.

.

mandag den 29. september 2014

En Harry Potter nørds drøm

Harry Potter har evigt og altid fyldt noget i min litterære verden. Jeg kan slet ikke forestille mig ikke at have læst de bøger, og hvor jeg ville være i dag, hvis ikke jeg havde haft mulighed for at gemme mig i den magiske verden, som Rowling har skabt.

Harry Potter universet er i sig selv magisk, men det er fanbasen også. Over hele verden er der millioner af Potterheads, som slet ikke er færdig med at udforske den verden, vi alle er vokset op med. Vi diskuterer stadig bøgerne, teorier og what-if spørgsmål. Vi griner og græder stadig over vores yndlingscener, og kærligheden til bogens personer vokser med årene.
Nogle gør meget mere for at fortsætte fanbasen, og det er her, at podcasts kommer ind i billedet.
 


Der er virkelig mange Harry Potter podcasts, men jeg er især faldet for Mugglecast. Jeg har hørt med siden 2008, og jeg har hørt alle deres episoder for at være sikker på, at jeg ikke gik glip af noget!
For et par år siden startede en ny podcast: Alohomora! Meningen med denne podcast er at genlæse alle bøgerne og virkelig diskutere dem helt ned i detaljen: Er det her et hint til personens død senere? Vidste Rowling, hvad der skulle ske, da hun skrev det og det? osv. 
I hver episode diskuteres der et kapitel, så på denne måde kan man genlæse bogen og være med i den spændende diskussion.
 
På torsdag sker der noget helt specielt for mig. Jeg skal være med i en international Harry Potter podcast: Alohomora! (Open the Dumbledore). Det er kapitel 26 i Order of The Phoenix, som vi skal diskutere, og jeg kan næsten ikke vente! Det er simpelthen så vildt, at jeg får mulighed for at være med til dette, og især at jeg bliver spurgt.
Jeg søgte om at være guest host allerede ved podcastens lancering, og de er nu vendt tilbage og vil enormt gerne have mig med i programmet.
Toesdag kl.23 vil jeg sidde klar på Skype, og jeg glæder mig SÅ meget til at dele episoden med jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar