.

.

onsdag den 8. juli 2015

"Løbende tjener" af Dennis Jürgensen


Titel: Løbende tjener
Forfatter: Dennis Jürgensen
Serie: Roland Triel
Forlag: Rosinante&Co.
Sider: 489
Sprog: Dansk
Stjerner: 3/5

Dette er den første bog om politimanden Roland Triel og hans arbejde på Københavns politigård. 


Frans Jessen har skabt en milliardforretning med designersmykker. Men pludseligt myrdes en masse omkring ham, og han føler sig i stor fare. Triel arbejder på sagen og opdager hurtigt, at sagen vækker mindelser omkring hans egen kones mordsag...

Jeg elsker Dennis Jürgensen! Det har jeg altid gjort, og nogle af de første gysere, jeg læste, er hans værker. Jeg har altid elsket hans måde og skrive på, og for mig er han nok den eneste forfatter, der har formået at skrive "splatter-bøger", som er lige så gode som de film, man kan finde. Jürgensen formår at bruge det danske sprog, og der en god blanding af humor, gys og spænding i hans måde at skrive på. Jeg har altid elsket, at han er en forfatter, der tør bande og svovle, og hans metaforer er som ingen andens!

Det glædede mig derfor at se, at han var sprunget ud som krimiforfatter! Mange forsøger sig med denne genre for tiden, men han giver genren en tand af sin egen charme, og blander sin gyser/splat-skrivestil ind i kriminalverdenen!
Er der nogen, der kan skrive om blodige og makabre mord, så er det Jürgensen!

Roland Triel er bogens hovedperson, og han er den typiske kriminalbetjent: Han har selv en tragisk fortid, og han kæmper for at få opklaret mordet på sin kone og overfaldet på hans datter. Triel er en mand med få venner, netop fordi han, som mange betjente i krimier, har viet sit liv til sit arbejde. Han er grundig, systematisk og har kun sin sag for øje. Triel er som nævnt den typiske hovedperson i en krimi, men det gør bestemt ingenting! Han er velskrevet og spændende at følge, og jeg glæder mig til at se, om der kommer flere bøger omkring ham. 

Hvorfor er det så, at bogen ikke får flere stjerner end 3? Fordi den bare er der. Det er en underholdende bog, jeg synes især, at slutningen var fængende, men da jeg lukkede den, sagde jeg pænt farvel og tak. Den gjorde ikke noget ved mig, som fx Jussi Adler-Olsens krimier gør det, og det ærgede mig en smule. Ikke desto mindre er det en bog, jeg varmt kan anbefale den til krimielskere! 

2 kommentarer:

  1. Jeg er meget enig. Det trak dog ned hos mig, at Roland er så stereotyp. Jeg savner flere krimier, hvor betjentene/detektiverne IKKE er triste skæbner, der enten er skilsmisseramt, har et personligt vendetta og/eller er alkoholikere.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun komme på läckbergs bøger lige på stående fod....

      Slet