.

.

mandag den 1. september 2014

Fredericia Teaters "Den lille havfrue"



Jeg har set dette stykke som kulturblogger for Fredericia Teater. Jeg fik billetten gratis af teateret, så jeg kunne anmelde det her på min blog. Der kan læses meget mere om stykket lige her. Alle billeder i indlægget tilhører Søren Malmose. 

Fredericia teater har længe reklameret for den næste store Disney musical. I alle landets byer har man kunnet se bannere eller plakater.  'Den lille havfrue' er en Disney film, som jeg holdt enormt meget af som lille. Den var smuk, imponerende, sjov og uhyggelig: Ren og skær Disney magi! Spørgsmålet er så, om Fredericia teater kan imponere og genskabe den fornemmelse, jeg havde, som barn...

Der er så meget at sige om denne musical. Derfor vil jeg starte med musikken, for er der noget, vi voksne husker fra barndommen med Disney, så er det musikken fra filmene! Udover de sange, vi kender så godt, er der kommet en masse nye til. Det fungerer rigtig godt, og det giver også alle karaktererne mulighed for at vise, at de kan synge: og det kan de! Alt fra falset til bas berøres i de smukke, sjove og festlige sange i musicalen, og det er svært ikke at synge med på de velkendte af dem. Lydeffekterne som bølger og klukkende vand vedholder os i den illusion, at vi er under vand og er en del af det magiske havrige.  

Et glimrende eksempel på, hvordan digitale billeder og kulisser fungerer i samspil. Det har Fredericia Teater virkelig fået fat i til denne forestilling!

Scenografien har Fredericia teater forstået at bruge! Skal jeg sammenligne med den tidligere Disney forestilling (Aladdin), er der sket en klar forbedring! Fredericia har endelig lært at udnytte, at de har en dyb scene, hvor der virkelig er mulighed for at skabe dimensioner og detaljer. Skærmene på scenen bruges ikke længere som en doven løsning, men fungerer smukt i samspil med ægte kulisser og kostumer. Det er en sand fornøjelse og drager virkelig publikum ind i fortællingen!

Her er vi under vand: Mennesker klædt ud som bølger eller havdyr: En kreativ løsning, som tilskueren køber, fordi dette er gjort så gennemført.
Hvordan skaber man illusionen af at være under vand? Det gør man med ensamble! På scenen opleves statister i fiskekostumer eller med bølger malet på - og som tilskuer køber man, at dette selvfølgelig er ægte fisk eller bølger! Ydermere er der gobler på pinde eller en reje i menneskestørrelse (som den observante vil opdage er en meget smuk Lars Mølsted)!  Scenografien gør forestillingen og historien levende, og Fredericia teater har taget opgaven på sig med en masse kreative løsninger, som de kan være enormt stolte af.
Det gode cast kan man ikke komme udenom!  Den skønne Ariel, som er spillet af Kristine Yde, er blevet nævnt utallige gange i andre anmeldelser. Derfor vil jeg ikke skrive det store om hende: Kristine Yde gør det fantastisk som Ariel. Disney prinsessen er jo en form for kliché, men Yde formår at give karakteren en kant og skævhed, som hun også viste i "Young Frankstein". Den smukke prinsesse skinner hele tiden igennem, men det er et dejligt twist, at der ikke er skønsang eller elegante dansetrin i hver eneste scene.
Gadborg gjorde det fabelagtigt som Ursula. Hun var helt klart stykkets stjerne efter min mening, og hendes samspil med Terndrup og Andersen (Bundslam og Skidtslam) var morsomt, uhyggeligt og imponerende!

  Men! Forestillingens glædelige overraskelse var skurken! Det, jeg klandrede Aladdin for, var, at den ikke turde være uhyggelig. Jafar, en skurk som mange børn frygter, blev gjort til en pauseklovn, og de uhyggelige scener blev fjollede og ligegyldige.  Det var også det, jeg frygtede, da jeg satte mig i sædet til denne forestilling: hvad nu hvis uhyggen og den dystre stemning manglede?? Det var ingenlunde tilfældet! Ursula, spillet af Sara Gadborg, var intet mindre end fremragende og forestillingens bedste præstation. Fra den indledende scene og forestillingen igennem higede jeg efter at se og høre hende på scenen igen, fordi hendes karisma og fantastiske stemme bare fængslede mig! Hun formåede at gøre Ursula morsom, dyster men også dragende, som lige præcis er de egenskaber, denne karakter besidder. Sminken og kostumet arbejdede bestemt til Gadborgs fordel, og det gav hende rig mulighed for at udfolde karakteren endnu mere. Gadborg havde kun mulighed for at spille med ansigtet og overkroppen, hvilket bestemt er en udfordring for en skuespiller. Det virkede dog ikke som en forhindring for Gadborg, for hun formåede at bruge sin minik og stemmeføring således, at man glemte, at hun nærmest ikke kunne bevæge sig eller udfolde karakteren med sit kropssprog. Når man siger ond Disney skurk siger man også onde kompaner! I dette tilfælde er der tale om Bundslam og Skidtslam, spillet af Patrick Terndrup og Jacob Andersen. Disse to har et samspil med Gadborg, der gør skurkescenerne til en fornøjelse, og det er et glædeligt gensyn med en Igor fra "Young Frankenstein" - og lidt Igor er der vel også over de slibrige ål ;)?
 
Terndrups og Andersens samspil er uhyrre underholdende: Og Ydes præstation som Ariel var dragende, skæv og helt hendes egen!


 Fredericia Teater har med denne forestilling formået at skabe ægte Disney magi! Der er spænding, romantik, skøn musik og ikke mindst karakterer, som sidder i én længe efter! 
Humoren er Disney tro, og historien er båret af de karakterer, som vi alle er vokset op med. 

Søren Møller, der er teaterchef, har sagt, at teateret har et godt samarbejde med Disney, så hvorfor stoppe det? Efter denne forestilling ser jeg ingen grund til det: Især ikke efter en forestilling, som jeg varmt vil anbefale både til børn, unge og voksne! 


5/6 stjerner 

1 kommentar:

  1. Super anmeldelse! Jeg så Den Lille Havfrue musicalen i Operaen i sommers to gange og er enig i, at det er et fantastiske stykke. Kristine Yde og Sara Gadborg var klart højdepunkterne for mig!

    SvarSlet