.

.

søndag den 23. november 2014

Fredericia Teaters "Mit livs historie"

Jeg har set dette stykke som kulturblogger for Fredericia Teater. Jeg fik billetten gratis af teateret, så jeg kunne anmelde det her påmin blog. Der kan læses meget mere om stykket lige her. Alle billeder i indlægget tilhører Søren Malmose. 

Tom er blevet bestsellerforfatter og berømt. Han er en vellidt herre, som mange ser op til. Alvin har overtaget sin fars boghandel og er ladt tilbage i den lille provinsby. De to barndomsvenner kunne ikke have fået skæbner, der var mere forskellige end disse.

Men da Alvin dør julenat, bestemmer Tom sig for at skrive hans mindetale, for det aftalte de at gøre, da de var små. Men Tom kan ikke finde den rigtige vinkel. For hvad ved han egentlig om Alvin og hans fortid? Hvorfor gik alt, som det gjorde? Hvor er den historie, som bestselleren nu skal fortælle?

Denne musical er ikke en typisk en af slagsen. Den er nok nærmere et teaterstykke tilsat lidt musik. Der er ingen fængende sange, og når jeg sidder her blot 24 timer efter, kan jeg ikke ligefrem sige, at nogle af dem var mindeværdige. Det, jeg husker, er skuespillet. Det, jeg husker, er historien om moralen. 
Denne historie vil minde os om, at vi er medmennesker og skal passe på hinanden. Dem, vi elsker, skal vi altid huske på, og vi skal vise dem, hvor meget de betyder for os. Gennem hele forestillingen lærer vi 2 mennesker at kende som engang var uadskillige: Nu kunne de ikke være længere fra hinanden.

Søren Scheibye gør det fantastisk som skuespiller i denne forestilling. Han får virkelig lov til at vise, hvad han kan!
Søren Scheibye spiller Tom, som er stykkets fortæller. Tom kan ikke få skrevet den rigtige mindetale om sin gamle, bedste ven, og derfor må han dykke ned i de tusinde historier, der er om ham og Alvin. Han tvinges til at indse ting både om sig selv og det liv, som han lever, hvilket er en fantastisk udvikling at betragte. Hvor Tom som karakter starter med at have overskud, vide hvad han vil og ikke mindst være meget let at holde af, fremstår han, når sandheden kommer på bordet, til sidst som et arrogant menneske, der ikke har kunnet se udover egen næsetip.
Scheibye spiller rollen perfekt, og han er nok den allerbedste skuespiller, der er at finde på Fredericia Teater. Det er hans force, og det får han bestemt lov til at vise i denne forestilling! Alt fra barnagtige latterudbrud til kontrollerede og elegante bevægelser sættes i gang på scenen, og hans transformation kan kun beskrives som sand magi. Han har sat sig så godt ind i sin karakter og giver den så meget liv, at man som tilskuer lulles med ind i hans historie, sorg og ikke mindst kærlighed til barndomsvennen.

Lars Mølsted er manden med de store armbevægelser. Men han er også manden med et sindssygt talent, der bare skal opleves!
Lars Mølsted er efterhånden en mand, jeg har sagt mange ting om. Og det vil jeg så gøre igen! Mølsted har en helt anden måde at stå på en scene på end sin medspiller i forestillingen, og det er netop derfor, at de to fungerer så godt i netop denne opsætning. Mølsted kan være hyldende morsom, fordi han bare ER. Alt fra STORE armbevægelser til helt små nik med hovedet eller en bestemt måde at sidde på, afslører alt omkring ham. Han er så fantastisk til at vise tilskueren lige præcis dét, han ønsker, vi skal se! I denne forestilling er det især Mølsted, der skal spille barnlig. Hans karakter minder en smule om Rainman (en autistisk mand, der ikke helt kan finde sin plads i det store samfund), og han har brug for sin ven, Tom, til at kunne overleve ude i den virkelige verden. 
Mølsted er en sanger uden sammenligning. Hans stemme, teknik og ikke mindst de følelser han kan vække i sin karakter og i tilskueren, når han synger, er en gave fra de højere magter. Det er igennem sin sang, at Mølsted kan vise de sande følelser, og det er en sand fornøjelse at opleve gang på gang.

Det er bestemt skuespillerne og deres præstationer, der gør dette stykke smukt! Det er deres indlevelse, passion og ikke mindst ærlighed på scenen, der griber mig som tilskuer.
Og det er så det, desværre. Selve idéen med historien er som nævnt også smuk, men den måde, den er skrevet på, virker til tider kluntet og taber mig. Jeg havde perioder, hvor jeg ikke følte mig underholdt eller syntes, at det hele virkede lidt ligegyldigt. Nogle af sangene virkede malplacerede og fungerede slet ikke i den sammenhæng, de var sat ind i. 
Det er også en opsætning, hvor det ikke er lykkedes Fredericia Teater at lave en scenografi, der fungerer. I baggrunden bliver der brugt diasshow og digitale billeder, som slet ikke skaber den dybde og detaljerigdom, der er meningen. I stedet virker det som en doven løsning, især fordi teateret HAR bevist, at de sagtens kan lave smukke scener, der fungerer, uden alt det digitale. Scenen kunne sagtens have fungeret med ganske få rekvisitter, netop fordi skuespillet var så stærkt!

Ofte sidder Lars Mølsted og betragter Søren Scheibyes præstation. Alligevel er der så meget liv og så mange følelser i karakteren!
"Mit livs historie" har en smuk og sød morale og er en smuk fortælling. Det er der ingen tvivl om. Der kunne ikke have været valgt et bedre cast, og musikerne er så yndefulde at betragte under forestillingen. Desværre er opsætningen ikke lige så fængende, som jeg havde håbet på, og til tider var den direkte kluntet. Ikke desto mindre vil jeg anbefale alle at se denne forestilling. Der er så mange finde øjeblikke, og da scenen blev brugt, som scenen skal, måtte jeg også fælde en tåre og deltage i det stående bifald!

4/6 stjerner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar