.

.

søndag den 30. august 2015

Bryllupsberetning #3 - Kirken og vielsen

Ud over min store passion for bøger, som fylder meget i min travle hverdag, så har der det sidste halvandet år været en begivenhed, som har fyldt mindst det tredobbelte: nemlig at jeg langt om længe har sagt "ja" til min vidunderlige Mark!

Mange af jer har fulgt med i lang tid, når det kommer til vores forhold, og derfor har jeg valgt også at lave en skriftlig beretning om vores store dag! Der kommer flere afsnit, og alle vil handle om en bid af dagen. Hvis ikke I magter at læse det, må I gerne lade være, men jeg deler det med jer, fordi det er vidunderligt at have dette på skrift til eftertiden, og fordi jeg er en glad, lille julegris efter vores store dag d.8.august!

Denne del af beretningen handler om vores vielse. Den bliver ikke så lang, men ikke desto mindre er den meget vigtig for mig! 

Da Mark rejste sig, fik vi øjenkontakt: og så knækkede filmen! Jeg græd og græd og græd. Det var så overvældende, at over 100 mennesker gloede på mig, og da jeg kunne se, at Mark var rørt til tårer, kunne jeg slet ikke være i mig selv af lykke. Det var så vildt, at det, vi havde ventet på i halvandet år, endelig skete! Det er mærkeligt, at man Lan græde så meget, når man jo egentlig bare er mega glad! Men det er åbenbart kroppens reaktion.... Da vi endelig nåede op til alteret, hjalp far med min kjole, aå jeg ikke sad på den (det eneste minus ved et slæb!), og jeg og Mark gav hinanden et stort kram. Det hjalp rigtig meget, og jeg kunne styre tårerne en lille smule mere! 
Musikken til indgangen i kirken havde organisten selv vagt. Jeg bad ham finde er stykke musik, han ville spille til alle bryllupper, hvis han fik lov, og det skulle være det smukkeste i verden! Og det var det! Da vi kom ned og sidde, lyttede jeg for alvor, og jeg begyndte at græde igen. Det er sjældent, at jeg har hørt så smukt er stykke musik i kirken, og jeg er lykkelig for det valg, han traf!

Vielsen gik i gang, og da præsten Eva skulle holde tale, kom tårene igen. Hun havde bestemt sig for at tale over temaet regnbuer, og derfor havde hun fået organisten til at spille 7 takter af "Somewhere over the rainbow" på kirkens flygel. Det havde jeg slet ikke set komme, og det lød så smukt, at jeg bare måtte græde! Der er ikke andet at sige end at talen var dybt rørende, morsom og passede så godt på vores forhold og det liv, vi har levet sammen. Da vi skulle op og sige ja, kunne jeg næsten ikke stå på mine ben, og jeg havde så svært ved at få "ja" over læberne, fordi det hele var så overvældende. 


Resten af vielsen kunne vi sidde ved siden af hinanden, og det var så dejligt og gav en helt anden ro. Til udgangsmusik havde vi valgt "Rainbow Connection" fra den første The Muppets film, og det var derfor en vielse fyldt med regnbuer. Vi blev siddende lidt for at høre det smukke stykke musik spillet på flygel, og det blev tid til at afslutte vielsen. Da vi skulle gå ud kom mine 2 brudepiger og rettede min kjole til, og hånd i hånd gik vi ud af kirken. Jeg havde snakket med nogle af Marks film-venner, og de lavede espaliere med Tim Burton film. Det var så dejligt at se, at Mark blev overrasket, og alle fra kirken kom ud og gav kys og kram. 


I stedet for ris havde vi valgt at have rosenblade og sæbebobler og det så simpelthen så fint ud! Da alle havde fået taget billeder, gik vi kirkens lokaler til reception!



Fortsættes....

4 kommentarer:

  1. Så smukt! Åh jeg vil giftes igen...

    Men altså! Din far ser så bekendt ud!! Men vi bor jo også i samme by men kan ikke lige se hvorfor og hvorfra jeg skulle kende/have set ham..

    SvarSlet
    Svar
    1. Han stillede op til kommunevalget forrige gang. Og så er han politimand, måske det hjælper ;)?

      Slet
    2. Næh.. :p
      Måske han bare ligner en anden jeg har set.. Så alligevel ret mange mennesker da vi solgte ud af mine fars ting..

      Slet
  2. Hvor ser det bare smukt ud!

    /www.mitbogunivers.blogspot.com

    SvarSlet