.

.

fredag den 28. august 2015

Til Te Hos Xenia #5

Jeg har længe villet lave et projekt med andre bloggere! Derfor har jeg udviklet konceptet: Til te hos Xenia.
Her er det meningen, at jeg vil bede alle jer skønne bloggere om at deltage. Der er nogle spørgsmål og tanker, jeg vil bede jer have med i det indlæg, I skriver til bloggen, og på den måde kan vi alle lære hinanden meget bedre at kende.

Til te hos Xenia er ikke en måde at reklamere for hinanden på. Det, jeg elsker ved at være en del af denne verden, er vores passion for bøger. Tanken om at der er så mange af os ude bag skærmene, der gør det her, fortryller mig. Vi er så mange, der læser og læser, fordi vi ikke kan lade være. Vi fortrylles, forundres og glædes ved gode eventyr, fortællinger og karakterer, som vil være med os resten af livet i nogle tilfælde.
Det er netop dette, jeg ønsker at dele i disse "Til te hos Xenia"-indlæg.
Tænk hvis man kunne få øjnene op for nye bøger eller få læst den dér bog, der har stået på hylden i årevis?

Denne omgang er det Caroline, som vi alle kender fra Mit bogunivers, der kommer til et lille teselskab. Det er så fedt, at Caroline har sagt ja til at være med, og jeg håber, I nyder hendes indlæg lige så meget som jeg :D

Take it away girl!



-->

Jeg har netop, for ikke se længe siden, set dette super-fede koncept hos Xenia. Jeg synes det er en rigtig fin idé, at os bogbloggere på en helt anden måde, kan komme til at lære hinanden at kende. Og det synes jeg måske specielt fordi jeg er ny i denne verden, og endnu ikke kender mine ”kolleger” (sød smiley her, haha) så godt, som jeg egentlig gerne ville - og de kender jo nok derfor heller ikke mig så godt endnu.



Men udover at jeg elsker dette koncept, elsker jeg jo også bøger. Så findes der en bedre måde at få begge ting på, end at blande dem sammen? Det tror jeg næppe.



Kan du huske hvilken bog, du læste, som den allerførste?

Jeg tvivler. Jeg har da mine idéer om nogen det kunne være, men jeg tror næppe jeg kan huske den første. Nogen af dem jeg kommer i tanke om er ”Den store Pippi-bog” og ”Den store Emil-bog”, som er samlede historier om henholdsvis Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg. Jeg kan huske at jeg fik dem af min mor en gang da jeg var syg, for hun syntes det var synd, at jeg ikke havde noget ordenligt læsestof, når jeg nu lå med snot i hele hovedet.



En anden bog som jeg også husker fra da jeg ikke var ret gammel er Børnebiblen. Jeg kan huske at jeg fik den i fødselsdagsgave af min mormor og morfar (jeg har faktisk den præcise dato til at stå i bogen, men den ligger gemt væk under min seng) - og jeg begyndte at læse den med det samme. Senere har min mor så fortalt mig, at jeg ringede til min mormor og morfar et par dage efter, da jeg havde læst den, og spurgte, om jeg godt måtte få 2’eren, for nu var jeg altså færdig med 1’eren. Den historie er der blevet grint meget af.



Men jeg kan med sikkerhed sige, at den allerførste bog, der satte gang i mit læse-gen var ”Anne fra Grønnebakken”. Jeg elsker den serie, og har endnu nogle af de første bøger til at stå på min bogreol. Jeg har problemer med at finde de sidste stykker i samme udgave, men jeg kæmper en brag kamp hver gang jeg er på loppemarked.



Hvilken karakter ville du have med til vores lille teselskab?

Behøver jeg svare? For jeg ved det egentlig ikke. I bund og grund er det nok fordi der efterhånden er virkelig mange karakterer, som jeg rigtig gerne vil møde. Men den seneste besættelse er jo nok Étienne St. Clair fra ”Anna og det franske kys”. Jeg er simpelthen blevet så forelsket i ham, at min kæreste næsten er misundelig.



Hvorfor blogger du om bøger? Altså hvorfor er du ”gået skridtet videre” fra at læse til at skrive om dine læseoplevelser?

Ja - egentlig kommer det sig jo nok af, at jeg som lille pige (eller okay - 12-13 år) begyndte at blogge. Jeg har haft en del blogs og prøvet at holde dem kørende, men det har bare aldrig lykkedes mig. Men jeg har jo derfor på en eller anden måde altid haft lysten i mig - jeg har bare aldrig fundet ud af, hvad mit ”emne” skulle være, eller hvad jeg interesserede mig for at skrive om.



Og så for et lille års tid siden, fik jeg en rigtig sød notesbog, hvori jeg begyndte at skrive anmeldelser af de bøger jeg læste. Og på samme tid begyndte jeg også, at læse med i de forskellige danske bogblogs. Og så tror jeg bare, at jeg valgte at forsøge mig ad. Og jeg må indrømme, at jeg virkelig er glad for det. Jeg er kommet ind i et helt fantastisk univers, med nogle fantastiske mennesker. Mon jeg kan leve af min bogblog?



Hvilke bøger står klares i din erindring og har været med dig lige siden?

Det er et virkelig svært spørgsmål. Men jeg tænker næsten, at det må være ”Anne fra Grønnebakken”. Den pige har bare betydet så meget for mig og min læselyst. Jeg tror aldrig jeg kommer til at glemme hverken hende eller mine minder med hende.



Hvordan har din omgangskreds det med, at du bare elsker bøger og kan snakke om det i mange timer? Finder de nogle gange gaffatapen frem?

Hm, jeg tænker at mange af mine venner har det okay med, at jeg elsker mine bøger og snakker om dem ret tit. De giver i hvert fald ikke udtryk for andet. Ofte får jeg af vide, at de synes det er vildt sejt gået af mig - også mht. min blog.



Min kæreste derimod kan somme tider godt blive træt af mig. På min computer har jeg små noter på skrivebordet, hvor én af dem indeholder idéer til fremtidige blogindlæg og bøger jeg gerne vil læse. Allernederst har han skrevet en sød lille besked: ”elsk din kæreste i stedet for alle de dumme bøger”. Jeg ved dog, at han mener det i sjov, men jeg tror måske godt at han kan blive lidt træt af min indimellem og måske endda synes jeg er lidt kedelig, når jeg går en time tidligere i seng, for liiiige at læse lidt ekstra.



Hvilken bog er du allergladest for at eje?

Jeg har én bog, som jeg aldrig nogensinde ville kunne skille mig af med. Det er ”Lad mig tage din hånd” af Tove Alsterdal. Jeg fik den som anmeldereksemplar her i foråret - og det er egentlig ikke fordi bogen er en af mine yndlingsbøger, men der medfølger en lille historie med den. For dagen efter den udkom (hvor jeg havde både læst og anmeldt den) var der krimimesse i Horsens, hvor jeg kommer fra. Jeg havde vundet billetter til hele weekenden ved Horsens bibliotek, men jeg tog afsted alene. Jeg stod altså på krimimessen - fuldstændig alene og forladt, og havde ingen anelse om hvad jeg havde rodet mig ud i. Men jeg så altså Tove derinde og gik pænt hen til hende, og spurgte ”vil du ikke skrive i min bog?” - og selvfølgelig ville hun det. Jeg fortalte hende, at jeg allerede havde læst den og syntes at den var super-god. Det var min allerførste samtale med en forfatter, så det var fuldstændig vildt for mig. Så den bog har altså en speciel plads i mit hjerte.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar