.

.

søndag den 23. marts 2014

Bogbloggere til Tea Party

I går var en ganske særlig dag! Jeg var første gang til Bogbloggertræf og møde en masse af de andre glade bog-piger! Det var fantastisk at være i et selskab, hvor det ikke var irriterende, at man ville diskutere bøger, og det var meget lærerigt, og jeg fik en masse idéer med hjem til, hvad jeg skal have læst :D
Det var en helt fantastisk dag, og jeg er SÅ glad for, at jeg tog af sted! Katja og Mathilde havde gjort så meget ud af dagen, som jeg vil fortælle lidt om i dette indlæg.Men først en stor tak til alle, som deltog og gjorde dagen helt særlig. Tak fordi I tog så godt imod mig som en af de nye i kredsen, og jeg glæder mig allerede til næste gang :) Et stort bifald og en stor tak til Katja og Mathilde, som bare have kælet for detaljerne og skabt en fantastisk dag :D!

Dagens tema var "Alice i Eventyrland" med fokus på The Tea Party, som bliver holdt hos den Gale
Hattemager! Så snart vi kom ind, var der pyntet fint op med tekopper, spillekort og udklip på væggene. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg var kommet en tur til Alices verden!

 
 På buffetordet var der tallerkener og, kopper og detaljer i bedste Alice-stil. Dette havde Katja fundet hos http://www.dreamparty.dk/, som sponsorede tingene til træffet. Det gav det hele et fint pift og gjorde, at alle kom meget mere ind i stemningen, hvilket var skønt!
Maden var rigtig lækker, og vi spiste rigtig meget. Kagen var især populær ;)
Billedet er taget af Katja (www.cautious.dk)

 Ikke nok med at vi fik lækker mad og der var herlige mennesker omkring én. Vi fik også en gave med hjem! Et valgfrit eksemplar af Alice i Eventyrland, som var sponsoreret af forskellige forlag. Selv valgte jeg den, som kan ses i baggrunden herunder. Den er fra http://carlsen.dk/, og er med Robert Ingpens smukke illustrationer, som jeg følte passede perfekt til mig! Den skal hjem på hylden at pynte, og jeg glæder mig til at læse bogen igen med træffet i baghovedet :)

Billedet er taget af Katja (www.cautious.dk)
Traditionen tro, var der bog-jeopardy! Jeg har aldrig været med før, men reglerne var til at forstå, og konkurrence-genet satte vist ind for de fleste! Der blev gættet løst, grint og ikke mindst udfordret på teatralske kompetencer, da det ikke blot handlede om at svare på sørgsmål ;) Jeg var valgt som holdkaptajn for mit hold, som fik en meget fin 2.plads (De andre vandt kun fordi de snød, det er jeg sikker på!), og der var en lille ekstra pakke til holdkaptajnen! I den var der en flaske i bedste Alice-stil, som helt klart skal hjem og pynte på bogreolen sammen med de andre bogrelaterede genstande og en ørering med en fin lille te-kande!


 
Alt i alt må man sige, at det har været en begivenshedsrig oplevelse! Jeg glæder mig til næste omgang, og nu skal der læses. Det eneste minus ved at være sammen med andre bogbloggere er jo, at man får hørt om så mange gode bøger, man endnu ikke har nået!

4 kommentarer:

  1. Det var sådan en god dag - og enormt hyggeligt at møde dig! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. I lige måde søde Rikke! Det var virkelig en skøn dag :D!

      Slet
  2. Lyder bare til at i har haft en rigtig skøn dag.. Lækkert.. <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Det havde vi bestemt! Det var så fedt at møde alle de andre! Det var svært ikke at være lidt fangirl, for ser virkelig meget op til nogle af dem ;)

      Slet