.

.

tirsdag den 3. marts 2015

Top 10 tirsdag - De bedste i 3 år


Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema!

Ugens tema er de absolut bedste bøger, jeg har læst de sidste 3 år. Jeg elsker at anbefale folk bøger, og jeg synes det er sjovt med en liste, der skal se 3 år tilbage. Derfor har jeg glædet mig meget til at dele disse titler med jer, fordi det er bøger, jeg er ellevild med! Som altid er listen optillet i vilkårlig rækkefølge:

  1. Spektrum: Leoniderne af Nanna Foss - Jeg elskede simpelthen den første bog i denne serie, og det var nok også den bedste bog, jeg fik læst sidste år! Jeg glæder mig så meget til fortsættelsen!
  2. 21 måder at dø af Sarah Engell - Det var en ungdomsbog, som tog mig med storm! Den var så fantastisk og godt skrevet. Ideen og det tema, den tager op, berørte mig dybt igennem hele læsningen. 
  3. The Fault in Iur Stars af John Green - John Green mindede mig om, hvorfor jeg altid forelsker mig i ungdomsbøger. Denne bog kunne jeg slet ikke stoppe med at læse, og det er nok den eneste bog siden Harry Potter, som jeg har genlæst 3 gange i streg!  
  4. Ringenes Herre: Eventyret om ringen af Tolkien - Selvom jeg synes, at bogen til tider var enormt tung og svær at komme igennem, må jeg blankt indrømme, at den tog mig med storm. Sikke dog en eventyrlig fortælling, og skrivestilen var så smuk og unik!
  5. Det smaragdgrønne atlas af John Stephens - Jeg elsker den her bog! Det er en af de bedste fantasybøger (og serier), jeg nogensinde har læst, og jeg alt ved dem mindede mig om at være barn og i særdeleshed om, hvad det voksne liv bringer! Skønne bøger!
  6. Vinterpiger af Laurie H. Anderson - Denne bog har jeg hyldet så mange gange herinde på bloggen. Det er min absolutte yndlings ungdomsbog!
  7. Impulse af Ellen Hopkins - Endnu en bog, der bare skal roses! Jeg kunne slet ikke lægge den fra mig, og ideen om at følge unge indlagt på psykiatrisk afdeling var så spændende og gribende!
  8. Kvinden i buret af Jussi Adler-Olsen - Jeg elsker krimier. Men lige præcis denne bog og senere hele serien er nok de nrimiger, der har taget mig allermest med storm! Wow for nogle bøger!
  9. The casual Vacancy af J.K.Rowling - Jeg har længe sikker efter nyt fra Rowling, og da denne bog kom, blev det atter bevist, at hunner formidabel til karakterer! Det er fantastisk læsning og et skønt comeback!
  10. The Maze Runner af James Dasher - Efter hunger games har jeg ledt efter flere serier, der havde samme spændingsniveau, og som jeg ville have svært ved at stoppe med at læse. Denne bog er uden tvivl topkandidat på den liste! Jeg glæder mig så meget til at læse de sidste 2 i serien.

    Hvilke bøger har været de allerbedste for jer at læse de sidste par år?







2 kommentarer:

  1. Årh det må nok være alle mine favoritter af John Green og Jojo Moyes, som jeg har nydt rigtig meget! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig virkelig også til at læse mere af begge forfattere :D

      Slet