.

.

lørdag den 18. oktober 2014

Readathon Efteråret 2014!

Nu er dagen endelig kommet: Hele efterårsferien har jeg gået og kigget på stakken af bøger, der bare har ventet på readathon.
Dette er 2.gang, jeg deltager i eventet og sammen med over 900 andre læsere vil vie 24 timer til vores store passion: Bøger og deres magi. 

Læsning er ofte en meget ensom ting, for vi gør det jo alene og i vores egen verden: Men under readathon er vi sammen om det. Alle deler blogposts, billeder på instagram eller twitteropdateringer!
Hvis du kunne tænke dig at følge med andetsteds, vil twitter (@XeniaEJ) og instagram (@xenia.ej) også blive brugt flittigt de næste 24 timer.


Denne blogpost vil blive opdateret løbende gennem de 24 timer, både med tekst og billeder Jeg vil skrive om min læsning, bøgerne og ikke mindst de mange glædelige oplevelser, jeg får igennem dem. Alle bøgerne i min stak er nye for mig, og jeg glæder mig enormt til at opleve nye fortællinger og personer, jeg forhåbentlig vil holde af!




Kl.12.35 - Jeg har skrællet utallige gulderødder, for det bliver min primære snack. Min elskede ugleskål er fundet frem, og der er koldt vand i køleskabet. Nu kan tiden kun gå for langsomt!

Kl.13.15 - I løbet af dagen vil der være små sjove "opgaver" på Readathons egen hjemmeside. Deres Opening Meme er allerede oppe, så hvorfor ikke starte med den? Den vil jeg skrive på engelsk, netop for at de besøgende fra andre lande også kan være lidt med :)
1) What fine part of the world are you reading from today? I'm reading from Denmark, and yes, I live here too.
2) Which book in your stack are you most looking forward to? Definitely "Girl, Interrupted". I think I've seen the movie about 100 times (and this is no exaggeration!) and I LOVE it! Hopefully the book will be as brilliant!
3) Which snack are you most looking forward to? This time I'm on a diet and therefore I have a lot of healthy snacks coming up. Mostly carrots. But I cannot wait for the watermelon :D
4) Tell us a little something about yourself! Well my name is Xenia, I'm 22 and studying to be a professional caretaker for people with difficult problems such as drugs and mental illnesses. Books are a huge part of my life and therefore readathon is a must!
5) If you participated in the last read-a-thon, what’s one thing you’ll do different today? If this is your first read-a-thon, what are you most looking forward to?

This is my second readathon and I've learned what to do and also what not to do! This time I will try to stay awake. However, sleep is important for me so if I have to surrender, I will set an alarm clock to be sure I only sleep for 4 hours or so. Last time I slept for 7 hours and I could've read a lot during that time ;)
I'm looking forward to all the great books and all the socializing on the blogs, facebook and twitter :D  

Kl.13.50 - Der er kun 10 minutter til nu! Jeg sidder klar i mine forældres store sofa med min nye strikkjole på, som er blød og varm. Tæppet ligger klar for mine fødder, når jeg begynder at fryse i løbet af aftenen. Den første kande te står klar, og duften af flødete spreder sig i stuen. Forventningens glæde bobler i mig, og jeg er klar til efterårets readathon!

Kl.14.00 - Klokken er slået 14, og jeg tænder min Kindle App. Jeg vil starte med "Girl, Interrupted" af Susanna Kaysen. Filmen er en af mine absolutte yndlings, og jeg glæder mig til at se, om bogen vil røre mig lige så meget! 


Kl.17.00 - Jeg blev kaldt på arbejde med kort varsel, da en kirkesanger var blevet syg. Nu er jeg tilbage til min læsning og er 62% inde i Girl, Interrupted. Bogen er så fængende, og jeg har svært ved at ligge den fra mig. Den rører mig på godt og ondt, og historien er en så vigtig fortælling. Jeg er glad for, at jeg startede ud med den! 

Kl.18.20 - Jeg er netop blevet færdig med Girl, Interrupted. Bogen levede bestemt op til mine forventninger, og jeg har både grint og grædt. Susanna Kaysen er i sandhed en fantastis person! Nu vil jeg til noget helt andet og stifte bekendtskab med Alice Kuipers. Alvilda har sendt mig et anmeldereksemplar af "40 ting du skal vide (om at leve)", og jeg har glædet mig meget til at læse den. 

