.

.

torsdag den 13. november 2014

"Hunger Games: Oprør" af Suzanne Collins


Titel: Oprør
Forfatter: Suzanne Collins
Serie: The Hunger Games
Forlag: Gyldendal
Sider: 414
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5


Dette er 3. og sidste bog i serien om Kattua Everdeen.

Kattua blev reddet ud af arenaen i sit andet Dødsspil af oprørerne. Kampen mod Capitol er for alvor gået i sang, og Kattua bruges nu som symbol for revolutionen. Men alting har sin pris. Kattua frygter for sin families liv, men hvis hun ikke er overbevisende som leder, vil hun og alle, hun elsker, blive slået ihjel, når krigen slutter.

Den tredje bog i serien har en helt anden struktur og handling end de første 2. I dette bog er der intet Dødsspil - og dog... På en måde kan man vel sige, at dette er det ultimative Dødsspil, hvor det enten er Kattua og oprørerne eller præsident Snow og Fredsvogterne, der er vinderne af det hele. Denne bog har meget større fokus på det politiske spil, der hele tiden har været et undertema i de andre bøger, og det er en virkelig fed måde at slutte serien af på. Det havde helt sikkert ikke fungeret med endnu et Dødsspil i denne bog, og derfor er denne plotline en glimrende idé.
Suzanne Collins udvider atter engang universet i denne bog, og som altid er det spændende at høre om distrikterne og deres befolkning. Det er især det indtil nu ukendte Distrikt 13, der har en rolle i denne bog, og de scener, der udspilles her er fantastiske og virkelig nervepirrende!
Collins vælger med denne bog at sætte fokus på helt andre problematikker såsom etik på meget højere plan end blot spillene og kampen mellem det gode og det onde: For kan man stille det op på den måde? 

Kattua er også fortælleren i denne bog. For hende er virkeligheden for alvor blevet en realitet, og Kattua står ikke kun og skal redde sig selv i denne bog: hun skal redde alle dem, hun elsker og kæmper for. Der er derfor meget mere på spil for hende i denne fortælling, og hele vejen igennem må hun ofre venner og allierede for at kunne nå det mål, oprørerne har "hyret" hende til. 
Kattua er en fantastisk karakter, og hendes tydelige PTSD og ikke mindst sårbarhed får virkelig en stor rolle i bogen. Hele vejen igennem fortventes det, at hun er stærk og kan være den klare frontfigur til inspiration for alle andre, men hun har allermest lyst til at ligge sig ned og græde, indtil det hele er overstået. Kattua er så skrøbelig, fordi hun har været igennem 2 spil og nu står med den evige angst for at miste familie og kærlighed. Det er en fantastisk balance og dynamik, der udspilles igennem hele bogen, og det gør bestemt, at Kattua ikke ligner sig selv fra de andre bøger.


Idéen om at slutte det hele af med et oprør eller en krig, er formidabel. Bogen er lige så spændende som sine forgængere, men spændingen kommer af helt andre faktorer. Ligesom man som læser tror, at nu er det hele okay, kommer der et nyt twist i historien, og at man stadig sidder på de sidste 20 sider og slet ikke forstår, hvad der skal ske, er genialt! Bogen bliver aldrig kedelig, netop fordi man sammen med Kattua gennemlever forvirringen og ikke mindst smerten ved at være en del af denne grumme krig.
Epilogen kan selvfølgelig diskuteres. Jeg er ikke fan, men det ved jeg, at der er mange der er ;)
Heldigvis er det ikke noget, det ødelægger denne fantastiske serie for mig. Den er perfekt fra start til slut og besidder alt fra spænding til gys og gru!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar