Her er det meningen, at jeg vil bede alle jer skønne bloggere om at deltage. Der er nogle spørgsmål og tanker, jeg vil bede jer have med i det indlæg, I skriver til bloggen, og på den måde kan vi alle lære hinanden meget bedre at kende.
Til te hos Xenia er ikke en måde at reklamere for hinanden på. Det, jeg elsker ved at være en del af denne verden, er vores passion for bøger. Tanken om at der er så mange af os ude bag skærmene, der gør det her, fortryller mig. Vi er så mange, der læser og læser, fordi vi ikke kan lade være. Vi fortrylles, forundres og glædes ved gode eventyr, fortællinger og karakterer, som vil være med os resten af livet i nogle tilfælde.
Det er netop dette, jeg ønsker at dele i disse "Til te hos Xenia"-indlæg.
Tænk hvis man kunne få øjnene op for nye bøger eller få læst den dér bog, der har stået på hylden i årevis?
Nu er denne serie af indlæg blevet en realitet, og hvem er bedre til at begynde end min søde brudepige, Anne?
-->
Mit navn er Anne
Jeg er 23 år og studerer
webkommunikation.
Jeg er helt tosset med
bøger, teater, film og tv-serier
Jeg har bogbloggen Fuglesangforoven
-->
Kan du huske, hvilken bog du læste som den
allerførste?
Jeg kan ikke decideret huske
den første bog, jeg læste. Jeg husker dog, at der altid i mere eller mindre
grad har ligget bøger på mit bord ved siden af min seng.
Jeg husker også, at jeg
har slæbt pose efter pose med hjem fra biblioteket, hvor jeg måtte aflevere
halvdelen tilbage ulæste fordi jeg altid fik for mange bøger hjem. Mine brødres
Anders And blade og mine børnebøger er også blevet læst et utal af gange.
Jeg kan huske, da min far
meldte mig til en bogklub og at jeg en gang om måneden modtog en eller anden
bog. Nogle gange var det et hit og andre gange kom bogen til at stå på min
hylde i månedsvis før, jeg fik den læst. Bogklubben åbnede mine øjne op for
forskellige genrer, som jeg ikke havde tænkt på at læse før.
Jeg husker også tydeligt
til min fødselsdag, da min bror gav mig ”Harry Potter og de vise sten”. Jeg var
ikke særligt begejstret, for dengang stod bøger ikke højest på ønskelisten og
selve coveret fangede mig ikke rigtigt. Det var først, da min mor begyndte at
læse bogen højt for mig, at jeg var solgt.
Hvilken karakter ville du have med til vores lille te
selskab?
Der er mange, der kunne
være spændende at have med til et te selskab.
Det kunne være Jacob
Jankowski fra ”Water for elephants”. Alle de historier han ville kunne fortælle
fra sit liv i cirkusset ville være helt fortryllende at lytte til.
Det kunne også være
Cassandra Mortmain fra ”I capture the castle”. Hele hendes personlighed i bogen
er så fantastisk, så jeg tror, at jeg på ingen tid ville komme godt ud af det
med hende og at vi kunne få nogle lange gode samtaler sammen.
Som en ven sagde, da jeg
spurgte ham, så kunne det være Sansa Stark fra ”A game of thrones” bare fordi
man så kunne servere lemoncakes. Jeg synes personligt, det kunne være mere
spændende med Tyrion Lannister, fordi han er så fuld af fascinerende citater.
Han ville dog nok passe bedre ind, hvis der blev serveret vin.
Hvorfor blogger du om bøger? Altså hvorfor er du
”gået skridtet videre” fra at læse til at skrive om dine læseoplevelser?
Det kulturelle har altid
interesseret mig. Jeg opdagede tilfældigt en bogblog og blev med ét
interesseret og fandt ud af, hvor stor interesse der egentlig var for bøger her
i Danmark. Jeg følte mig pludselig ikke alene mere. Andre havde samme interesse
som mig.
Jeg følte straks, at jeg
måtte blive en del af dette fællesskab og min blog, som ellers bare havde
handlet om hverdagsting, blev langsomt vendt om til en bogblog. Jeg er så glad
for mit valg, for jeg har fået mange nye venner med samme interesser som mig og
der åbner sig hele tiden nye og spændende muligheder med bloggen.
Hvilke bøger står klarest i din erindring og har
været med dig lige siden?
Den første der skal nævnes
er Harry Potter. Den åbnede virkelig mine øjne op for, hvor skønt det er at
drømme sig væk i en litterær fortælling.
”Kaninbjerget” er også en
bog, jeg slet ikke er færdig med. Jeg har af flere omgange forsøgt at læse den,
hvorefter jeg måtte give op, men da jeg endelig fik den læst var jeg solgt. Det
er en af de fineste bøger jeg har læst.
”Afrika-trilogien” af Jakob
Ejersbo er en barsk fortælling (eller fortællinger). I starten var jeg en smule
forarget og kunne ikke rigtig lide ideen. Men fortællingen hang ved og fik mig
virkelig til at tænke. Jakob Ejersbo var en fantastisk forfatter og det er
trist, at han ikke længere kan dele sine kreative evner med den danske
befolkning.
Hvordan har din omgangskreds det med, at du bare
elsker bøger og kan snakke om det i mange timer? Finder de nogle gange
gaffatapen frem?
Mange af mine venner og
veninder læser også meget. Det er skønt at have nogle at snakke med når man
lige har læst en god bog.
Jeg er vokset op med
forældre der læser meget og jeg har altid været omgivet af en masse bøger.
Det er dog få i min
familie der læser og jeg har flere gange fået kommentaren: ”Ej Anne, du skal da
ikke til at læse nu”. Det er trist og gør en smule ondt, når jeg hører det, for
jeg elsker at læse og jeg er lykkelig hver gang, jeg kan åbne endnu en bog. Men
alle er jo forskellige og det skal der være plads til. Jeg ville bare mangle
noget, hvis ikke jeg havde mine bøger.
Hvilken bog er du allergladest for at eje?
Den her er svær. De fleste
bøger har jo noget helt specielt over sig. Jeg er utroligt glad for mine
”Afrika-trilogien” bøger. Jeg fik dem af min rigtig gode veninde. Jeg er så
glad for dem fordi, jeg har fået dem af hende og fordi de viser, hvor godt hun
kender mig.
Jeg er også meget glad for
mine bøger i ”Valhalla-sagaen”. Jeg troede aldrig, jeg skulle eje dem alle, men
nu har jeg dem og de er simpelthen så smukke!
Hvis du kunne tænke dig at komme til te hos Xenia, kan du bare skrive en kommentar til indlægget, så sender jeg dig en mail omkring detaljerne :)
uhh, jeg vil rigtig gerne være med :D Spændende!
SvarSletSå skal jeg bare bede om din mail :)
SletÅhh, Cassandra Mortmain fra ”I capture the castle” er også bare fantastisk! :)
SvarSletDet er en bog, jeg virkelig glæder mig til!!
SletHvor er det bare det fineste indlæg. Skide god idé!
SvarSletAwww tusind tak :3 Jeg er virkelig glad for, at idéen bliver taget imod med kyshånd!
Slet