  
Kl.20.10 - Jeg er godt i gang med Alice Kuipers, og indtil nu er det et glædeligt bekendtskab. Jeg havde lidt svært ved at komme i gang med den, men historien tager fat nu, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvad det hele ender med! Hovedpersonen minder meget om mig selv til tider: en skræmmende og glædelig oplevelse på samme tid! Gulerødderne er skiftet ud med vindruer, og en slat cola skal der til nu! 

Kl.23.15 - Jeg er netop blevet færdig med "40 ting du skal vide (om at leve)". Jeg sidder tilbage med blandede følelser. Det var en fornøjelse at læse bogen, men den tog til tider drejninger, som jeg ikke var vildt begejstret for. Nu danser bogstaverne for mine øjne, og jeg læser meget langsomt. Læsestatus er 478 sider! Mindre end jeg regnede med, men acceptabelt :) Derfor hopper jeg i seng og hviler mig. I morgen tidlig vil give mig i kast med "21 måder at dø" af Sarah Engell: En bog, jeg virkelig har glædet mig til, og som jeg også har gemt til dette readathon. Sweet dreams!


Kl.06.40 - Rise and shine everybody! Jeg vågnede før mit ur ringede, og min mor, der også er A menneske læste højt for mig, mens jeg hurtigt tog tog på og sprøjtede tørshampoo i håret! Jeg har atter indtaget den store sofa og lytter til regnen mod ruderne. Min tredje bog er "21 måder at dø" af Sarah Engell, og jeg glæder mig virkelig til at kaste mig ud i den!  

Kl.11.40 - Jeg har netop færddigjort "21 måder at dø". Jeg er målløs. Der er ingen ord til at beskrive den læseoplevelse, jeg lige har haft. Det er nok en af de stærkeste bøger, jeg nogensinde har læst i mit liv. Den ramte bare plet. Et så relevant og gruopvækkende tema er svært at skrive om, men Engell gør det til perfektion. Lige nu kan jeg ikke helt beslutte, om jeg kan læse mere. Denne læseoplevelse skal lige bearbejdes. Jeg tror, jeg vil tage en tur rundt i blogland og derefter se, hvad klokken er. Men denne bog er helt klart BOGEN fra dette readathon! WOW! 

Kl.12.30 - Jeg kunne ikke lade være. Anmeldelsen af 21 måder at dø skulle bare skrives. Lige nu kan jeg ikke samle mig om at starte på en ny bog, fordi der "kun" er halvanden time tilbage. Turen hjem til Aarhus venter også, og jeg skal have pakket alle mine ting, så jeg kan komme hjem og tilbage til hverdagen.
Derfor slutter readathon for mig her! 3 bøger og 830 sider! Det er jeg virkelig stolt over :D Jeg kan slet ikke vente på næste readathon, for det er jo en fantastisk begivenhed!
 


Har I alle sammen haft et god readathon og fået læst de bøger, I regnede med :) Var der gode overraskelser i stakken?

55 kommentarer:

  1. Jeg deltager for første gang og er super spændt :) Kun en times tid tilbage!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det bliver så godt :D Det er også kun mit andet, så jeg er ret ny i projektet. Glæder mig til at høre, hvad du synes om det :)

      Slet
  2. Gulerødder - god, nærende idé, haha :D Jeg tror jeg starter ud med lidt vindruer :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvad gør man ikke for at komme ned i en brudekjole ;)?
      Vindruer håber jeg også, at mor disker op med senere :D

      Slet
  3. Det er den sødeste ugleskål! Den vil jeg også have :( ÅH.
    God fornøjelse med læsningen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er fra Tiger, en del år tilbage, men har set den der i perioder, so keep your eyes open :D

      Og glædelig readathon til dig også :D

      Slet
  4. Tror også jeg skal have skrællet et par gulerødder til i eftermiddag... må hellere gøre det med det samme ;-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha ja, alt der kan forberedes, skal ordnes nu. At skrælle og læse samtidig er nok ikke en god kombi ;)

      Slet
  5. Hvor ser det yndigt ud! Åh. Glædeligt readathon ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde søde Rikke :D Jeg glæder mig til at følge din læsning!

      Slet
    2. Åh, du har lige mindet mig om, hvor meget jeg gerne vil læse "Girl, Interrupted". Den skulle være SÅ GOD!

      Slet
    3. Det skal du LOVE at gøre!! Den er seriøst fantastisk! Jeg glæder mig enormt til at dele min anmeldelse med jer!

      Slet
  6. Love your owl bowl! So cute. I have a bag of carrots to snack on for the same reason...am trying to lose a bit of weight. Happy reading!

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha thanks :D And healthy snacks can be great as well. My mum bought some really dark chocolate and that will be my only candy-like snack :)

      Slet
  7. "Girl, Interrupted" er virkelig en særlig bog. Jeg glæder mig til din vurdering af den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg var virkelig begejstret! Åh de karakterer betyder så sindssygt meget for mig, og jeg elsker, at man ser nogle af papirerne fra indlæggelsen osv.
      Var du glad for den eller lidt mere njaaa...? Lad mig høre dine tanker :D

      Slet
  8. Jeg synes virkelig det er utrolig beundringsværdigt, hvis du kun spiser sunde snacks! :D
    Men i hvert fald glædelig Read-a-Thon :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Hvad gør man ikke for at skrue sig ned i en brudekjole ;)? Ej, der er købt 86% mærk chokolade, og det er det mest usunde, jeg kommer til at spise, har jeg lovet mig selv :)

      Slet
    3. Åh nej, dét kender jeg alt til, haha :D (Og tillykke! Selvom jeg læser din madblog, havde jeg altså ikke lige fanget at du skulle giftes. Hurra, det er noget af det sjoveste i verden! :D)

      Har ofte overvejet at se filmen 'Girl, Interrupted', men vidste ikke, at den var baseret på en bog (eller er det omvendt?). Bør man læse bogen før man ser filmen?

      Slet
    4. Haha nej jeg er ikke den Xenia xD Vi er to Xenia'er, og for at gøre det endnu mere forvirrende, så hedder vi begge Jensen (det får jeg dog snart gjort noget ved ;))!

      Jeg synes, at bogen og filmen er meget forskellige. Det ene har ikke ødelagt det andet for mig, men filmen startede jeg med, og den gav mig en så sindssyg lyst til bogen. Så jeg tror faktisk, at jeg i dette tilfælde vil starte med filmen, også bare fordi den er et mesterværk i sig selv :)

      Slet
    5. Hahahaha, og I ligner endda også hinanden... lidt :D Så kan jeg bedre forstå, at jeg var total forvirret! It all make sense! Undskyld forvirringen :D Men altså, tillykke mange gange alligevel.

      SUPER! Så må jeg prøve at se filmen først :)

      Slet
    6. Haha! Det er sgu heller ikke let, når et så sjældent navn dukker op flere gange ;) og mange tak :D

      Slet
    7. Ikke bare fornavnet - men også EFTERNAVNET. Jeg kunne jo også bare have taget mig sammen til at læse "Bag om", men troede jo jeg "kendte dig" :D Haha, virkelig åndssvagt.

      Hvor lyder det dog som en fantastisk læseoplevelse, du havde med '21 Måder at Dø'! Sådan en oplevelse er jeg lidt misundelig på - næste gang må jeg udvælge mine bøger lidt bedre :)

      Slet
    8. Det er helt i orden ;) hehe! Jeg skynder mig at ændre efternavnet (det sker d.8.8.15 <3!!)

      Jeg valgte bøger, som jeg var sikker på at jeg ville kunne lide: Altså i en genre, som jeg normalt bare elsker, men man ved jo aldrig :)
      Hvad var det bedste, du læste :)?

      Slet
  9. Vildt at du bare lige springer på arbejde og bagefter hjem for at læse videre, godt klaret! :)
    Er Girl, Interrupted baseret på en sand historie? Ejer filmen, men har aldrig tænkt over det før du fortalte om at den er baseret på en bog.

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha tak. Bryllupsopsparringen er glad for den beslutning ;)

      Ja, historien er sand. Susanna Kaysen HAR været indlagt med Borderline, og det er hendes fortælling. I bogen er der også kopier af diverse indlæggelsespapirer fra hendes tid der.
      Har du set filmen?? Ellers kan jeg KUN anbefale det, og så SKAL du vende tilbage og fortælle din mening ;)

      Slet
    2. Ej hvor fedt (eller måske ikke så fedt for hende at være Borderline)! Ja har godt set filmen et par gange, og den er virkelig god! Så den dog første gang pga. Jared Leto. Havde måske et lillebitte crush på ham i de unge dage (læs: stort crush!), men anden gang så jeg den for historiens skyld :p

      Slet
    3. Jared Leto ER bare lækker. Sådan er det ;) Men hvis du kunne lide filmen, er jeg overbevist om, at du også vil kunne lide bogen. Den er kort, så den er læst enormt hurtigt :)!

      Slet
  10. Sikke en dejlig oplevelse med din første bog - håber næste bog også giver glæde! God fornøjelse!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er vidunderligt: Men måske er det ikke godt at starte med noget så eventyrligt ;) Hehe!
      Og i lige måde, håber det bare glider hos dig :D

      Slet
  11. Ja for søren da - frem med colaen! Tror også jeg vil hælde et glas op med det samme, inden jeg går i gang med næste bog :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
  12. Det lyder nu meget fornuftigt med sunde snacks – mine egne er primært usunde, og så kan jeg da egentlig godt forstå du måske trænger til et glas cola.

    Fortsat god læselyst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Og det er endda light ;) Men der er jo stadig koffein i, og det er jo det, der tæller. Nu kan jeg ikke holde øjnene åbne mere, så jeg vil sove lidt og vende skrækkeligt tilbage ;)

      Slet
  13. Det lyder til det har været en god læse-dag, på trods af tilkaldevagter og det hele :) Sov godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sidsel :D
      Går det godt med din læsning? Jeg er klar til part 2 nu, og jeg glæder mig!

      Slet
    2. Det gik rigtig godt, men min part 2, startede desværre først kl 10 :/ ups....

      Slet
    3. Haha! Man bliver virkelig også træt af at kigge på alle de fine bogstaver <3

      Slet
  14. Hvor lyder det hyggeligt med lidt højtlæsning af din mor.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun har simpelthen været den største hjælp: Hun er kommet med snacks og har lige givet en hånd med, hvis jeg nu skulle bruge mine hænder og øjen andetsteds :D

      Slet
  15. Godmorgen! Jeg blev også nødt til at få lidt søvn, og er netop vågnet. Har taget dynen med ind på sofaen og er nu klar til at samle bogen op igen. Jeg tror kun jeg fik læst omkring 340 sider i går, så har lidt at indhente. Det går lidt langsomt, men det er nu hyggeligt alligevel :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det handler jo heller ikke om at læse mest. Jeg er faktisk en langsommere læser, når jeg føler, der er pres på. Det kan jeg godt føle til tider under det her, når alle skriver at de snart runder side 2000 xD Men det handler netop om hyggen og at dedikere et døgn til vores elskede bøger <3

      Slet
  16. Hvor er det hyggeligt med højtlæsning! Det kan være, jeg skal sætte gemalen til det næste gang, der er readathon - så kan han også blive involveret :-D

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha ja det kan kun anbefales: om ikke andet så i en begrænset periode, hvis du lige skal lave mad, skære snacks ud eller lignende :)

      Slet
  17. Det er også en flot indsats syntes jeg. Jeg blev selv enig med mig selv om at en ny bog var en dårlig ide i de sene morgentimer, og var glad for jeg havde to antologier at vælge imellem i stedet. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er lidt træls at starte og så ikke kunne gøre det færdig mens begivenheden står på :) jeg nåede 3/5 bøger, det må være okay :D

      Slet
  18. Jeg stod i går i bog & ide med netop '21 måder at dø' i hånden og bestemte mig for at sætte den på ønskesedlen. Nu glæder jeg mig endnu mere til at læse den. Har du læst 'Dig og mig ved daggry'? Skulle også være rigtig god!

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh du skal have den! Jeg uploader en anmeldelse af den senere, så den må du lige kigge på :)
      Nej det har jeg ikke? Den sætter jeg helt klart på listen! Har du læst den? :)

      Slet
  19. Hvor er det superflot klaret (og ovenikøbet med pludseligt arbejde midt i det hele!), og hvor vidunderligt, at du havde sådan en utrolig læseoplevelse med din sidste bog - den må jeg straks se nærmere på :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun anbefale den! Anmeldelsen kommer op nu her, hvis du vil vide lidt mere om den og mine tanker :D
      Har du haft et godt readathon?

      Slet
  20. Sådan! Well done :D Fedt med gode bøger :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det er virkelig noget, der gør det endnu mere magisk! Har været heldig med mine læseoplevelser, så det kan jeg jo kun prise mig lykkelig for :D

      Slet
  21. Hvor ærgerligt at du sådan pludselig skulle på arbejde - men du tog det jo i stiv arm, sejt!!
    Og åh, Girl, interrupted. Det er en af mine alleryndlingsfilm, og har altid været så nervøs for at læse bogen, fordi jeg er bange for, den ikke kan leve op til mine forventninger :'D

    SvarSlet
    Svar
    1. Bogen er meget anderledes, så de er svære at sammenligne hvilket virkelig er en force. Men elskede du karaktererne i filmen vil du elske dem i bogen! Jeg synes virkelig du skal læse den :D

      Slet