.

.

fredag den 31. oktober 2014

Månedlig opsummering: Efterårs-oktober

  
Dette var oktober for mig: En måned med en masse oplevelser. Alt fra varm kakao til store beslutninger. Beslutningen om en personlig træner, hjælp til mit psykiske helbred og ikke mindst offentliggørelsen af den nye Lilly-kollektion har været store overskrifter i mit privatliv.
Men læse-mæssigt bød oktober på mit andet readathon, hvor jeg holdt mig endnu mere vågen end sidst og fik læst fantastiske bøger. Oktober var måneden med forskellige læseoplevelser og kendskaber til nye bøger, der altid vil betyde meget for mig!
I oktober opnåede jeg også at læse de 35 bøger, jeg havde planlagt at læse i 2014 på min goodreads-udfordring, og det er jeg virkelig stolt over!
I oktober læste jeg: 8 bøger. Det er nok den måned i år, hvor jeg har læst mest. Det er nogle af de bøger, der er de ultimativt bedste i år, og jeg glæder mig sådan til diverse fortsættelser og genlæsninger.
Oktobers bedste bog: Der er 3 bøger i denne måned, som jeg simpelthen ikke kan rose nok og er nødt til at smile ved tanken om. Girl, interrupted, 21 måder at dø og Leoniderne har alle været bøger, der har sat sig i dybt i mig. Der er her tale om alt fra YA til fantasy og Sci-fi, og jeg har elsket disse bøger til uendelighed!
I oktober købte jeg disse bøger: Det er lang tid siden, at jeg har købt bøger, men i oktober har jeg købt 3: Wicked (en smuk udgave med grønne sider), Northanger Abbey i den smulle clothbound collection-udgave og Rebel Belle, som jeg glæder mig meget til at læse!

Oktobers mest skuffende bog: 40 ting du skal vide (om at leve). Bogen var til tider forvirrende og ville alt for meget. Jeg var så ked og skuffet over det, fordi den til tider var fængslende og virkelig kunne et eller andet, som jeg beundrede.
Hvad byder den kommende måned på?: November bliver en måned med en masse forskellige læseoplevelser. Dog tror jeg, at der vil komme fokus på eventyr og magi. Det nye indhold på Pottermore og den nye bog af John Stephens, som jeg har ventet på i SÅ lang tid! Men november bliver også måneden, hvor der skal læses endnu en John Green bog (denne gang Paper Towns) og genlæses Hunger Games: Oprør, inden midnatspremiere på filmen.



Hvordan har jeres oktober været? Har I nået alle de bøger, I håbede? Hvad var den bedste bog, I læste?
Hvad er planerne for jeres november-læsning?

torsdag den 30. oktober 2014

Nye bøger til samlingen #5

Jeg siger det hver gang til mig selv, men jeg glemmer det alligevel. Der skal tages billeder af de nye bøger og laves et indlæg.
Det får jeg selvfølgelig ikke liiiige gjort i min travle hverdag, så derfor kommer der her en ordentlig stak af nye bøger på mine skønne hylder!

Denne bog får sit helt eget billede, for jeg er så glad for den! Det er den første Jane Austen bog, jeg kommer til at eje OG så er det også min første bog i Clothbound kollektionen fra Penguin books. Jeg glæder mig så meget til at læse den!

Denne stak er alle mine bøger fra bogbloggertræffet i Aalborg, som jeg har skrevet om tidligere. Der er bøger i alle genre og fra alskens forlag. Jeg glæder mig meget til at læse den :)

De blandede bolsjer kan ses her: I Politikens Boghal købte jeg den fine udgave af Wicked med grønne sider og Rebel Belle, fordi alskens bogbloggere har hyldet den! Jeg glæder mig til at se, om jeg er enig. End Game er et anmeldereksemplar, som jeg nød at læse hver eneste side i!

Peter Madsen og jeg går langt tilbage. Da jeg fik tilsendt hans eventyrbog, var jeg lykkelig, og den har nu en æresplads på reolen. Jeg læser et eventyr i ny og næ, og illustrationerne er sand magi!

De sidste bøger i denne omgang. Pt læser jeg Spektrum, som kan ses på dens indbyggede bogmærke, og jeg er så glædeligt overrasket. Den overgår alle forventninger, og jeg hader skole lige nu, fordi jeg ikke kan blive hjemme og læse! Nederst ligger den nyeste bog fra Jussi Adler-Olsen, som jeg har glædet mig til SÅ længe! Jussi er en af mine yndlingsforfattere, og derfor bliver det fantastisk at læse det næste bind i serien!
Der er bøger her for alle aldre og genremennesker. Jeg glæder mig enormt til at læse dem alle sammen! Jeg har sat mig selv på et bogkøb-stop indtil bogforum, så jeg kan købe en masse gode bøger dér til fantastiske priser :)
Har I gjort nogle gode bogkøb eller fået en ny skønhed af nogle?

tirsdag den 28. oktober 2014

Fra Mofibo til alle jer!

Kære, søde læsere!
Nu har jeg en gave til jer fra Mofibo og jeg!
Mofibo er en online tjeneste kun med e-bøger af alle slags. Der er fagbøger, spændende skønlitteratur eller livsstilsværker fra blandet andet Anne Bech. 

Til bogbloggertræffet i Aalborg fik jeg og de andre bloggere den fantastiske gave, at vi har et abonnement hos Mofibo helt gratis. Det var en af de mest overvældende gaver, for teknisk set har Mofibo på denne måde foræret os tusindvis af bøger til evig tid!



Jeg har allerede proppet min to-read bogreol på Mofibo, og jeg glæder mig til at få tid til at udnytte deres tjeneste (ferie, kom til mig!!)
Men jeg vil ikke være den eneste, der nyder godt af deres fantastiske udvalg og service, og derfor har jeg dette tilbud til jer!

Er du læser her på bloggen, kan du nu få en fantastisk start på dit eventyr hos Mofibo! Hvis du opretter dig inden den 1.januar 2015, får du en gratis prøveperiode OG de første 2 måneder til 79 kroner i måneden. Hvis du herefter fortsat ønsker dit abonnement, kan du fortsætte til normalpris. Og er du efter de 2 billige måneder ikke tilfreds eller glemmer at bruge det? Jamen så melder du bare fra igen :)

Alt, du skal gøre, når du opretter din profil, er at bruge denne unikke rabatkode: xeniasbb

På den måde kan I, mine søde læsere, få afprøvet, om Mofibo nu også er noget for jer, men det er jeg sikker på :)


Har I allerede Mofibo? Har I læst nogle gode bøger derinde? Er der gode bøger på jeres To-read hylde :)?

 

Top 10 Tirsdag - Halloweeeeeeeen!


Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema!

Ugens tema er bøger, film eller karakterer fra disse, der bare skaber en uhyggelig stemning til Halloween. Jeg har valgt at blande min liste lidt, så der både er film og bøger på den. Halloween er nu ikke en ting, der fylder specielt meget hjemme hos os, men vi elsker gys og gru, når det kommer til en god bog eller film!



  1. The Nightmare Before Christmas (FILM). Hjemme hos os er denne film et must både til halloween og jul. Vi elsker den simpelthen! Sangene, historien og ikke mindst dens personer! Den er et sandt mesterværk. Da vi var i London, købte jeg en udgave af denne fortælling som bog med illustrationer af Tim Burton himself!
  2. Det onde af Stephen Kind (BOG/FILM). Jeg indrømmer gerne, at jeg endnu ikke har læst bogen, men jeg har set filmen en enkelt gang for mange år siden. Jeg er ikke glad for klovne, og det hjalp denne film bestemt ikke på! en rigtig gyser!
  3. The Ring (FILM). Mange synes, at denne film er så plat og dum, men jeg bliver lige skræmt hver gang. Der sker bare et eller andet i mig, når små børn med langt sort hår dukker op på skærmen. Skal jeg se en rigtig god gyser, er The Ring et perfekt bud!
  4. Odd Thomas af Dean Koontz (BOG). Om det er en gyser ved jeg ikke. Men Odd Thomas har så megen spænding og dyster stemning, at jeg kun kan anbefale den som halloween læsning!
  5. Pigen, der elskede Tom Gordon af Stephen King (BOG). Bogen skal snart genlæses, men jeg kan huske, da jeg stiftede bekendtskab med den for mange, mange år siden. Jeg blev seriøst bange for at gå i skoven alene... For hvem ved, om du faktisk er derinde ALENE?!?!?! *Dramatisk musik*
  6. Dracula (FILM). Her tænker jeg selvfølgelig på den filmudgave, som Gary Oldman spiller i. Den er virkelig skræmmende og grum og er perfekt til en gyseraften!
  7. Corpse Bride (FILM). Corpse Bride er nok en af mine yndlings animationsfilm! Den har så megen charme og en historie, der både er kærlig, til tider uhyggelig og smuk!
  8. Saw (FILM). En sand gyser. Jeg får stadig lige så meget paranoia som første gang jeg så den!
  9. Jack Skellington (KARAKTER). Er der en, der får mig i halloween-stemning, så er det Jack Skellington fra Nightmare Before Christmas! Han måtte gerne rende rundt og synge sine uhyggelige sange for mig dag og nat!
  10. Kadavermarch af Dennis Jürgensen. De sidste par år er jeg blevet fascineret af zombier. Det er lidt den der fjende, som vi bare ikke kan slippe væk fra. Jürgensens bog er den bedste zombiefortælling nogensinde, både som bog og film, og den er et must-read til halloween!

Hvad med jer? Hvad skal I læse eller se til halloween? Er der nogle traditioner for jer :)?

mandag den 27. oktober 2014

"Girl, Interrupted" af Susanna Kaysen

 Titel: Girl, Interrupted
Forfatter: Susanna Kaysen
Serie: -
Forlag: Turtle Bay Books
Sider: 192
Sprog: Engelsk
Bedømmelse: 5/5


Dette er bogen om Susanna Kaysens indlæggelse på et psykiatrisk hospital. I bogen fortæller hun om at få konstateret Borderline og ikke mindst om at bo sammen med andre psykisk syge, som dybest set er de eneste, der virkelig forstår, hvordan man har det.

Jeg tror, at der er enormt mange, der har set Girl, Interrupted som film. Det er helt klart det, den er bedst kendt som. Personligt så jeg også filmen først, og jeg tror bestemt ikke, at der er tale om en underdrivelse, når jeg siger, at jeg har set filmen over 100 gange. Det er en film og historie, som har berørt mig dybt, og som jeg slet ikke vil kunne lægge fra mig. Dens personer er så elskelige og skrøbelige, at man har lyst til at kramme dem alle sammen: også når de allermindst fortjener det.
Derfor var jeg meget nervøs for at læse den som bog: kunne den røre mig lige så dybt, og ville den nu skabe de samme tanker hos mig som filmen havde gjort?

Film og bog er vidt forskellige. Der er en masse scener, der ikke er i filmen, som er med i bogen og omvendt. Derfor er det meget svært at sammenligne de to værker, men begge formår at skabe samme stemning og tanker hos sin seer/læser. Men nu taler vi om bogen :)
Miljøet er primært det psykiste hospital, og Kaysen fortæller om hverdagen, terapi og de forskellige regler, der var på det hospital, hvor hun var indlagt.
Gennem hele bogen er der kopier af hendes egne indlæggelsespapirer eller udtalelser fra diverse psykiatere eller sygeplejersker, og det gør kun, at læsningen bliver endnu mere intens.


Citat:
"Was I ever crazy? Maybe...
Crazy isn't being broken or swallowing a dark secret.
it's you or me amplified.
If I ever told you a lie and enjoyed it.
If you ever wished you could be a child forever.
They were not perfect, but they were my friends and 
by the 70's, most of them were out living lives!
Some I've seen, some never again, but there isn't a day
my heart doesn't find them."
- Susanna Kaysen

Susanna Kaysen er en enormt spændende person. Hendes refleksioner inden, under og efter indlæggelsen er så voksne, selvom hun udner indlæggelsen kun er 18 år gammel. Hun er en meget velovervejet og filosofisk pige, og tankerne om stigmatisering, sygdom og fremtid er smukke.
Susanna kan fortælle om sine medpatienter på en måde, der kan få læseren til både at grine og græde. Det er så tydeligt, hvor højt hun elsker dem og gerne vil dem det bedste.
Det ses ofte, at psykisk syge begår selvmord, og det er ingen undtagelse i Susannas historie. Den sorg, hun føler i sin fortælling, tager læseren med det samme på sig, fordi man kun kan elske disse mennesker lige så højt som Susanna selv gør det.
Da hun møder nogle af dem efter sin indlæggelse og kan fortælle om én, der får et barn eller én, der ikke længere tager stoffer, må man som læser sammen med Susanna trække på smilebåndet, fordi man er så engageret i alle personerne, der beskrives i bogen.


Jeg vil ganske kort nævne Lisa, som er en pige, der indlægges på afdelingen masser af gange under Susannas ophold. Lisa stikker ofte af og er så ustabil, at hun bare ikke kan klare sig ude i den virkelige verden. Nu tror du sikkert, at Lisa er bindegal, og er den person, der ofte vises i film: Hende der altid får elektrochok og indlægges på den lukkede: Men Lisa er alle patienternes lyspunkt! Hun er syg, ja! Men hun forstår dem alle, hun forsvarer dem og kan tage dem seriøst som ingen anden. Lisa er en sand veninde på trods af sine skrøbeligheder, og netop derfor er hun en fantastisk person i denne fortælling!

Girl, Interrupted var lige så fængslende og magisk, som jeg håbede på. Intet var ødelagt ved at se filmen først, og har du læst bogen, vil jeg kun anbefale dig at se filmen også. Det er en fantastisk fortælling om nogle fantastiske mennesker, som man ikke kan andet end at elske og gemme i sit hjerte for evigt!

fredag den 24. oktober 2014

"Spektrum: Leoniderne" af Nanna Foss

  
Titel: Spektrum: Leoniderne
Forfatter: Nanna Foss
Serie: Spektrum
Forlag: Tellerup
Sider: 541
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Tellerup og Nanna Foss.


Dette er første bind i Spektrum-serien.

Emilie går i folkeskole og har en helt almindelig hverdag. Men en nat drømmer hun om en helt bestemt fyr med lysende hænder. Hun fascineres af ham og tegner ham den efterfølgende dag. Men da hun ser ham på skolegangen, virker alt meget mystisk. Er det indbildning eller kan hun noget specielt?
Sammen med sine venner kastes hun ud i et eventyr med magi, tidsrejser og alvor, som hun slet ikke troede var muligt...

Jeg hørte for første gang om bogen til bogbloggertræffet i Aalborg, hvor Nanna Foss selv kom og fortalte om idéen og meningen med serien. Jeg var solgt: Fantasy, Sci-fi og en smule YA i samme bog: Det kunne ikke være andet end godt. De fleste bloggere læste bogen meget hurtigt, og alle var lykkelige og priste bogen til skyerne! Jeg satte mig derfor ned og læste denne bog med tårnhøje forventninger: Måske ikke vildt fair over for den søde forfatter!



Men jeg blev bestemt ikke skuffet! Leoniderne har bare alt: Et fantastisk plot, en spændende historie og er en genrebog, som kun kan glæde sine fans! Historien er så velovervejet og fængslende, at man som læser har svært ved at ligge bogen fra sig: Jeg har endda siddet og læst i den til undervisning, og det fortryder jeg bestemt ikke! Man sluger siderne, og når der kun er 20 tilbage, har man ikke lyst til at slutte bogen, fordi der endnu ikke er mere at læse!
Det sjove er, at der ikke sker det store i løbet af bogen og alligevel sker der helt vildt meget! Karaktererne introduceres på de første mange sider, og det gør slet ikke noget, at det tager "så lang tid". Det giver kun læseren endnu større kærlighed til dem, og er der noget, som er en force for denne bog (og serie generelt) er det uden tvivl dens personer!

Emilie er denne bogs fortæller, og planen er, efter Nanna Foss, at hver bog fortælles af en af hovedpersonerne. På den måde når vi at høre deres egne tanker, OG hvad de tænker om hinanden. Emilie er en talentfuld teenager, der er sikker i sig selv og sine evner. Hun er dygtig i skolen og er en sand kunstner, og hun har ganske få men fantastiske venner. Det er ikke et behov for hende at være populær eller havde flest veninder: Hun værdsætter de ting, hun har, og det er fantastisk med en kvindelig hovedrolle, der er stærk og hviler i sig selv. Jo, Emilie synes da, at mobningen fra klassens røv, Jonathan, godt kunne få en ende, men det er ikke noget, der fylder for hende som sådan. Hun ved, at hun er elsket og kan sit kram, og derfor er alt som det skal være.
Emilies fortælling igennem bogen er er enormt spændende, og selvom man som læser flere gange forudsiger et trekantsdrama af værste slags, bliver dette konstant gjort til skamme, fordi der netop er fokus på venskab og sammenhold i stedet for en kedelig kærlighedsfortælling. 
 
Hurtigt vil jeg nævne Noah, drengen som Emilie drømmer om og tegner. Jeg er sikker på, at der kommer en bog, som Noah også er hovedperson i, og derfor vil jeg ikke gå i dybden med at beskrive ham. Alligevel skal han hurtigt nævnes: Noah er den typiske bad-boy, der stinker til at få venner og som ved første øjekast er pisse egoistisk og et mega røvhul. Men, som man ofte erfarer, er der mere bag, og Noas udvikling og ikke mindst hans venskab med Emilie er en sand fornøjelse igennem hele bogen! Og er der én, der er sarkastisk, har fantastisk humor og ikke mindst kan skælde ud i denne bog, er det den kære Noah!

Jeg kan slet ikke stoppe med at rose denne bog! Den er velskrevet, skide spændende og virkelig en perle i dens genre! Det er uden tvivl en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst!

"40 ting du skal vide (om at leve)" af Alice Kuipers


Titel: 40 ting du skal vide (om at leve)
Forfatter: Alice Kuipers
Serie: -
Forlag: Alvilda
Sider: 286
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Alvilda.





Amy har styr på sit liv. Hun er den dygtige i klasse, laver alle lektier og har sågar en brevkasse, hvor hun giver andre råd til, hvordan de kan genvinde kontrollen i deres tilværelse. Hun er kæreste med Griffin, naboens dreng, som er stille og rolig. Alt virker harmonisk og fuldstændig i kontrol.
Men da fyren Pete starter i hendes klasse, mister hun den perfekte facade. Der er bare et eller andet ved Pete...


Denne bog frustrerede mig rigtig meget! Til tider var den slet ikke til at slippe. Og på andre tidspunkter havde jeg lyst til at kaste den gennem rummet, fordi den tog en drejning, jeg bare slet ikke kunne acceptere.

Historien om Amy vil rigtig mange ting, og den vil gerne omkring så mange emner som muligt, hvilket til tider gør den til en enormt rodet affære.
Det er en rigtig modig ting at turde tage ting op som unge mødre, mobning og det at være anderledes, men jeg tror, det havde været bedre, hvis disse emner var delt ud i hver deres bog. 


Amy er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller. Gennem Amys øjne ser vi alt fra en selvsikker og kontrolleret pige, der har hele sit liv planlagt, til en ung kvinde, der skal tage stilling til sit eget og et barns liv samt fremtid. Amys udvikling gennem bogen er relativt lille og minder om den klassiske ud og hjem igen-fortælling. 
Af en eller anden grund husker jeg ikke Amy specielt godt, når jeg sidder her et døgns tid efter og skriver anmeldelsen, hvilket er problematisk. I stedet står hendes kæreste Griffin i klar erindring. 
Griffin bor med sin mor, der ikke er rask. Hvad hun fejler, finder man aldrig ud af, men flere gange hentydes der til en eller anden form for psykisk lidelse. Griffin har aldrig fået lov at være barn og har altid skullet sørge for sin mor (hans far er bare ikke til stede i bogen). Historien om en fyr, der skal holde styr på et kaotisk hus med en mor, der bare ikke magter tilværelsen og samtidig ser sin kærestes liv smuldre, er fantastisk godt skrevet af Kuipers. Griffin er helt klart den karakter, jeg holdt allermest af gennem bogen, og derfor er det også vigtigt for mig at nævne ham her i anmeldelsen.

Når bogen fungerede, gjorde den det til gengæld også 100%. Når den først satte sig fast på et tema (så længe det nu varede), gik den i dybden med det og belyste det fra alle vinkler, så den aldrig blev fordømmende eller konkluderende. Det er netop dét, ungdomsbøger kan: De kan give os indblik i de svære dilemmaer, som vi har i vores tilværelse. Der er så mange svar og muligheder til alt, at der umuligt kan være ét sandt svar til alle.
Det er styrken ved "40 ting du skal vide (om at leve)". Tematikkerne er tunge, men bogen formår hele vejen igennem at huske sin læser på, at sådan er livet for os alle på et eller andet tidspunkt. Følg dit hjerte og gør det, som DU føler er rigtigt for DIG. Ingen andre kan gøre det for dig!





onsdag den 22. oktober 2014

"25 genveje til lykken" af Daniel Boss Nielsen

Denne bog er et anmeldereksemplar fra forfatteren.

Daniel Boss Nielsen har skrevet en kort bog om lykke. I det samfund, vi lever i i dag, er lykken noget, som alle efterstræber.
Hvornår er man som menneske lykkelig? Når man har penge nok? Når man får børn? Når man har den perfekte krop og spiser sundt?

Der er så mange bud, og denne bog har 25 forslag til, hvordan man kommer tættere på lykken i sit liv. 
Lykken behøver ikke at være lig med det perfekte liv, og det er en meget vigtig pointe for forfatteren.
Lykke for ham betyder større overskud og valget om at se det positive og få mere overskud i ens hverdag. 

Der er alle mulige forskellige tips, og bogen er helt klart rettet mod unge mennesker. Bogen har fokus på, at alle kan komme igennem de svære perioder i livet. Det er ikke altid let at leve og især ikke at være ung: Der er så mange valg, og hvad nu hvis man træffer de forkerte, så man aldrig nogensinde får det gode liv, man drømmer om?

Jeg er især vild med tippet om at elske sig selv: For hvem kan være glade, hvis de ikke værdsætter sig selv og deres egen tilværelse?
Der er tips til alle slags mennesker, og de er alle små ting, som alle vil kunne overskue på den ene eller anden måde. Det handler ikke om at ændre sit liv radikalt men at gøre små ting, som giver større overskud og lyst til at have det godt med sin tilværelse.


Kunne du tænke dig at læse mere om Daniel Boss Nielsen og hans arbejde, kan du trykke her og komme til hans facebook side.

tirsdag den 21. oktober 2014

Top 10 Tirsdag - Nye bogserier!


Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema!

Ugens tema er bogserier, som jeg glæder mig til at læse. Jeg er typen, der er helt vild med bogserier. Desværre gør det også, at jeg tit og ofte får startet på en masse, og jeg må ærligt indrømme, at jeg nogle gange går død eller faktisk helt glemmer at holde mig opdateret på dem.
Det er blevet langt bedre, og efteråret og vinteren kommer til at byde på en masse nye bekendtskaber for mit vedkommende!



  1. Endgame af James Frey. Endgame opdagede jeg tilfældigvis, og handlingsresumeet fangede mig så hurtigt. Jeg kunne slet ikke vente med at læse denne bog, og jeg glæder mig rigtig meget til at se, om den lever op til mine forventinger.
  2. Nattens Sanger af Christina Bonde. Bøgerne er blevet anmeldt af nærmest alle de store bogbloggere, og jeg er så glad for fantasy. Den lyder spændende, og efter møde med forfatteren til bogbloggertræf, har jeg bestemt ikke fået mindre lyst til at læse denne trilogi!
  3. Caldera af Mette Bundgaard Laursen. Serien har længe stået på min hylde, og netop derfor glæder jeg mig rigtig meget til at læse den. Forsiden ser lovende og spændende ud, og mange har rost dem!
  4. Unremembered af Jessica Brody. Unremembered er blevet beskrevet som en glædelig og positiv overraskelse blandt mange; Og jeg håber, at det også er sådan for mig!
  5. Cormoran Strike af Robert Gailbraith/JK Rowling. Alt, hvad Rowling udgiver, skal læses. Krimier er virkelig en genre, som jeg elsker, og jeg glæder mig meget til at se, om hun er den dygtige krimiforfatterinde, som alle beskriver.
  6. Beautiful Creatures af Kami Garcia. Jeg så faktisk filmens trailer som det første, og idéen så rigtig spændende ud! Derfor håber jeg, at bogen fanger mig lige så meget som traileren gjorde.
  7. Pivot Point af Kasie West. Jeg ved intet om denne bog for at være ærlig. Men en bogblogger var helt i svime over bogen, og da jeg så, at den var gratis på kindle en dag, hentede jeg den. Jeg håber virkelig, at jeg kan lide den!
  8. Game of Thrones af George RR Martin. Need I say more?
  9. Narnia af CS Lewis. Jeg har aldrig læst Narnia bøgerne. Jeg indrømmer gerne! Men det skal snart ske, og jeg glæder mig virkelig!
  10. Robert Langdon af Dan Brown. Jeg har set filmene. Og jeg elskede dem! Derfor håber jeg, at bøgerne er til at hitte ud af og ikke er for svære at komme igennem!

Hvad med jer? Hvilke serier glæder I jer til? Har I nogle anbefalinger, må I endelig smide en kommentar :)

søndag den 19. oktober 2014

"21 måder at dø" af Sarah Engell

Titel: 21 måder at dø
Forfatter: Sarah Engell
Serie: -
Forlag: Carlsen
Sider: 335
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Carlsen.

 
Stella har for nyligt mistet sin mor. Hun er klassens outsider og har kun en enkelt veninde. Til hverdag overvejer hun selvmord, og hvilken metode der er mest effektiv: For skal hun gøre det, skal det være for good. Ingen udveje eller måske'er.
Stella forsøger at overleve skoledagene, hvor klassens dronning, Amalie, sørger for, at Stella er sikker på, at alle hader hende. Hvor lang tid går der, før Stella ikke længere kan klare presset?


Ungdomsbøger er en genre, jeg er enormt glad for. Jeg synes, der sker så meget med mennesker i den alder, og det er især i vores teenageår, at vi finder ud af, hvem vi vil være, og hvordan vi vil huskes. Som teenager skal man træffe nogle dumme valg, og man skal ikke forstå konsekvenserne af alle de ting, man gør. For det kan man ikke som barn/ung, end ikke som voksen i nogle tilfælde!
Men hvor går grænsen? Hvornår skal de voksne gribe ind - og hjælper det, når man står og råber på hjælp, fordi situationen bliver for uoverskuelig?
Denne bog er nok en af de bedste ungdomsbøger, jeg nogensinde har læst. Jeg var grebet fra første side, handlingen var så spændende, og hele vejen igennem havde jeg ingen idé om, hvordan tingene ville ende! Der var så mange twists og nye sider af sagen, at man som læser bliver blæst helt omkuld gang på gang!



Hovedpersonen i bogen er Stella, som også er bogens fortæller. Stella har en masse ting, som hun bakser med: En mor, der netop er død af kræft, en klasse, der nægter at snakke med hende og en far, der aldrig er til stede, fordi han selv bearbejder sorgen over moren. 
Stella prøver på alle måder, men der er ingen, der er interesserede i hende: Faktisk mener alle, at det hele ville være meget lettere, hvis hun begik selvmord. For Stella fylder tanken om selvmord også enormt meget: Skulle hun gøre det? På nettet sidder hun og deler disse tanker, og hele bogen igennem kæmper hun med tanken om, hvorvidt hendes liv nogensinde vil blive bedre.
Stella er en pige, som jeg tror, vi alle kan kende os selv i: Usikkerheden og ikke mindst tanken om, hvor lige præcis vi hører til i den store verden? Stella minder utrolig meget om mig som menneske, især fordi jeg har været udsat for mange af de samme ting som hende, når det kommer til mobning. Frygten for at fortælle de voksne, hvad der sker eller frygten for, om det nu kan blive værre? Hvordan får det en ende?
Stella er enormt voksen i sin tilgang, også selvom hun overvejer at begå selvmord. Selvmord er en permanent løsning på et midlertidigt problem, har jeg hørt andre sige, og jeg tror det er rigtigt i 99,9% af tilfældene. Men sådan kan Stella ikke se på det i situationen. For hende vil det aldrig nogensinde stoppe. Det sker i skolen og fortsætter online, når hun kommer hjem.

Stella er langt fra den eneste, der er blevet udsat for dette. I bogen er der flere referencer til sande historier om unge, der har begået selvmord grundet mobning. Også Amanda Todd, som døde for få år siden, er nævnt.
Det gør fortællingen endnu stærkere, og som læser kan man ikke andet end at græde flere steder i bogen, fordi historien bare rammer en så hårdt!


Denne bog burde være obligatorisk læsning for ALLE, der arbejder med unge. Både lærere, pædagoger og ikke mindst forældre. Bogen forklarer lige præcis, hvor svært det kan være at stoppe mobning eller chikane, og den forklarer til perfektion, hvordan det er at være ung i nutidens samfund.



Citat: 
"Canada 2012: 15årige Amanda Todd bliver mobbet i cyberspace og begår selvmord ved at drikke blegemiddel. Efter hendes død fortsætter mobningen på Facebook med kommentarer som: 'This bitch deserved to die!' Ifølge BT florerer hendes obduktionsbilleder også på nettet som del af mobningen."

lørdag den 18. oktober 2014

Readathon Efteråret 2014!

Nu er dagen endelig kommet: Hele efterårsferien har jeg gået og kigget på stakken af bøger, der bare har ventet på readathon.
Dette er 2.gang, jeg deltager i eventet og sammen med over 900 andre læsere vil vie 24 timer til vores store passion: Bøger og deres magi. 

Læsning er ofte en meget ensom ting, for vi gør det jo alene og i vores egen verden: Men under readathon er vi sammen om det. Alle deler blogposts, billeder på instagram eller twitteropdateringer!
Hvis du kunne tænke dig at følge med andetsteds, vil twitter (@XeniaEJ) og instagram (@xenia.ej) også blive brugt flittigt de næste 24 timer.


Denne blogpost vil blive opdateret løbende gennem de 24 timer, både med tekst og billeder Jeg vil skrive om min læsning, bøgerne og ikke mindst de mange glædelige oplevelser, jeg får igennem dem. Alle bøgerne i min stak er nye for mig, og jeg glæder mig enormt til at opleve nye fortællinger og personer, jeg forhåbentlig vil holde af!




Kl.12.35 - Jeg har skrællet utallige gulderødder, for det bliver min primære snack. Min elskede ugleskål er fundet frem, og der er koldt vand i køleskabet. Nu kan tiden kun gå for langsomt!

Kl.13.15 - I løbet af dagen vil der være små sjove "opgaver" på Readathons egen hjemmeside. Deres Opening Meme er allerede oppe, så hvorfor ikke starte med den? Den vil jeg skrive på engelsk, netop for at de besøgende fra andre lande også kan være lidt med :)
1) What fine part of the world are you reading from today? I'm reading from Denmark, and yes, I live here too.
2) Which book in your stack are you most looking forward to? Definitely "Girl, Interrupted". I think I've seen the movie about 100 times (and this is no exaggeration!) and I LOVE it! Hopefully the book will be as brilliant!
3) Which snack are you most looking forward to? This time I'm on a diet and therefore I have a lot of healthy snacks coming up. Mostly carrots. But I cannot wait for the watermelon :D
4) Tell us a little something about yourself! Well my name is Xenia, I'm 22 and studying to be a professional caretaker for people with difficult problems such as drugs and mental illnesses. Books are a huge part of my life and therefore readathon is a must!
5) If you participated in the last read-a-thon, what’s one thing you’ll do different today? If this is your first read-a-thon, what are you most looking forward to?

This is my second readathon and I've learned what to do and also what not to do! This time I will try to stay awake. However, sleep is important for me so if I have to surrender, I will set an alarm clock to be sure I only sleep for 4 hours or so. Last time I slept for 7 hours and I could've read a lot during that time ;)
I'm looking forward to all the great books and all the socializing on the blogs, facebook and twitter :D  

Kl.13.50 - Der er kun 10 minutter til nu! Jeg sidder klar i mine forældres store sofa med min nye strikkjole på, som er blød og varm. Tæppet ligger klar for mine fødder, når jeg begynder at fryse i løbet af aftenen. Den første kande te står klar, og duften af flødete spreder sig i stuen. Forventningens glæde bobler i mig, og jeg er klar til efterårets readathon!

Kl.14.00 - Klokken er slået 14, og jeg tænder min Kindle App. Jeg vil starte med "Girl, Interrupted" af Susanna Kaysen. Filmen er en af mine absolutte yndlings, og jeg glæder mig til at se, om bogen vil røre mig lige så meget! 


Kl.17.00 - Jeg blev kaldt på arbejde med kort varsel, da en kirkesanger var blevet syg. Nu er jeg tilbage til min læsning og er 62% inde i Girl, Interrupted. Bogen er så fængende, og jeg har svært ved at ligge den fra mig. Den rører mig på godt og ondt, og historien er en så vigtig fortælling. Jeg er glad for, at jeg startede ud med den! 

Kl.18.20 - Jeg er netop blevet færdig med Girl, Interrupted. Bogen levede bestemt op til mine forventninger, og jeg har både grint og grædt. Susanna Kaysen er i sandhed en fantastis person! Nu vil jeg til noget helt andet og stifte bekendtskab med Alice Kuipers. Alvilda har sendt mig et anmeldereksemplar af "40 ting du skal vide (om at leve)", og jeg har glædet mig meget til at læse den. 

  
Kl.20.10 - Jeg er godt i gang med Alice Kuipers, og indtil nu er det et glædeligt bekendtskab. Jeg havde lidt svært ved at komme i gang med den, men historien tager fat nu, og jeg glæder mig virkelig til at se, hvad det hele ender med! Hovedpersonen minder meget om mig selv til tider: en skræmmende og glædelig oplevelse på samme tid! Gulerødderne er skiftet ud med vindruer, og en slat cola skal der til nu! 

Kl.23.15 - Jeg er netop blevet færdig med "40 ting du skal vide (om at leve)". Jeg sidder tilbage med blandede følelser. Det var en fornøjelse at læse bogen, men den tog til tider drejninger, som jeg ikke var vildt begejstret for. Nu danser bogstaverne for mine øjne, og jeg læser meget langsomt. Læsestatus er 478 sider! Mindre end jeg regnede med, men acceptabelt :) Derfor hopper jeg i seng og hviler mig. I morgen tidlig vil give mig i kast med "21 måder at dø" af Sarah Engell: En bog, jeg virkelig har glædet mig til, og som jeg også har gemt til dette readathon. Sweet dreams!


Kl.06.40 - Rise and shine everybody! Jeg vågnede før mit ur ringede, og min mor, der også er A menneske læste højt for mig, mens jeg hurtigt tog tog på og sprøjtede tørshampoo i håret! Jeg har atter indtaget den store sofa og lytter til regnen mod ruderne. Min tredje bog er "21 måder at dø" af Sarah Engell, og jeg glæder mig virkelig til at kaste mig ud i den!  

Kl.11.40 - Jeg har netop færddigjort "21 måder at dø". Jeg er målløs. Der er ingen ord til at beskrive den læseoplevelse, jeg lige har haft. Det er nok en af de stærkeste bøger, jeg nogensinde har læst i mit liv. Den ramte bare plet. Et så relevant og gruopvækkende tema er svært at skrive om, men Engell gør det til perfektion. Lige nu kan jeg ikke helt beslutte, om jeg kan læse mere. Denne læseoplevelse skal lige bearbejdes. Jeg tror, jeg vil tage en tur rundt i blogland og derefter se, hvad klokken er. Men denne bog er helt klart BOGEN fra dette readathon! WOW! 

Kl.12.30 - Jeg kunne ikke lade være. Anmeldelsen af 21 måder at dø skulle bare skrives. Lige nu kan jeg ikke samle mig om at starte på en ny bog, fordi der "kun" er halvanden time tilbage. Turen hjem til Aarhus venter også, og jeg skal have pakket alle mine ting, så jeg kan komme hjem og tilbage til hverdagen.
Derfor slutter readathon for mig her! 3 bøger og 830 sider! Det er jeg virkelig stolt over :D Jeg kan slet ikke vente på næste readathon, for det er jo en fantastisk begivenhed!
 


Har I alle sammen haft et god readathon og fået læst de bøger, I regnede med :) Var der gode overraskelser i stakken?

tirsdag den 14. oktober 2014

Top 10 Tirsdag - Boglocations jeg vil se

Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema! 

Ugens tema er en top 10 over locations i bøger, som jeg rigtig gerne vil se. Det er et rigtigt sjovt emne, og jeg har glædet mig meget til at skrive dette indlæg
!

  1. Hogwarts fra Harry Potter. Det her er helt klart mit allerstørste ønske at kunne opleve! Tænk at gå på Hogwarts og være en del af magien!
  2. Forks fra Twilight. Jeg elsker den måde, Stephenie Meyer beskriver naturen i Forks på. Der kan ikke være noget mere afslappende end at gå tur i regnvejret i de grønne skove.
  3. Hogsmeade fra Harry Potter. Hvis man går på Hogwarts, skal man også til Hogsmeade! Hogsmeade er den eneste troldmandslandsby, man hører om i bøgerne, og det har altid været nogle af mine yndlingskapitler, når jeg har læst bøgerne!
  4. Narnia. Jeg må indrømme, at jeg indtil nu kun har set filmen. Ikke desto mindre glæder jeg mig til bøgerne, og universet lyder så fortryllende. Alle de fantastiske væsner og universer, der kunne efterforskes!!
  5. Capitol fra Hunger Games. Da jeg læste Hunger Games var jeg dybt fascineret af Capitol. Folkene der, deres mentalitet og ikke mindst sygelige trang til blod og drama. Det var enormt spændende at læse om, og jeg kunne godt tænke mig at være en flue på væggen der!
  6. Diagonalstræde fra Harry Potter. Et sidste sted fra Harry Potter! Skulle jeg på Hogwarts, skulle der også købes skolebøger og tryllestav! Alle de små, hyggelige butikker og gader i Diagonalstræde er en stor drøm at komme til at opleve!
  7. Hospitalet fra Impulse. Impulse er en af de ungdomsromaner, jeg elsker allermest. Den er så flot, og selvom et hospital ikke er en stor og flot ting, så er personerne på dette hospital besøget værd!
  8. Faktionerne i Divergent. Hvis det var de faktioner, der beskrives i den første bog, skulle jeg helt klart hertil. Det kunne være fantastisk at opleve alt fra puritanerne til skytsenglene!
  9. Eventyrverdenen fra Bøgerne fra Begyndelsen. Jeg ELSKER John Stephens' bøger om Bøgerne fra Begyndelsen. Det er en klassisk fantasyverden med hekse, trolde og feer. Åh, her ville jeg gerne på eventyr.
  10. Hobbitrup fra Ringenes Herre. Ringenes Herre er nok et af de mest veludviklede fantasyuniverser, der eksisterer. Selvom det kunne være fantastisk at besøge elvernes byer eller de store kongeriger, er Hobbitrup nok det sted, jeg allerhelst vil opleve. Hobbitterne besidder så megen varme og kærlighed, og hver dag er en fest og glæde. Det vil jeg så gerne opleve!

Hvad med jer? Hvor vil I gerne hen, hvis I fik chancen?  

mandag den 13. oktober 2014

Læsestakken til readathon

For et halvt års tid siden satte jeg mig sammen med hundredevis af andre læsere og åbnede vores bøger på samme tid. Vi gemte os alle i fantasy, krimi eller klassikere. Alle sad og var en del af denne halvårlige begivenhed. 
Vi var sammen om vores store passion: Bøger.
Sammen dedikerede vi 24 timer til læsning og hinanden. Alle uploadede billeder på instagram, opdaterede deres blogs og tweetede løs. På hjemmesiden for readathon, som kan ses lige her, kom der en ny blogpost hver time, så vi hele tiden kunne holde os opdateret.

Dewey's readathon er 24 timer, hvor vi alle sammen sætter os og læser. Man kan læse lige hvad man vil, og lige så meget man vil. Det er 24 timer, hvor vi som læsere bliver en del af noget større og kan forundres over, hvor mange bogelskere, der er ude i verdenen. Det er en fantastisk begivenhed at være med til, og jeg kan slet ikke vente på oktoberens readathon!

(Mit indlæg, der løbende blev opdateret under readathon kan læses her. Derudover skrev jeg et indlæg med do's og dont's, der kan læses her.) 

Når der er sagt readathon, er der også sagt bøger: Jeg erfarede sidst, at det er en ekstrem god idé med en bogstak, der ER bestemt. På den måde sparrer man en masse tid på at diskutere med sig selv, hvilken bog man nu kunne læse.
Jeg er endelig blevet færdig med at lave min læsestak.
For mig er det endt med en bunke Young Adult bøger. Det er bøger, jeg altid har elsket, nogle vil blive en glædelig genlæsning mens andre (langt de fleste) er helt nye. Derudover er det bøger, jeg altid har læst hurtigt og slet ikke kan ligge fra mig, hvilket bestemt er en fordel i dette tilfælde.
Det er første gang, jeg har et tema i min læsestak, og jeg glæder mig til at se, om det fungerer for mig.

