.

.

mandag den 15. juli 2013

"En sag for Helen Walsh" af Marian Keyes

Titel: En sag for Helen Walsh
Forfatter: Marian Keyes
Serie: Familien Walsh
Forlag: Cicero
Sider: 451
Sprog: Dansk
 

Bedømmelse: 2/5

Dette er et anmeldereksemplar, som jeg har fået af www.saxo.com
"En sag for Helen Walsh" er den femte bog i den uafhængige serie om familien Walsh. Denne bog fokuserer på søsteren Helen.

Helen er privatdetektiv og er sin egen herre. Hun har dog problemer med øknomien og mangler en ny sag, så hun kan tjene sin tabte lejlighed hjem igen. En gammel flamme, Jay, ringer til hende og beder hende finde Wayne, som er sanger i en gammel popgruppe. Gruppen skal holde genforeningskoncerter, men det kan de ikke uden Wayne, som tilsyneladende er pist væk.
At Helen ved siden af er depressiv og suicidal gør ikke jobbet lettere for hende...

Dette er den første bog i serien om familien Walsh, som jeg læser. Jeg havde høje forventninger, fordi mange har rost den første bog til skyerne. 
Desværre er jeg blevet svært skuffet. Det tog bogen hele 300 sider at få mig engageret, og hver side indtil da var en sand kamp at komme igennem.
Det lyder rigtig hårdt, men sådan havde jeg det desværre.

Lad os starte med det negative: Historien fandt jeg ikke spor interessant. Den var faktisk ligegyldig. Helen er jeg-fortælleren i bogen, og hun har for vane at fortælle mange sidehistorier og snakke om rigtig mange mennesker, før hun når frem til sin egentlige pointe, og der har man faktisk glemt, hvad det var, vi egentlig snakkede om. Den krimi-agtige fortælling var kedelig go langtrukken, og jeg havde slet ikke lyst til, at Helen skulle finde Wayne, så tingene kunne ende godt. Eftersøgningen var simpelthen ikke noget, der er værd at skrive hjem om!
Helens karakter fandt jeg heller ikke sympatisk på nogle punkter, før jeg nåede til side 300. Hun var skidesur og irriterende, og jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle holde med hende på noget tidspunkt.
 Jeg siger altid, at man skal give en bog 100 sider til lige at komme i gang og introducere sine karakterer og lade os falde til i universet. Det behøvede denne bog så 300 sider til, hvilket ganske enkelt er alt for lang tid!

Når det så er sagt, skete der noget efter side 300. Jeg havde ikke lyst til at stoppe med at læse, og historien engagerede mig, fordi Helens karakter endelig uddybes. Hun er ikke længere den sure og irriterende detektiv, som vil gøre livet surt for andre. Hun har følelser, kan være sympatisk, kærlig og ked af det.
Da hun fortæller om sin indlæggelse på psykiatrisk afdeling grundet et mislykket og lettere komisk selvmordsforsøg, kom der en side frem af hende, som jeg virkelig godt kunne have brugt på side 100! Denne udvikling skulle være sket langt tidligere, og jo mere hun fortæller om sin baggrund og sine følelser om de folk, der er omkring hende, desto mere interessant blev hun. 
Det samme med historien. Waynes omgangskreds og familie introduceres rigtigt, og det gjorde, at eftersøgningen fik en dimenssion, jeg savnede meget tidligere i historien. 
 Sproget er også rigtig flot. Den er skrevet smukt og med nogle rigtig fine vendinger, og det er tydeligt, at Keyes har ladet sin karakter fortælle og ladet hendes personlighed skinne igennem i formuleringerne helt til det sidste!

"En sag for Helen Walsh" er en okay bog. Når den først kommer i gang (side 300!) er det en smuk og fin fortælling om depression, angst og frygten for sit liv, fremtid og hverdag. Desværre kommer den bare først i gang, når der er 150 sider tilbage...

4 kommentarer:

  1. Lidt surt at du starter med den sidste bog, for så ved du jo mere eller mindre hvad der er sket i de foregående :) Personligt synes jeg, at En sag for Helen Walsh er den kedeligste af Walsh bøgerne. Kan virkelig anbefale dig at læse Vandmelonen! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var den, jeg fik til anmeldelse, og jeg fik at vide, at de kunne læses uafhængigt af hinanden. Desværre har jeg ikke lyst til at læse de andre, men jeg lover at læse vandmelonen også - bare for din skyld ;)!

      Slet
    2. Det kan de i teorien også - der kommer bare så mange referencer til tidligere historier, at det nærmest ødelægger dem :) Hehe det er jeg glad for. Jeg kan ikke garantere at du vil kunne lide den, men jeg kan garantere at den er bedre end En sag for Helen Walsh ;)

      Slet
    3. Ah, så er jeg med! Endnu større grund til at give den første bog en chance, og det lover jeg at gøre :)
      Altså, det kan næsten ikke blive værre, så jeg kan kun blive overrasket, tror jeg ;)!

      Slet