.

.

mandag den 7. april 2014

"Divergent: Afvigeren" af Veronica Roth

Titel: Divergent: Afvigeren
Forfatter: Veronica Roth
Serie: Divergent
Forlag: Alvilda
Sider: 429
Sprog: Dansk

Bedømmelse: 5/5

Denne bog er stillet til rådighed af Forlaget Alvilda. Alle holdninger og meninger til bogen er mine egne!

Dette er den første bog i serien om Tris og Four og deres univers.

Tris skal endelig finde ud af, hvor hun hører hjemme: Hvilken egenskab, der skal fylde mest i hendes liv. Alle unge får lavet en test, der skal vise, hvilken bydel, de skal tilhøre. Men Tris er en divergent: hendes test er tvetydig, offer skal holdes som en enorm hemmelighed! 

Jeg har længe glædet mig til at læse denne bog, og da jeg fik den som anmeldereksemplar, jublede jeg! Alle har snakket om disse bøger, og med god grund! Divergent er en anderledes fortælling, og den gør sig glimrende i denne periode med bøger som Hunger Games. 

Universet er gennemført og beskrives med enormt mange detaljer. Det er en sand fornøjelse, at forfatteren tager sig tid til at beskrive de små detaljer og den måde, hvorpå tingene fungerer i denne verden. Jeg frygtede, at der hurtigt ville starte en krig, of at man ikke følte sig hjemme i universet, men det var langt fra tilfældet!
Den største del af bogen beskriver Tris' udvikling i sin nye bydel, og hvordan hun danner venskaber med nogle af de andre nyankomne. Samtlige karakterer er elskelige, og det er skønt at følge deres udvikling også. 
Universet er spændende, og man opdager hele tiden nye ting, som udvider og giver læseren lyst til at læse mere.

Tris er bogens hovedperson, og det er hende, der fortæller historien. Hun er en handlekraftig ung pige, og det er en fornøjelse at følge hendes historie. I modsætning til mange nye unge heltinder, er Tris modig, stædig og tør bestemt sige sin mening! Hun er beskrevet rigtig godt og det er svært ikke at holde af hende. 
Hendes venskaber med diverse andre nyankomne udvikler sig naturligt og er ikke forceret, og disse karakterer bruges der også tid på. Det er vigtigt for forfatteren, at de ikke bsre er fyld i historien, og det gør også, at læseren er meget mere engageret i fortællingen.

Divergent er en serie, jeg virkelig glæder mig til at læse mere af! Lige til det sidste er bogen fyldt med spændingsøjeblikke, og den efterlader sin læser med en blanding af cliffhanger og forløsning!
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar