.

.

søndag den 15. marts 2015

"Som stjerner på Himlen" af Jennifer Niven

  
Titel: Som stjerner på himlen
Forfatter: Jennifer Niven
Serie: -
Forlag: Alvilda
Sider: 396
Sprog: Dansk
Stjerner: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Alvilda.


Finch er skolens "freak". Han er den uden venner, og som ingen forstår. Finch har flere gange overvejet selvmord, og nu står han i skolens klokketårn og overvejer at springe ud.
Violet er en af de populære piger. Hun er smuk, eftertragtet og kender kun Finch gennem rygter, og nu står hun i skolens klokketårn og overvejer at springe ud.
Finch og Violet mødes, og deres skæbner smeltes sammen. De opdager, at de måske er mere ens, end de gik og troede.

Da jeg fik denne bog tilsendt, sad der er klistermærke på den, hvor der stod "Til John Green fans". Med det samme frygtede jeg, at jeg nu skulle læse en dårlig parodi på TFiOS eller en af hans andre bøger, som jeg elsker så højt. Derfor skyndte jeg mig på nettet for at læse om denne bog, og det første sted, jeg altid kigger, er på Goodreads for at se de anmeldelser, andre læsere skriver. Og denne bog fik så mange stjerner og positive ord med på vejen, at jeg bare måtte starte min læsning med det samme.
Bogen minder bestemt om én, John Green kunne have skrevet: Og dog. Det, John Green kan, er at skabe interessante karakterer, der er så voksne og reflekterende i deres tilgang, men det er bestemt også en egenskab, som Jennifer Niven er velsignet med!
Der er ikke noget som helst wannabe-John Green over denne bog: Det er tydeligvis forfatterens eget værk, og at hun skriver en så smuk ungdomsbog med så dystre emner, skal man virkelig tage hatten af for. Her bliver berørt alt fra selvmord til bipolar personlighedsforstyrrelse (det vi i gamle dage kaldte maniodepressivitet), og som læser er man fra første side fanget i det spind af drama, sorg og glæde, som hovedpersonerne gennemlever.



Bogen fortælles af de 2 hovedpersoner på skift, og det giver et rigtig godt flow i læsningen og giver læseren mulighed for at sætte sig ind i begges situation. 
Finch er den unge mand, der vil en masse på samme tid. Han tænker konstant på døden, måder at begå selvmord og skriver musik. Han har ofte "huller", han falder i, og er evigt og altid bange for, hvornår det næste hul kommer og tager ham. Finch er en dragende karakter, fordi man hele tiden ved, at der er et eller andet galt med ham, og at han bestemt burde søge hjælp, men alligevel forelsker man sig i ham og tror på, at han nok skal klare sig igennem det hele med sin eventyrlyst, spontanitet og fantastiske humor. Finch er helt klart historiens tragikomiske hovedperson, og hans psykiske udfordringer er noget, der hele tiden berøres, så man som læser ikke aner, hvor man i virkeligheden har ham.

Violet er bogens anden hovedperson, og hun er den rationelle i venskabet. Hun har mistet sin søster i en trafikulykke, og hendes familie er slet ikke kommet videre. Violet lever i evig sorg og skyld over at have overlevet uheldet, og da hun møder Finch, er hun nok kommet lige så langt ud til grænsen, som han er. Violets sorg bearbejdes i denne fortælling, og Finch bliver hendes klippe igennem den smerte, som hun lever med hver dag. Hendes historie er bestemt også tragisk, men med Violet ved man trods alt, at det "bare er en sorgproces". Derfor passer de to personer så godt sammen! De er hinandens modsætninger, men samtidig er de så skræmmende ens, at det kan gøre så ondt at se, hvordan Violet gang på gang er magtesløs i sin relation til Finch, fordi han vil alt og alle på en og samme tid.




Selvmord blandt unge (og selvmord generelt) er et så svært emne at snakke om. Alle kender nogle, der har gjort eller forsøgt på at gøre det, men vi sætter så sjældent ord på det. Det gør Jennifer Niven med denne bog, og derfor er den så vigtig og smuk at læse. Der er alle følelser gemt i denne fortælling, og jeg har både grint, grædt og klamret mig til bogen i spænding, fordi historien tog mig med storm.
Når man snakker om lige præcis selvmord og psykiske lidelser, så har mange en tendens til at pakke det ind i vat, og det er langt fra, hvad der sker i denne bog, og det er en befrielse, selvom bogen kan ramme sin læser så hårdt, fordi den er så barsk og nøgtern, når der snakkes om de ting, der kan gøre allermest ondt. Men det er også det, der gør det til en så fantastisk læseoplevelse: Bogen kommer helt under huden på sin læser, og man sidder tilbage med så mange følelser, at man ikke aner, hvor man skal gøre af dem.

Dette er Jennifer Nivens første bog til unge, og jeg er overbevist om, at hun med denne smukke, relevante og barske fortælling har fundet sin rigtige hylde! Denne bog er uden tvivl en af mine nye yndlings ungdomsbøger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar