.

.

tirsdag den 1. juli 2014

Top 10 Tirsdag - Klassikere

Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema!

Ugens tema er top 10 klassikere, som jeg ønsker at læse. Jeg skal være den første til at indrømme, at det er meget få klassikere, jeg har fået læst. Det er pinligt, men ikke desto mindre er det sandheden. Det er ikke fordi, jeg ikke vil læse dem: Der er bare så mange andre bøger, som fanger min opmærksomhed på hylderne, og så glemmer jeg dem. Derfor var det meget let for mig at finde de 10. De står i vilkårlig rækkefølge, og lad mig endelig vide, hvilke I tænker, jeg skal kaste mig over først :)



  1. To Kill A Mockingbird af Harper Lee. Det er bogen, som alle bogbloggere taler om. Det er klassikerEN, hvis du spørger de fleste engelsklærere. Den skal bare læses.
  2. 1984 af George Orwell. Vi læste et uddrag for denne bog i engelsk på gymnasiet, og lige siden har jeg virkelig haft lyst til at læse den. Det er bare ikke sket endnu...
  3. Stolthed og Fordom af Jane Austen. Man skal bare have læst Jane Austen. På den ene eller den anden måde. Jeg har bare ikke fået det gjort endnu. UNDSKYLD! Som kvinde er det jo en lov at få det gjort.
  4. Frankenstein af Mary Shelley. Efter at have set adskillige teaterforestillinger og filmudgaver af denne bog, skal den bare læses. Jeg elsker fortællingen og vil så gerne læse den også!
  5. Dracula af Bram Stoker. Med min kærlighed for vampyrer, er jeg nødt til at læse fortællingen, der har startet det hele!
  6. Brave New World af Aldous Huxley. Denne bog læste vi også uddrag af i engelsk. Den minder meget om 1984, og netop derfor vil jeg rigtig gerne læse den!
  7. Les Misérables af Victor Hugo. DO YOU HEAR THE PEOPLE SING! JA! Den bedste musical til dato, og jeg vil så gerne læse den fantastiske fortælling!
  8. Doktor Jekyll & Mr. Hyde af Robert Luis Stevensson. Jeg elsker gys og psykologi. Denne bog har begge ting, og netop derfor skal den læses: Også bare fordi alle andre bøger refererer til dem...
  9. Gøgeredden af Ken Kesey. Jeg har altid elsket filmen, og især hovedpersonen. Derfor glæder jeg mig rigtig meget til at læse bogen!
  10. Into the wild af John Krakauer. Filmen får mig altid til at tudbrøle. Det er en så gribende fortælling, og jeg vil så gerne læse hans egne ord og beretning om sit brud med familie og søgen på et godt liv i det vilde...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar