.

.

søndag den 13. april 2014

"Thuleselskabet" af Mads Peder Nordbo

Titel: Thuleselskabet
Forfatter: Mads Peder Nordbo
Serie: Mathias Hviid
Forlag: Lindhardt & Ringhof
Sider: 470
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 3/5


Denne bog er venligst sponsoreret af Lindhardt & Ringhof. Der kan læses mere om bogen på deres hjemmeside. Holdninger og tanker om bogen er mine egne. 

Dette er den 2.bog i serien om Mathias Hviid.

En kvinde findes død ved en runesten, og hun har tusinde runer og tegn skåret ind i kroppen. Mathias tilkaldes som runeekspert, men hurtigt opdager han, at dette er meget større end runer. Han blandes selv ind i mysteriet om kvindes død, og spøgelser fra fortiden kommer krybende hurtigere, end han kan klare.

Jeg har ikke læst "Odins labyrint", som er den første bog i serien. Normalt oplever jeg, at man kan læse en krimi, som er en del af en serie, uden at sidde og ligne et spørgsmålstegn, hvis ikke man lige har nået de første i serien. Det vil jeg ikke sige er tilfældet her. De første mange sider sad jeg og ærgede mig gul og blå over, at jeg ikke havde læst den første bog indenda, da der var en masse navne, man skulle vide, hvor hørte hjemme, og det var tydeligt, at forfatteren regnede med, at man kendte til den tidligere bogs plot og karakterer. Det er også helt okay, at man bygger sin bog op på denne måde, men jeg ville gerne have været "advaret", inden jeg kastede mig ud med denne bog.

Når det så er sagt, er der tale om en spændende bog. Når man får sat sig ind i historien og lærer at se bort fra de mange referencer, bliver der åbnet op for en godtepose med krimi, spænding og mysterier i bedste Da Vinci-mysteriet stil! Bogen er letlæselig men uden at sproget er fladt eller uden liv, og cliffhangerne står i kø. Til tider blev bogen lidt langsommelig og tung at fortsætte med, men disse passager varer heldigvis ikke længe: Man kommer hurtigt med på vognen igen og glæder sig til at se, hvad det næste skridt bliver.

Mathias Hviid er bogens hovedperson, og det er yderst sjældent, at jeg har oplevet en krimi fortalt med jeg-fortæller. Det overraskede mig faktisk en del, men det gjorde rigtig meget godt for fortællingen, da jeg lige havde vænnet mig til det. Det gør beretningen meget mere personlig, og jeg følte mig draget ind i universet og fortællingen på en helt anden måde, end hvis det var en alvidende fortæller. Det er fedt, at forfatteren med denne stil tør noget anderledes inden for genren, og det fungerer rigtig godt! Mathias er en udmærket karakter. Der var ikke noget ekstraordinært ved ham, jeg husker ham ikke som speciel, men han er velskrevet og fungerer godt til netop denne roman. Jeg tror også her, at jeg bliver ramt af min "Jeg har ikke læst den første bog", så den udvikling, det virker til, at han gennemgik i den, har jeg ikke mulighed for at forholde mig til. 

Jeg er en krimignasker, ligesom min mor. Der er efterhånden blevet læst en del i denne genre, og denne bog er desværre ikke en af de bedste. Idéen om en dansk Dan Brown-fortælling er rigtig fed, og den gør sig bestemt også godt langt hen ad vejen. Desværre sidder jeg ikke tilbage og har svært ved at komme videre. Bogen blev lukket, og så gik livet ligesom videre. Måske ændrer jeg holdning, når jeg engang har læst Odins labyrint? Det må tiden vise! Jeg kan i hvert fald kun anbefale, at man lægger ud med den første i serien, for jeg tror, at man får noget helt andet med, når det er tilfældet! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar