.

.

tirsdag den 30. juni 2015

Top 10 Tirsdag - De bedste i 2015 so far


Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema!

Ugens top 10 er en top 10 over de bøger, jeg indtil nu har læst i år. Selvom jeg den sidste halvanden måneds tid har begravet mig i et læse-stop (jeg kan simpelthen ikke finde energien eller lysten frem!!), så har jeg fået læst en del bøger i år, så helt skidt er det jo ikke.
Listen er i vilkårlig rækkefølge :)



  1. The Selection: Udvælgelsen af Kiera Cass. Jeg kan slet ikke vente med at læse de næste bøger i serien. Har bestemt mig for, at når jeg er færdig med den bog, jeg læser lige nu, så må jeg kaste mig over denne serie igen. Den er jeg 100% sikker på vil give mig læselysten igen.
  2. Løvetæmmeren af Camilla Läckberg. Jeg havde ventet længe på denne bog, og den skuffede bestemt ikke!
  3. Døde piger lyver ikke af Jay Asher. En genlæsning er altid en god plan: Især når den gør en bog endnu bedre! WOW!
  4. The Wizard of Oz af L. Frank Baum. Min første børnebogsklassiker, og det var en stor succes! En fantastisk og sød historie!
  5. Som stjerner på himlen af Jennifer Niven. Jeg er nok en af de få, der elskede denne bog helt op til stjernerne og tilbage igen. Hvor jeg dog håber, at hun snart skriver mere!
  6. Den kulsorte protokol af John Stephens. En fantastisk afslutning på en fantastisk serie!
  7. Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn. Jeg elskede filmen, og bogen skuffede mig bestemt ikke! Jeg var så positivt overrasket over den, og jeg anbefaler den til alle, jeg kommer i nærheden af!
  8. En plus en af Jojo Moyes. Det er den første chick-lit bog, jeg nogensinde har læst, og den passer måske ikke i den kategori. Ikke desto mindre er jeg lykkelig for at have stiftet bekendtskab med denne dame, for det var vel nok en rørende og sød fortælling!
  9. Playlist For the Dead af Michelle Falkoff. Jeg fik næsten indfriet alle forventninger, da jeg læste denne bog, og jeg vil bestemt genlæse den engang til!
  10. Legend af Marie Lu. Jeg elsker bøger, der minder om det univers, Hunger Games stillede op i sin tid. Denne bog var så fængende og slet ikke til at ligge væk, og jeg glæder mig til at læse fortsættelsen, som jeg netop har modtaget!
 Hvilke læseoplevelser har været de bedste for jer i år?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar