.

.

fredag den 5. december 2014

"Gøgens kalden" af Robert Gailbraith

Titel: Gøgens Kalden
Forfatter: Robert Gailbraith
Serie: Cormoran Strike
Forlag: Gyldendal
Sider: 480
Sprog: Dansk
Stjerner: 3/5


Dette er den første bog i serien om privatdetektiven Cormoran Strike. 

Supermodellen Lula Landry springer ud fra sit vindue og dør som en legende. Ingen troede, at stjernen kunne finde på at begå selvmord. Men sprang Lula, eller blev hun skubbet? Lulas bror kontakter privatdetektiven Strike og beder ham undersøge sagen. 
Strike ledes ud i en eftersøgning med sin nye assistent, og efterhånden som Landrys liv åbner sig for dem, er de ikke i tvivl om, at der er noget lusket på færde.

Robert Gailbraith er JK Rowlings synonym. Hun ønskede at skrive bøger uden det store pres, der nok altid vil ligge over hende, men det er nu opdaget, at hun er denne krimiforfatter.
Derfor vil jeg i anmeldelsen skrive 'hun' og 'Rowling', når jeg nævner forfatteren.
Rowling ønsker med denne bog at give sin udgave af en krimi. Især her i Skandinaven er krimier 'the thing' disse år, og derfor er det spændende at se en engelsk forfatterinde give sit bud på, hvad sådan en bog skal kunne.
Med denne bog går Rowling helt tilbage til de gamle kriminalromaner. Dette værk vækker mindelse til Agatha Christie eller se få afsnit af Columbo, som jeg har fået set. Her har vi detektiven, der med sin hjerne og sit intellekt skal finde løsningen på det, som alle andre her opgivet at svare på.
Jeg har forsøgt at læse denne bog 2 gange før, begge på engelsk. Det måtte jeg opgive efter omkring 50 sider, og jeg kan faktisk ikke forklare hvorfor... Jeg tror det var det engelske slang, der til tider fyldte for meget, og jeg kunne simpelthen ikke finde et flow i min læsning. Derfor vil jeg også anbefale at læse denne bog på engelsk: oversættelsen er smuk, og det er tydeligt, at det er en Rowling-bog!

Strike er bogens hovedperson, og som i nærmest alle krimier er han manden, der er bedst, når han arbejder. Strike er ikke en type, man small-talker med, og netop derfor har han rod i kærlighedslivet og nærmest ingen venner. Strike lever for sit arbejde, og han er god til det. For at se ham lidt udefra, starter sekretæren, Robin, hos ham, og det er gennem hendes øjne, at man lærer Strike at kende. 
Kapitlerne mellem dem er fantastisk godt skrevet, og det er netop det, Rowling kan! Hun kan skabe personer, som man holder af og griner og græder med. Strike er en skæv person og til tider et fjols, men det er blot fordi han ikke kan andet. Han gør det så godt, som han formår, og det må være det, der tæller. Som læser drives man hurtigt ind i Strikes tanker og forsøger sammen med ham at opklare den gåde, som Lulas (selv)mord er. 

Bogen er fyldt med beskrivelser af London. Rowling har altid været eminent til at skabe stemning i sin skrivestil, og det er en af grundene til, at jeg elsker hende. I stedet for en krimi med en mase action får vi her en historie, der fokuserer meget mere på at skabe stemning og følelser hos læseren i stedet for biljagter eller skududvekslinger. Til tider bliver dette dog lidt langt, og man skal over er magiske 100 sider, før at handlingen virkelig tager til. 
Bogen går langsomt frem, og det skal man være forberedt på som læser. Desværre var der tider, hvor det gik for langsomt, og det kunne smukke beskrivelser eller elskelige karakterer ikke veje op for. 



Dog er denne bog med til at skabe både smil og spænding. Det er så dejligt at se Rowling kaste sig over andet og helt nye ting, især fordi hun bare gør det så fint! jeg glæder mig bestemt til at læse den næste i serien, som allerede er oversat til dansk! 

4 kommentarer:

  1. Jeg synes, sammenligningen med de gamle kriminalromaner er meget rigtig. Den har en helt anden stil og tempo end mange af de moderne krimier. Det var dog netop også problemet, da jeg læste bogen - tempoet var ganske enkelt for langsomt til mig. Men beskrivelserne af London er meget stemningsfulde :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror personligt heller ikke, at jeg var kommet igennem, hvis ikke Mark havde siddet og skubbet mig videre i bussen ;) Men man skal virkelig blive ved, for pludselig bliver det virkelig spændende :D

      Slet
  2. Jeg har godt nok haft både denne og andet bind i serien stående længe på min bogreol. Jeg synes ikke lige jeg har haft lyst til at læse dem endnu, jeg tror lige, jeg venter lidt længere :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skal bestemt også finde motivationen! Jeg tror, at jeg gav op de første gange, fordi jeg også lidt følte, at jeg skulle, fordi Rowling havde skrevet dem :)

      Slet