grund af dens opstilling og handling. Den skulle slutte forløbet om psykiske lidelser af, fordi den har det hele og virkelig har sat sig dybt i mig.
Jeg ville undervises af DIG! Jeg kan virkelig godt lide din pensum-liste! :D
SvarSletJeg har faktisk flere gange overvejet at blive engelsklærer på et gymnasium, simpelthen kun for at kunne tvinge mine elever til at læse ting, JEG elsker 😂😂😂
SletDu skulle bare vide hvor svært det er at vælge litteratur at undervise i, når det kommer til den slags ;)
SvarSletJeg kan slet ikke forestille mig, hvor vanskeligt det må være Michelle! Også derfor jeg aldrig har gjort andet end at lege med tanken :)
Slet