Læsestakken består af:
"Et liv med anoreksi" af Grace Bowman 
"Girl, interrupted" af Susanna Kaysen
"21 måder at dø" af Sarah Engell
 Hvis jeg når alle disse bøger, har jeg bestemt mig for at fortsætte læsningen af Nanna Foss' "Leoniderne", som var en af de bøger, jeg modtog til bogbloggertræffet i Aalborg. Jeg når ikke bogen færdig til lørdag, og netop derfor tænker jeg, at den vikle være oplagt at slutte mit readathon af med :)

På lørdag laver jeg også et indlæg, som jeg løbende vil opdatere for at dele mine fremskridt og læseglæde med jer alle :D

Hvad med jer? Har I meldt jer til readathon? Og er læsestakken på plads? 

 

fredag den 10. oktober 2014

"Endgame: Kaldet" af James Frey

Titel: Endgame: Kaldet
Forfatter: James Frey
Serie: Endgame
Forlag: Høst & Søn
Sider: 460
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Rosinante&Co

Dette er endgame. Og det sker lige nu. 
12 slægter er klar til at kæmpe for deres overlevelse, når jorden går under. Den, der vinder, sikrer sig og sin familie overlevelse til den nye verden. Nøglerne er gemt på Jorden, og det er deres opgave at finde dem. De er blevet trænet hele livet, og nu går det løs.

Endgame er endnu en bog i genren Young Adult dystopian; En genre, som jeg må indrømme, jeg virkelig har forelsket mig i. Det er en genre, der er meget oppe i tiden, og derfor kræver det også en unik fortælling. Og det tør siges, at Endgame er sådan én!
Endgame er ikke bare en bog, det er en multimedieoplevelse. Læseren har mulighed for sammen med hovedpersonerne at gætte, hvor Jordnøglen (den nøgle, der skal findes i denne bog) ligger gemt. Gennem hele bogen er der henvinsinger til en masse links på nettet, og hvert link leder læseren til en youtubevideo, en hjemmeside med facts om ufoer eller gamle bygningsværker eller koordinater på google maps. Al sammen er med til at inddrage læseren i jagten og give læsningen en helt anden dimenssion. Da jeg begyndte bogen, var jeg for alvor bange for, at dette ikke ville lykkedes eller ville virke kluntet, men det fungerer overraskende godt.
Om man vælger at lade links være links og bare læse eller virkelig lader sig inddrage i dette ekstra lag, er bogen en succes. Bogen kan sagtens fungere uden, at læseren er med i jagten, hvilket helt klart er en styrke for den!


Der er en del hovedpersoner, eftersom vinklen skifter gennem histrorien. Som læser følger man alle spillerne og deres kamp for at at være den første, der finder nøglen. Nogle Spillere er mere interessante end andre, og der var især 2, jeg var mest begejstret for:
Sarah er en pige fra USA. Hun har netop gennemført High School, da Endgame begynder. Hun er en af de spillere, der ved, at det en dag vil komme, men hun tæller dage til, at det ikke længere er hende, der står for skud og skal være deltager fra sin slægt. Desværre kastes hun ud i spillet, og hvor mange af de andre virkelig glæder sig og ser det som en ære, er hun led og ked af, at hun skal forlade familie og kæreste. Sarah har denne anderldes vinkel på spillet, og jeg tror, det er derfor, hun tiltaler mig så meget. Idéen om at stå som teenager og pludselig have hele verdens overlevelse som ansvar er skræmmende, og det formår Frey at portrættere gennem Sarah og hendes person. Sarah er modig, drabelig og skidefarlig i sit Spil, men hele vejen igennem længes hun efter dét derhjemme og kæmper for at kunne se sin familie igen.
Chiyoko er en anden kvindelig karakter. Hun er stum, og det giver forfatteren en ekstra udfordring, når det kommer til at skrive om hende. Hun udtrykker sig gennem klap, bevægelser eller mimik, og det er enormt spændende at følge hendes udvikling. Chiyoko er til gengæld og modsat Sarah en ren dræbermaskine. Hun er en ninja, der kan snige sig ind på alle og slår ihjel uden at blinke. Umiddelbart virker hun meget som den fødte deltager til Spillet, men når man pludselig står overfor andre unge mennesker og måske endda forelsker sig, er det svært kun at spille Spillet til sit eget bedste Ciyokos udvikling gennem bogen er fænomal og dragende, og som læser er det svært ikke at holde med hende, selvom hun slår alle ihjel på sin vej.

Endgame er en fantastisk bog og nok en af de bedste, jeg har læst i år. Hele vejen igennem er det svært ikke selv at gætte med, karaktererne er spændende, og til tider bliver man faktisk i tvivl om, hvorvidt Endgame er fiktion eller fakta.
Idéen med multimedieoplevelsen fungerer enormt godt, og hvis man "bare" vil læse den fantastiske fortælling er det også muligt!

tirsdag den 7. oktober 2014

Top 10 Tirsdag - Karakterdrevne romaner

Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema!
Ugens tema er top 10 bøger til læsere, der elsker bøger, der er drevet af deres karakterer. Personligt er jeg meget glad for bøger som disse. Der behøver ikke være en masse action og spænding: De bedste bøger er bare dem, hvor personernes udvikling er fantastisk at følge. Desværre kunne jeg ikke komme op på 10 bøger, så jeg kunne godt bruge jeres forslag til andre bøger i denne genre:



  1. Den tomme plads af JK Rowling. Dette er helt klart min yndlingsbog i denne genre! Mange har sagt, at de fandt bogen enormt kedelig, netop fordi det er karakterudviklingen, der driver fortællingen frem i forhold til Rowlings kendte Harry Potter bøger. Er du fan af karakterdrevne bøger er dette dog et must read, for er der noget, Rowling er mester i, så er det at skabe karakterer!
  2. Vinterpiger af Laure Andersson. Vinterpiger er jo nærmest på alle mine lister, men kun fordi jeg elsker den så meget! Hovedpersonens udvikling holder læseren fanget fra start til slut, og hun sidder i én længe efter endt læsning.
  3. Thinspo af Amy Ellis. Selvom thinspo er en kort bog er den utroligt rammende at læse. Hovedpersonens sygdom og tanker bliver mere og mere ekstreme, og det er beskrevet så realistisk, at man som læser ikke kan ligge bogen fra sig, når man først er begyndt.
  4. The Fault in Our Stars af John Green. Denne bog behøver ikke megen introduktion: John Greens karakterer er hans styrke, og han ved det. Hazel og Gus og deres venskab er, hvad der bringer denne bog frem, og som læser ender man virkelig med at holde af dem.
  5. Impulse af Ellen Hopkins. Impulse er en bog, jeg virkelig glæder mig til at genlæse. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men denne historie berørte mig enormt meget! De 4 hovedpersoner er indlagt sammen på en psykiatrisk afdeling, og deres støtte til hinanden og tætte venskab driver denne fantastiske fortælling frem. Jeg glæder mig virkelig til at læse fortsættelsen!
  6. Zoes ekko af Alyson Nöel. Dette er historien om at miste og at komme videre. Der er efterhånden skrevet mange bøger om sorgprocesser, men jeg synes virkelig, at denne bog kan noget specielt!
  7. For min søsters skyld af Jodi Picoult. Etik er oppe at vende hele tiden, og det kræver mod, hvis en forfatter skal tage dette op. Det har Picoult gjort i denne bog; omkring emnet donorbørn. At acceptere dette, hvem man er som menneske og ikke mindst om man i bogstaveligste forstand er sat i verden som et produkt er, hvad der driver denne spændende bog frem. 

Hvad med jer? Hvilke karakterdrevne bøger elsker I? Er der nogle her på listen, som I er enige eller uenige i?

søndag den 5. oktober 2014

"Elverskud: Skyggehævn" af Nicole Boyle Rødtnes

Titel: Elverskud: Skyggehævn
Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Elverskud  

Forlag: Alvilda 
Sider: 257
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Alvilda.

Dette er den 3. og sidste bog i trilogien om elversøstrene Birke, Rosa, Kirse og Azalea.
Birke og Rosa kæmper for at holde sammen på det hele: Søsteren Kirse holdes fanget af Åmanden samtidig med, at Azalea er rejst til elvernes land. Birke kan ikke længere få sig selv til at holde alt hemmeligt for kæresten, Malte, man kan han tåle sandheden, og kan hun bære at miste ham for altid?

Dette er det sidste bind i en serie, jeg virkelig har nydt at læse. Det, som denne serie kan, er at forene fantasy med en ungdomsroman, og den gør det fortsat rigtig godt.
Desværre udforskes universet ikke lige så meget i denne bog, som det blev i de to forgængere, og derfor oplevede jeg til tider, at handlingen gentog sig selv en smule.
Det er en skam, for det er ikke en problematik, jeg har oplevet i de andre bøger.
Når det så er sagt, at der kun positive ting tilbage: Rødtnes tør også med denne bog at tage nogle emner op, som er enormt relevante i en ungdomsfortælling: Kærlighed, ærlig, unge og graviditet og ikke mindst spørgsmålet og det etiske ved abortdiskussionen. Rødtnes formår at skrive om dette uden at komme med et endegyldigt svar eller en konklusion omkring, hvad der er rigtigt og forkert: I stedet belyses emnet fra diverse vinkler, hvilket fungerer rigtig godt for fortællingen og spændingen i den.


Birke er også i denne bog hovedpersonen, der fortæller historien. Birke plages af trangen til at fortælle sin kæreste, Malte, hvad der virkelig foregår, og at hun og hendes søstre er elvere. Hele bogen igennem kæmper hun for og imod dette, og hendes tanker minder om noget, alle unge piger har været igennem (når det kommer til at have hemmeligheder, som man inderligt vil dele med andre, især dem man elsker allermest). 
Desværre udvikler Birke sig ikke lige så meget i denne bog, som hun gjorde i de to andre, men heldigvis er hendes person nået til et stadie, hvor denne stilstand ikke irriterer læseren. Hun er en moden og velovervejet pige, der har hjertet på det rette sted. Som alle teenagepiger foretager hun nogle valg, man slet ikke forstår, men samtidig kan man heller ikke lade være med at heppe på hende og håbe, at alt ender godt for hende og hendes søskende.

Denne bog er en rigtig fin slutning på trilogien. Normalt opleves det, at forfatteren i trilogi-sammenhænge har "den svære 2'er", men i dette tilfælde oplevede jeg det som "den svære 3'er". Det virkede som om, at Rødtnes ikke rigtig havde mere at give sine personer. Deres personlige udvikling var fuldendt, de vidste, hvor de ville hen, så det var "kun" handlingsforløbet, der gav denne bog spænding og indhold: Personerne var, som de var hele vejen igennem, hvilket er en skam.
Det gør ikke bogen kedelig eller intetsigende: Handlingen og Rødtnes' kærlighed for karaktererne kan mærkes, og denne bog er en rigtig fin slutning på en trilogi, jeg bestemt vil anbefale!

lørdag den 4. oktober 2014

"Maze Runner: Labyrinten" af James Dashner


Titel: Maze Runner: Labyrinten
Forfatter: James Dashner
Serie: Maze Runner
Forlag: Høst&Søn
Sider: 379
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Rosinante&Co.


Dette er den date bog i trilogien om Thomas og labyrinten.

Thomas vågner og kan ikke huske andet end sit eget navn. Han er havnet midt i en labyrint med en masse andre drenge, det har oplevet det samme. Her har de bygget deres eget samfund, mens de forsøger at kæmpe sig ud af labyrinten.
Men da pigen Teresa kommer en dag efter Thomas, ændrer alt sig. Og Thomas synes, at hun virker uhyggeligt bekendt. 

Det er ikke lang tid siden, at filmatiseringen af bogen kom i biografen, og pludselig snakkede alle om den. Det er med rette: For tiden er det enormt mange dystopiske fortællinger med børn/unge, og det kan være svært at beslutte, hvilke man skal give sig i kast med. 
Jeg vil bestemt anbefale at sætte denne på listen! James Dashner formår at skabe et univers, som læseren fanges af og udforsker sammen med hovedpersonen.
Han skaber et internt sprog i labyrinten og formår at forklare livsstilen og samfundsstrukturen i labyrinten løbende, så der hele tiden er ny information både for læseren og hovedpersonen Thomas.

Thomas er som sagt bogens hovedperson. Som læser er man ny i labyrinten sammen med ham og skal gennem hans læring opdage, hvordan livet i labyrinten er. Sammen med Thomas oplever man som læser alt lige fra frustration til glæde og nysgerrighed. Som menneske er Thomas som mange andre teenage drenge. Det, der gør ham anderledes og interessant, er dog, at han ikke kan huske sin fortid. Derfor skal han for alvor med denne fortælling finde sig selv og finde ud af, hvem han i virkeligheden er og vil være. Thomas er en fyr, der tør sige sin mening og ikke er vange for at stikke næsen for langt frem: på den gode måde! Han stiller spørgsmålene, når han undrer sig, og han insisterer på svar, når frustrationerne bliver for mange for ham. 
Hans forhold til Teresa kunne nemt have gjort ham til en form for scorekaj eller heltetype, men dette undgår forfatteren heldigvis, så man som læser fortsat kan fokusere på Thomas' udvikling.

Plottet i bogen er ikke til at gætte. Hver gang, man tror, at nu har man løst gåden, viser det sig, at tingene hænger sammen på en helt anden måde. Dette tager virkelig til i den sidste del af bogen, og det er netop det, jeg elsker ved denne genre! Selv den allersidste side efterlader læseren med en cliffhanger og bryder den illusion ned, som man ellers troede skulle skabe rammer om den næste bog i serien. 
Der er en konstant vekselvirkning mellem at udvikle sig som menneske, spænding, dystopiske samfund samt etik, og det skaber en konstant trang til lige at læse et par sider mere.