.

.

fredag den 14. november 2014

Top 10 Tirsdag - Fortsættelse følger...


Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema!

Ugens tema er sequels, altså fortsættelser, til bøger, som jeg slet ikke kan vente med at få eller komme i gang med at læse! Er der noget, jeg elsker, så er det bogserier! Jeg elsker at læse serier, især fordi det giver mulighed for at historien kan udvikles endnu mere :) Listen kan dog ikke komme op på 10 bøger, men lad mig endelig vide, hvilke bogserier, I går og glæder jeg til :D



  1. Mazerunner 2+3 af James Dashner. Jeg var enormt begrejstret for den første bog, og Høst&Søn har allerede offentliggjort, at der kommer nye bøger i serien til næste år! Dem glæder jeg mig til!
  2. Den kulsorte protokol af John Stephens. Denne fantasy-serie har jeg fulgt helt fra begyndelsen, og jeg har nærmest talt dage til, at den tredje og sidste bog i serien ville udkomme. Jeg glæder mig så meget til at læse den sidste bog, fordi de første 2 fortryllede mig.
  3. Perfect af Ellen Hopkins. Jeg elskede bog 1 i serien, og bog 2 handler om de mennesker, der er omkring de unge mennesker på psykiatrisk afdeling, som vi følger i bog 1. Nu bliver der endelig mulighed for at få besvaret alle de spørgsmål, man stillede i den første bog!
  4. Spektrum-serien af Nanna Foss. Leoniderne var bog 1 i denne serie, og det er helt klart en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst! Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at læse den næste bog i serien!
  5. Endgame af James Frey. Endgame var en anderledes og spændende læseoplevelse. Hunger Games blandet med realisme i stor grad! Jeg glæder mig til at se, hvad de gør med den næste bog!
  6. Afdeling Q-serien af Jussi Adler-Olsen. Hr. Adler-Olsen er en af de bedste danske forfattere, og jeg slugte "den grænseløse", da den udkom. Derfor kan jeg slet ikke vente på den 7.bog i serien!
  7. Patrik Hedstrøm-serien af Camilla Läckberg. Det er enormt lang tid siden, at Camilla Läckberg har udgivet en bog i sin serie. Jeg håber snart, at der kommer en ny!
  8. Ghostgirl 3 af Tonya Hurley. De første to bøger opdagede jeg ved en tilfældighed, men hold da  op, hvor de er underholdende! Jeg håber også, at den tredje bog udkommer på dansk, så jeg kan få læst serien færdig :)

Hvilke fortsættelser går I og venter på? Eller er der serier, som I læser, I håber får flere fortsættelser?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar