Forfatter: Sara Kadefors
Serie: -
Forlag: Rosinante&Co.
Sider: 272
Sprog: Dansk
Stjerner: 2/5
Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Rosinante&Co..
Lex bor sammen med sin mor og besøger jævnligt sin far i fængslet. Hun har afskrevet alle i skolen og er overbevist om, at de alle er idioter. En dag bliver Lex så træt af sit liv, og hun opretter en blog, hvor hun udgiver sig for at være alt det, hun ikke er. Bloggen bliver det mest populære på hele skolen, og Lex får svært ved at slippe sin nye personlighed, Maya...
Jeg er en af dem, der ELSKER GossipGirl-bøgerne. Idéen om en blog, der skaber en masse røre og drama, er fantastisk, og det nok det, der har gjort, at jeg har forelsket mig i bøger, der handler om blogs. Derfor blev jeg også ellevild, da denne bog kom i min postkasse, og jeg vidste, at NU var min stak til readathon fuldendt.
Desværre var denne bog ikke, hvad jeg regnede med, og jeg fik ikke den "pageturner", som jeg havde forventet.
Idéen om bloggen er bestemt en del af bogen, men det fylder slet ikke så meget, som jeg havde håbet. I stedet handler bogen i meget højere grad om Lex og hendes evige pessimisme over for verdenen.
Lex er bogens hovedperson, og bogen er fortalt fra hendes synsvinkel. Ungdomsbøger vinder en særlig plads i mit hjerte, fordi deres hovedpersoner kan noget helt specielt. Deres udvikling, søgen efter identitet og mening og især deres unikke træk som mennesker, er det, der gør, at ungdomsbøger og jeg går så godt i spænd: Men det kræver selvfølgelig også, at man har en bog, hvor hovedpersonen er interessant. Det er desværre ikke tilfældet med denne bog. 99% af tiden er Lex rent ud sagt skide irriterende. Hun er så sur, nedgørende og pessimistisk, at jeg havde lyst til at smække bogen i og sige: "SÅ REND MIG KVINDEMENNESKE"! Hun er så barnlig, og jeg havde så svært ved at forstå hendes motiver og tanker omkring alt. Der var enkelte passager, hvor livets alvor gik op for hende, og der kom der en nuance i hendes person, som jeg var vild med. Den forsvandt desværre lige så hurtigt, som den dukkede op, og jeg sad tilbage med den bitre unge pige.
Jeg elsker som sagt idéen om at have et plot kørende via en blog, men bloggen blev en biting, og forfatteren valgte at skrive en historie om en hovedperson, jeg på ingen måder kan holde af, og det ærger mig så forfærdeligt, netop fordi konceptet og idéen med denne bog var så lovende.
Bestemt har den sine gode passager, og der er flere gange, hvor jeg følte mig underholdt og kunne se det spændende i den. Desværre er det bare ikke nok, at det sker på maks 20 sider ud af 272.