.

.

tirsdag den 1. april 2014

Top 10 Tirsdag - "Gateway" bøger/forfattere


Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema!

Denne uges tema er "Gateway" bøger/forfattere. Det kan dække over, hvilke forfattere, bøger eller serier, der har fået mig til at læse mere inden for den genre eller af den forfatter! Listen er lavet i vilkårlig rækkefølge, og jeg kunne simpelthen ikke komme op på de 10. Derfor er listen på 5 gateways! Enjoy!


  1. Harry Potter serien. Jeg er jo hende Harry Potter-nørden. De var de første lange bøger, jeg læste selv, og de gav mig virkelig lyst til at læse endnu flere bøger. Siden da har jeg altid haft en bog med mig overalt!
  2. Twilight. Jeg læste den første bog lige inden alle andre. Jeg elskede den! Bøgerne er en guilty pleasure, men jeg har genlæst dem mange gange, og jeg synes virkelig, de er fede! Jeg har læst enormt mange paranormale romancer siden, og der er mange, der fortsat venter. Vampyr-historier er også blevet favoritter, så de står også i kø!
  3. Fredag den 13./Æblekinder. Maria Hirses 2 (der kom senere hen en 3'er) biografier har jeg læst flere gange end noget andet. Jeg kunne simpelthen ikke lade være med at genlæse dem konstant, fordi de bare ramte mig så godt. Hendes bøger har fået mig til at læse meget mere om ungdomsproblemer, selvmord og psykiske problemer!
  4. Fifty Shades of Grey. Jeg har ikke læst erotiske bøger, før jeg fik disse. Jeg slugte dem alle 3 på en uge, og siden har jeg købt mange af de andre i genren med større eller mindre succes. Denne genre er jeg bestemt ikke færdig med endnu!
  5. Brødrene Løvehjerte. Astrid Lindgrens fantastiske børnebog er jo ikke kun for børn. Med denne bog opdagede jeg glæden ved barnlige fortællinger, og hvor meget de også kan give til voksne!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar