.

.

mandag den 19. maj 2014

Et helt nyt kapitel!

De fleste af jer ved det sikkert allerede, men ikke desto mindre vil jeg også skrive det her. Dette indlæg kommer ikke til at handle om bøger eller anmeldelser: Det er et personligt indlæg, som også kommer op på livsstilsbloggen.
Fordi I er nogle af de bedste læsere i verdenen, skal I selvfølgelig også have hele historien:


JEG ER BLEVET FORLOVET! 

JA! Det er sandt - jeg skal sgu giftes! I weekenden troede jeg, at jeg skulle i sommerhus med en veninde og fejre hendes 20års fødselsdag: I stedet blev jeg snydt og sat af ved et sommerhus, hvor Mark ventede på mig: Et luksushus med pool, sauna og jacuzzi til 2!

Jeg tror, at jeg var i chok i cirka en halv time, for jeg havde virkelig ikke regnet denne store overraskelse ud! Min veninde skyndte sig væk, og så stod vi dér! Mark havde lavet super lækker mad, tændt lys over alt og købt fine hjerter til bordet. Mens vi spiste, snakkede vi ikke så meget, og Mark virkede meget nervøs.
Da jeg kom tilbage fra et hurtigt toiletbesøg (hvor jeg også var nødt til at sidde med hovedet mellem benene for ikke at besvime...), stod han med en flaske champagne og sagde, at der jo også var noget, vi skulle fejre. Jeg var sikker på, at det var, at vi begge klarede praktikken så godt.
Hvad han så siger bliver mellem os, men det ender med, at han sætter sig på knæ og viser mig den smukkeste æske i træ, hvor han har fået indgraveret et citat fra Nightmare before Christmas.

"We can gaze into the stars

And sit together now and forever"

Dette er fra den sang, som Jack og Sally synger sammen, da de endelig får hinanden, og vi har altid sammenlignet os lidt med dem: Og det er de figurer, vi altid har sagt, at vi gerne vil have på vores bryllupskage! Det var så smukt, og ringen i æsken var endnu smukkere!
Selvfølgelig sagde jeg ja - og se de smukke ringe, som han har skaffet!


Resten af aftenen havde vi for os selv, hvor vi svømmede i poolen og drak champagne i jacuzzi, mens han endelig kunne fortælle mig alle de hemmeligheder, han har haft siden januar! Derudover kunne han fortælle, at ALLE vores venner og familie vidste det, da de havde været med til at snyde mig! Lørdag fik vi besøg af en masse fra vennegruppen, og det var så vildt at høre, hvor meget de alle har haft med det at gøre! Søndag kom vores forældre og søskende, og da de tog hjem kunne vi slutte weekenden af i ro bare os!

Jeg er så lykkelig og vil gerne sige tusind tak for alles lykønskninger og hjælp til Mark omkring denne weekend. Det er så vildt, hvor meget han gjorde ud af det, og jeg vil aldrig nogensinde glemme det!

Nu skal der planlægges bryllup, og jeg er allerede i gang! Fotograf, gæsteliste, og ikke mindst kjole! Det kommer til at fylde lidt på bloggen, men det meste vil jeg skrive på min livsstilsblog, The Coffeedreams, og den er I meget velkomne til at følge også! 

8 kommentarer:

  1. Iiihhh, Tillykke. Det bliver da vildt spændende med bryllup og det hele. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig også helt vildt til det hele! Planlægningen bliver måske lidt presset, men vi skal nok finde ud af det hele :D

      Slet
  2. Igen stort stort tillykke, hvor er det vildt og godt :) Og ååååh så romantisk <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Sabrina. Jeg kan slet ikke forstå, at han gjorde så meget ud af det: Det var jo bedre end alle filmene ;)

      Slet
  3. Det er jo bare så romantisk... ♥
    Godt gået af Mark - og endnu en gang tillykke til jer begge :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er sgu også stolt af ham. Det er simpelthen så sindssygt, hvad han har udrettet med den weekend!
      Nu glæder jeg mig til, at ringen passer 100% (som du kan se på billedet klemmer den en lille bitte smule), så er alt bare perfekt :D

      Slet
  4. Stort tillykke :) Hvor er det et fint frieri :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt vildt! Han er sgu fantastisk :)

      Slet