.

.

søndag den 19. juli 2015

"Maze Runner: Infernoet" af James Dashner


Titel: Maze Runner: Infernoet
Forfatter: James Dashner
Serie: Maze Runner
Forlag: Høst&Søn
Sider: 359
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5

Denne bog er stillet til rådighed af Rosinante&Co.



Thomas og de andre lysboere fra labyrinten er sluppet ud og venter nu på, hvad der skal ske med dem. De aner intet om WICKED eller de planer, der er lagt for menneskers overlevelse. Men Thomas og hans venner er langt fra kommet i sikkerhed: De har kun bestået den første prøve, og den næste er lige om hjørnet. De skal kæmpe sig vej igennem Infernoet for at få den kur, kun de rige ellers har råd til. Alle kneb gælder: Lad spillet begynde!


Jeg hujede efter endt læsning af den første bog i serien. Den var underholdende, spændende, og den kunne alt det, en god dystopisk YA-bog skal kunne. Da jeg langt om længe lod mig selv læse bog 2 i serien, tog den mig også med storm. Jeg slugte er første 150 sider, der mindede mig om netop, hvorfor jeg elskede den første bog i serien så højt. Men så gik det ned ad bakke. Sådan rigtigt ned ad....

Det er svært for mig at forklare, hvorfor det blev så svært for mig. Og dog. Handlingen blev ganske enkelt ligegyldig for mig. Hovedpersonerne vandrede i en uendelighed mod 'Nødhavnen', som eftersigende skulle være dér, kuren ventede på dem. Men man kan ikke gøre en ørkenvandring spændende, når man skal bruge over 200 sider på den. Jeg var simpelthen så skuffet og havde lyst til at ruske forfatteren over, at han kunne tillade sig at ødelægge en så perfekt bog!

Thomas er også fortælleren i denne bog, og modsat den første, var jeg lidt træt af ham i denne fortsættelse. Han var der egentlig bare, og jeg vidste ikke, hvad han skulle gøre godt for. Adskillige gange er han lige ved at blive slået ihjel, og til sidst sad jeg bare og ventede på, at det faktisk skulle ske, for jeg havde affundet mig med det for flere sider siden! Hans  udvikling var der nærmest ikke, og hans forvirring blev kun større og større. Det hjælper bestemt ikke, at Dashner bestemmer sig for at lave en af de berømte 'Love Triangles', for det passer slet ikke ind i denne serie!

Når det så er sagt, tog Dashner sig sammen de sidste 30 sider. Bogen vendte tilbage til sin skønne action, der vat twists og som læser sidder man tilbage med en lige så stor WHAAAAAT-fornemmelse som ved endt læsning af den første bog.
Min konklusion bliver derfor: kæmp for denne bog! Nyd starten, som er så fantastisk som hele den første bog, ignorer det alt for lange midterstykke, for slutningen er det hele værd! Den tager sin læser på sengen, netop som Maze runner kan, men det lange, ligegyldige stykke i midten tog desværre læselysten fra mig i alt for lang tid. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar