.

.

tirsdag den 15. april 2014

Top 10 Tirsdag - Bog-relaterede ting, jeg ønsker mig


Top 10 Tuesday kaldes på dansk "Top 10 Tirsdag" og er et begreb fra bloggen The Broke and the Bookish. Pointen er, at der hver uge kommer et nyt emne, som bog-bloggere kan lave en Top 10 liste over ugens tema!
Denne uges tema er "Bog-agtige ting, som jeg gerne vil eje". Det kan være alt fra bogreoler til et smukt bogmærke. Listen er stillet op i vilkårlig rækkefølge, og måske kan den skabe noget inspiration hos nogle af jer andre :) Enjoy!
  1.  Nye bogreoler. Er der noget, jeg altid vil mangle er det bogreoler! Jeg har virkelig ikke plads til alle de skønne bøger, som jeg ønsker mig. Må man også ønske sig mere plads til disse reoler??? 
  2. Harry Potter tryllestave. Jeg begyndte min samling, da jeg var i London, og drømmen er bestemt at få dem alle. Eventuelt indramme dem og gøre det til et stort kunstværk! 
  3. Tidsvender-halskæde. Den er smuk og mega fed. Must have!! 
  4. Det gyldne lyn-øreringe. Man er vel en Harry Potter nørd? 
  5. Wall sticker med bog citater. Jeg elsker Wall stickers, og det kunne være så fedt at have en masse rundt omkring med citater fra de bedste bøger! 
  6. En god lænestol. Jeg mangler virkelig et sted, hvor jeg kan sætte mig ned og læse og sidde der i flere timer. En rigtig god stol er lige det, jeg har brug for! 
  7. En kamin. Drømmen for mig er at kunne læse foran min kamin og drikke en rigtig dejlig kop te! I mit drømmehjem skal der altså være en kamin.  
  8. 1001 bøger. Jeg mangler den, og når jeg får den, kan jeg endelig begynde at markere de bøger, som jeg har fået læst. Alle bøger i den skal læses, inden jeg dør. Basta! 
  9. En billet til Orlando's Harry Potter park. Behøver jeg at sige mere? Det er skide dyrt og det er virkelig et sted, jeg gerne vil se!! 
  10. Et personligt bogmærke. Jeg har set mange forskellige bogmærker, hvor der enten er indgraveret citater eller et mønster. Jeg synes de er så fine, så det skal bestemt også på listen!!   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar