.

.

onsdag den 1. april 2015

Månedlig opsummering: Lune marts



Dette var marts for mig: Marts var en måned med sol og duften af forår. Marts var fyldt med blomster, nyt liv og håb for lysere tider. Marts var en måned, hvor jeg ikke fandt ro til læsning, men samtidig var det en måned, hvor læsning hjalp mig til fordybelse og afslapning. Marts var en måned med kærlighed og spænding og nye opgaver på arbejdet. Marts var forberedelse til hjemkald på skolen, hvor klassekammerater blev set, og der blev sagt farvel til enkelte, som ikke kommer tilbage. Marts har været faglig fordybelse og dygtiggøren. Marts har været en måned, hvor der er blevet planlagt endnu mere bryllup, og det for alvor er gået op for os, at nu er der kun 4 måneder til den store dag!
Marts har været en måned, hvor jeg slet ikke har følt, at der har været tid til læsning, men når jeg har sat mig med en bog, har det været det savnede pusterum, og det har været det sted, hvor jeg kunne koble af fra en hektisk hverdag.



I marts læste jeg: 3 bøger. Det er lidt et tema i år, kan jeg godt fornemme ;) Heldigvis har marts været en måned med meget positive læseoplevelser, og det er jo vidunderligt!


Marts' bedste bog: I marts var den bedste bog helt klart "Som stjerner på himlen" af Jennifer Niven. Jeg ELSKEDE den, og jeg kunne slet ikke ligge den fra mig, da jeg først kom ind i historien. Jeg synes, at den berørte SÅ vigtige emner omkring unge, selvmord og ikke mindst bipolar personlighedsforstyrrelse. Den kom helt under huden på mig, og jeg går stadig og anbefaler den til alle, jeg møder! Det var helt klart en fantastisk oplevelse, og jeg var så bange for, at den ville minde for meget om noget, John Green ville skrive, men jeg synes bestemt, at Niven har taget sin egen personlighed og passion med ind i arbejdet! WOW for en bog altså!

I marts fik/købte jeg disse bøger: Teknisk set har jeg ikke købt bøger i marts, men de bøger, jeg bestilte sidst i februar, kom først i marts, så dem fik jeg vel der...? Ej, det tæller ikke! Men pt ligger der 10 bøger i min indkøbskurv hso saxo, og jeg overvejer stadig, hvornår de skal bestilles hjem til mig! For at svare på spørgsmålet, har jeg ikke købt bøger i marts. Men jeg har fået 2-3 til anmeldelse fra diverse forlag.


Marts' mest skuffende bog: Denne måneds skuffende bog var ikke som sådan skuffende, for jeg nød at læse den. Den var bar eikke lige så god som alle de andre... Og det er så ærgerligt, for jeg havde sådan glædet mig til at læse den! Jo, den skuffede vel på den måde, at den ikke var lige så fantastisk, som jeg havde håbet på? Bogen, jeg taler om, er "We Were Liars" af E.Lockhart. Jeg glæder mig dog til en genlæsning engang, fordi alle siger, at den er SÅ fantastisk anden gang, hvor man kender til hele plottet.


Hvad byder den kommende måned på?: April er en måned med mange fri-weekender, men de skal nok blive besat, sådan er det altid. April står på endnu flere udfordringer på mit arbejde med de skønne unger, og jeg glæder mig til at udvikle mig endnu mere der. April står på endnu flere bryllupsdetaljer og ikke mindst mere nedtælling til dagen! Rent læsemæssigt står april på det famøse readathon, som jeg traditionen tro deltager i, og jeg er allerede i gang med at forberede min læsestak. April måned kommer til at afspejle lystlæsning. Der bliver læst lige præcis dét, jeg har lyst til, og jeg glæder mig til at køre på frihjul lidt og ikke forpligte mig på anmeldereksemplarer osv.

Hvordan har jeres marts måned været? Og hvilke bøger glæder I jer til at læse i april??

4 kommentarer:

  1. ... hvornår vil du købe de bøger, der ligger i indkøbskurven - og hvilke er det? *nysgerrig*

    Min marts måned har været skøn! Ikke kun fordi jeg havde fødselsdag (og det affødte et par bøger), men jeg fik også shoppet en række gode bøger og læst flere interessante bøger. Jeg fik blandt andet læst 5. bog i 'A Song of Ice and Fire'-serien (den var desværre ikke så god som de andre), så nu er jeg klar til den nye sæson i tv-serien senere i denne måned!

    Håber du får en dejlig påske.

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh jeg skal så meget i gang med de bøger! Det er SÅ pinligt, at jeg ikke har læse dem!!!!!!! Men jeg har set serien og den er bare så PISSE fed!
      Jeg har købt bøgerne nu, jeg kunne ikke vente længere xD! Så typisk! Jeg lover, at der kommer en bookhaul, når de er kommet hjem :D

      Slet
  2. Det lyder som om du har haft en dejlig marts på trods af den manglende tid til læsning - og tre bøger er da ikke så dårligt igen :)

    For mig har marts været præget af en bogmesse, en tur i biografen og sidst en tur i teatret, foruden masser af dejlig familietid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ville så gerne have været på messen... Men overskuddet var der bare ikke lige :/ Forhåbentlig næste år :D

      Slet