Jeg har længe villet lave et projekt med andre bloggere! Derfor har jeg udviklet konceptet: Til te hos Xenia.
Her
er det meningen, at jeg vil bede alle jer skønne bloggere om at
deltage. Der er nogle spørgsmål og tanker, jeg vil bede jer have med i
det indlæg, I skriver til bloggen, og på den måde kan vi alle lære
hinanden meget bedre at kende.
Til te hos Xenia er ikke
en måde at reklamere for hinanden på. Det, jeg elsker ved at være en del
af denne verden, er vores passion for bøger. Tanken om at der er så
mange af os ude bag skærmene, der gør det her, fortryller mig. Vi er så
mange, der læser og læser, fordi vi ikke kan lade være. Vi fortrylles,
forundres og glædes ved gode eventyr, fortællinger og karakterer, som
vil være med os resten af livet i nogle tilfælde.
Det er netop dette, jeg ønsker at dele i disse "Til te hos Xenia"-indlæg.
Tænk hvis man kunne få øjnene op for nye bøger eller få læst den dér bog, der har stået på hylden i årevis?
Denne gang har jeg besøg af Nanna, som jeg har kendt lige så længe som Mark: Det er nemlig Marks bedste veninde.
Nanna har selv en bogblog, der hedder læselyst, hvor hun kun fortæller om skønne bøger, der øger hendes læselyst:
Et litterært te selskab!
Pisse god idé! Faktisk fik jeg helt lyst til at lave et sådan te selskab i
virkeligheden. Sådan en bogklub, hvor man drikker te og snakker bøger. Men jeg
har aldrig været med i en bogklub – altså sådan en hvor man mødes og snakker
bøger. Jeg kan godt lide idéen, men jeg ville blive sindssyg af, at vi alle
sammen skulle læse den samme bog, eller egentlig nærmere, jeg ville blive
vanvittig af at få dikteret, hvad jeg skulle læse. For det at læse er lig med
frihed for mig. Det er mit åndehul i en larmende verden, en stressende
studietid. Jeg bliver komplet vanvittig, hvis jeg ikke har noget at læse i. Det
er ikke fordi jeg betragter bøger som en flugtrute, mere som et sæt vinger jeg
kan tage på – og med dem kan jeg flyve hvorhen jeg vil. Bøger er ikke selve
flugten, men redskabet til det. Nu får jeg det til at lyde som om jeg er sky
over for verden har hellere vil fortabe mig i fiktive universer, sådan er det
altså ikke. Jeg har altid haft en livlig fantasi og bøger har altid været en
stor del af mit liv. Jeg elsker verden, jeg er nysgerrig og eventyrlysten – for
mig at se er bøger små gyldne eventyr i vores verden.
Nu blev det temmelig
højtravende, hvilket jeg egentlig gerne ville have undgået. Det må i undskylde,
jeg skal prøve at holde fødderne på jorden!
Kan du huske hvilken bog, du læste, som den allerførste?
-->
Jeg kan vitterligt ikke
huske det, det har sikkert været sådan noget Bo og Lis i første klasse. Men jeg
kan huske, at jeg var pavestolt over at kunne læse Hodja fra Pjort i anden
klasse. Faktisk kan jeg huske, at jeg var pisse sur når vi skulle på
biblioteket i skolen i de små klasser. Vi måtte nemlig kun låne bøger fra den
lille afdeling med billedbøger og letlæsning, de der dingo-bøger tror jeg de
hed. Jeg stod bare og kiggede ind i biblioteket, der strakte sig langt ind i
kældermørket, hvor jeg ikke måtte gå ind. Og så måtte vi også kun låne fire bøger
af gangen, eller noget i den stil. Mega træls! Er glad for, at min mor tog mig
med på biblioteket nede i byen, hvor jeg måtte låne alt det jeg ville.
Hvilken karakter ville du have med til vores lille teselskab?
-->
Det har jeg faktisk tænkt
over længe. Jeg synes det er et unfair spørgsmål. Hvor skal man overhovedet
starte eller slutte? Og hvordan i hele hule helvede skal jeg være i stand til
at vælge? Nå, men jeg har besluttet mig for at tage Sid fra Kadavermarch med. Jeg har altid været
vild med den figur (og havde et mindre crush i 8. klasse). Han er forsanger i
splatterpunk bandet The rotten
leprechauns, har grøn hanekam og fed attitude.
Hvorfor blogger du om bøger? Altså hvorfor er du "gået skridtet videre" fra at læse til at skrive om dine læseoplevelser?
-->
Godt spørgsmål! Tidligere
havde jeg en personlig blog, men tænkte, folk er sgu ligeglade med hvad jeg
foretager mig i min temmelig mundane hverdag. Nettet flyder med dårlige (og et
par gode) af de her personlige blogs. Jeg ville hellere skrive om noget, som
jeg havde forstand på, noget, hvor jeg følte, at jeg kunne bidrage med noget.
Hvor jeg kunne give folk noget. Jeg har altid læst. Og læst meget. I 6. klasse
havde vi et søljediagram i klassen efter, hvor mange sider man havde læst. Det
var vidst fordi man skulle læse et bestemt antal sider i frilæsning det år.
Læreren var nødt til at lave to nye diagrammer kun til min sølje. Jeg tror det
blev til 10.000 sider på 10 måneder. I kraft af, at jeg har læst så meget – og
også meget bredt i genrer – har jeg altid kunnet give min omgangskreds gode
anbefalinger til, hvad de skulle læse. Jeg tænkte, når nu jeg alligevel læser
så forbandet meget, så kan jeg ligeså godt dele det med nogle flere. Jeg ville
gerne lave en blog, hvor jeg anbefalede bøger videre. Det har aldrig været
tænkt som en anmelderblog, det har været meget vigtigt! Der findes nemlig mange
anmelderblogge, så hvorfor skulle jeg gøre det samme? Ved at være en blog med
anbefalinger, kunne jeg også selv vælge, hvad jeg ville læse – jeg var ikke bundet
af fx eksemplarer fra forlag og nyudgivelser. De fleste nyudgivelser bliver for
resten også godt eksponeret. Jeg ville gerne prøve at eksponere bøger som var
blevet udgivet – også så folk rent faktisk ville kunne gå ned og låne bøgen på
biblioteket.
Så det er udgangspunktet for min blog – at anbefale
bøger videre. Det er også derfor, at det ikke er alle bøger jeg læser, som
kommer op på bloggen. Jeg har jo ikke lyst til at anbefale bøger, som jeg synes
er utroligt ringe. Dermed ikke sagt, at jeg kun anbefaler bøger, som rammer
inden for min smag. Jeg prøver at komme godt ud i hjørnerne, læse mange
forskellige slags bøger og genrer, og så anbefale dem til dem som ville finde
dem interessante. Jeg afslutter for eksempel altid mine anbefalinger med læs den hvis du…, for ligesom at guide
folk.
Hvilke bøger står klarest i din erindring og har været med dig lige siden?
-->
Uha, der er jo nogle
stykker. Jeg kunne tage den helt klassiske og fortælle om, hvordan Harry Potter
åbnede sig for mig og gjorde min verden til et så meget federe sted. Eller om
hvordan Shopaholic reddede mig fra et
slemt kærestebrud og fik mig til at læse chicklit. Eller hvordan Den uendelige historie, som jeg læste i
tredje klasse, blev min indgang til ”voksenlitteratur” som noget af det første
jeg læste, der ikke var decideret børnebøger. Eller hvordan jeg lå det meste af
natten og læste en gyser af Dennis Jürgensen færdig i femte klasse, fordi den
var så uhyggelig, at jeg ikke kunne sove før jeg havde fået slutningen. Der er
mange bøger, der har ramt mig på forskellige tidspunkter i mit liv, de har hver
især givet mig noget bestemt, noget jeg har manglet på netop det tidspunkt i
mit liv.
Hvordan har din omgangskreds det med, at du bare elsker bøger og kan snakke om det i mange timer? Finder de nogle gange gaffatapen frem?
-->
Hehehe, ja det kunne man
jo godt tro. Nej, altså, jeg vil selv mene, at jeg vejer situationen. Hvis jeg
er sammen med mennesker som jeg ved læser meget, så er det naturligt at bringe
bøger på banen som samtaleemne. Men hvis jeg er i en situation med folk der
ikke læser så meget, så ville det virke underligt at ævle løs om bøger. Jeg prøver
at gebærde mig i forskellige kontekster – jeg nørder heller ikke løs om mit
rollespil til folk der ikke aner hvad jeg snakker om.
Hvilken bog er du allergladest for at eje?
-->
Okay to! Må jeg ikke godt
nævne to? Den ene er min yndlingsbog Kadavermarch
signeret af Dennis Jürgensen. Den betyder meget for mig og jeg er utrolig glad
for den. Den anden er Barnes and Nobles komplette samling af Sherlock Holmes, læderindbundet med
forgyldte sider. Det er den smukkeste bog jeg ejer.
Til slut vil jeg gerne takke
Xenia for den fede idé med det her te selskab. Du ringer bare, hvis vi skal
drikke te og snakke bøger.
