Titel: Carrie
Forfatter: Stephen King
Serie: -
Forlag: Artia
Sider: 209
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Carrie går i High School og er ikke som de andre piger. Hun er tyk, bumset og kikset. Men hvad de andre ikke ved, er, at Carrie har helt bestemte evner, som man bestemt ikke skal spøge med. Carrie kan telekinese, og med evnerne udvikles hurtigere, end Carrie kan håndtere...
Stephen King er en fantastisk forfatter. Jeg elsker hans bøger, og jeg elsker den måde, han skriver ikke klassisk gys på. I Carrie er der ikke en ond poltergeist eller et spøgelse på spil - det er hovedpersonen selv, der har paranormale evner, som hun ikke kan kontrollere.
Bogen er sat op sådan, at Carrie er hovedpersonen, men hvert "kapitel" indledes med uddrag fra artikler, bøger og interviews omkring Carrie. Bogen bilder os ind, at dette er sket i virkeligheden, hvilket underbygges med diverse tidsskrifter, beretninger fra overlevende på "Balaftenen" (Den aften, hvor Carries evner går helt amok og smadrer hele byen) og læger, der udtaler sig om telekinese-genet, som man har opdaget grundet Carrie.
Det gør historien meget mere interessant, og flere gange tager man sig selv i at ville google sagen for at læse endnu mere om den, for selvfølgelig er det sket i virkeligheden!
Carries tanker er med os hele vejen igennem bogen, og man skal lige vænne sig til den måde, det er stillet op på. Når det så er gjort, får man et fantastisk indblik i hende, og hvordan hun tænker om det hele - og ikke mindst sig selv, sine evner og det liv, hun lever.
Carrie er hovedpersonen, og det er mest fra hendes vinkel, historien fortælles. Jeg tror, at vi alle kan nikke genkendende til det med at være en kikset teenager, som bliver drillet, men den mobning, der sker af Carrie er så ekstrem, og det gør det ikke bedre, at hun skal kæmpe med de store kræfter, som hun besidder. Hun er en skrøbelig pige, og alligevel har hun en vilje, som man kun kan beundre hende for. Når man læser uddrag fra artikler og de bøger, der skal forestille at være skrevet om hende, får man også en masse "bonus-info", som gør fortællingen meget mere spændende!
Carries mor er også en meget vigtig karakter i denne bog. Hun er fantastisk kristen, og hun har endda indrettet Carrie et "bede-skab", hvor hun kan blive smidt ind som straf - nogle gange op til flere dage. Moren er bestemt ikke tilfreds med, at hun har syndet og født et barn, for en kvinde skal forblive urørt, og den terror, hun udsætter sin datter for, forklarer endnu mere omkring Carries væremåde og følelser.
Udover at blive straffet og få at vide at hun er Satans yngel, får Carrie også sat evige skræmmebilleder op. Carrie er opfostret i frygt, og samtalerne og scenerne med hende og moren er fantastiske og skrevet så unikt, og de er helt klart bogens største force i mine øjne!
Carrie er en hurtigt læst bog, og jeg vil anbefale den til alle, der overvejer at gå i gang med Stephen King. Den kan man roligt lægge ud med, især fordi det er en af hans mindre "mærkelige" bøger ;)
Historien er spændende og drager læseren ind fra første færd, og man glemmer ikke Carrie lige med det samme - det sørger King, hans skrivestil og slutningen for!
Titel: En sag for Helen Walsh
Forfatter: Marian Keyes
Serie: Familien Walsh
Forlag: Cicero
Sider: 451
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 2/5
Dette er et anmeldereksemplar, som jeg har fået af www.saxo.com
"En sag for Helen Walsh" er den femte bog i den uafhængige serie om familien Walsh. Denne bog fokuserer på søsteren Helen.
Helen er privatdetektiv og er sin egen herre. Hun har dog problemer med øknomien og mangler en ny sag, så hun kan tjene sin tabte lejlighed hjem igen. En gammel flamme, Jay, ringer til hende og beder hende finde Wayne, som er sanger i en gammel popgruppe. Gruppen skal holde genforeningskoncerter, men det kan de ikke uden Wayne, som tilsyneladende er pist væk.
At Helen ved siden af er depressiv og suicidal gør ikke jobbet lettere for hende...
Dette er den første bog i serien om familien Walsh, som jeg læser. Jeg havde høje forventninger, fordi mange har rost den første bog til skyerne.
Desværre er jeg blevet svært skuffet. Det tog bogen hele 300 sider at få mig engageret, og hver side indtil da var en sand kamp at komme igennem.
Det lyder rigtig hårdt, men sådan havde jeg det desværre.
Lad os starte med det negative: Historien fandt jeg ikke spor interessant. Den var faktisk ligegyldig. Helen er jeg-fortælleren i bogen, og hun har for vane at fortælle mange sidehistorier og snakke om rigtig mange mennesker, før hun når frem til sin egentlige pointe, og der har man faktisk glemt, hvad det var, vi egentlig snakkede om. Den krimi-agtige fortælling var kedelig go langtrukken, og jeg havde slet ikke lyst til, at Helen skulle finde Wayne, så tingene kunne ende godt. Eftersøgningen var simpelthen ikke noget, der er værd at skrive hjem om!
Helens karakter fandt jeg heller ikke sympatisk på nogle punkter, før jeg nåede til side 300. Hun var skidesur og irriterende, og jeg kunne ikke se, hvorfor jeg skulle holde med hende på noget tidspunkt.
Jeg siger altid, at man skal give en bog 100 sider til lige at komme i gang og introducere sine karakterer og lade os falde til i universet. Det behøvede denne bog så 300 sider til, hvilket ganske enkelt er alt for lang tid!
Når det så er sagt, skete der noget efter side 300. Jeg havde ikke lyst til at stoppe med at læse, og historien engagerede mig, fordi Helens karakter endelig uddybes. Hun er ikke længere den sure og irriterende detektiv, som vil gøre livet surt for andre. Hun har følelser, kan være sympatisk, kærlig og ked af det.
Da hun fortæller om sin indlæggelse på psykiatrisk afdeling grundet et mislykket og lettere komisk selvmordsforsøg, kom der en side frem af hende, som jeg virkelig godt kunne have brugt på side 100! Denne udvikling skulle være sket langt tidligere, og jo mere hun fortæller om sin baggrund og sine følelser om de folk, der er omkring hende, desto mere interessant blev hun.
Det samme med historien. Waynes omgangskreds og familie introduceres rigtigt, og det gjorde, at eftersøgningen fik en dimenssion, jeg savnede meget tidligere i historien.
Sproget er også rigtig flot. Den er skrevet smukt og med nogle rigtig fine vendinger, og det er tydeligt, at Keyes har ladet sin karakter fortælle og ladet hendes personlighed skinne igennem i formuleringerne helt til det sidste!
"En sag for Helen Walsh" er en okay bog. Når den først kommer i gang (side 300!) er det en smuk og fin fortælling om depression, angst og frygten for sit liv, fremtid og hverdag. Desværre kommer den bare først i gang, når der er 150 sider tilbage...
Titel: Den Rubinrøde Krønike
Forfatter: John Stephens
Serie: Bøgerne fra begyndelsen
Forlag: Alvilda
Sider: 556
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Dette er anden bog i serien om søskendeflokken Kate, Michael og Emma og deres kamp for at finde de 3 bøger fra begyndelsen.
Det Smaragdgrønne Atlas er fundet, og nu er tiden kommet til at finde Krøniken, som også kaldes Livets Bog. Kate splittes fra Michael og Emma, og de får hver deres eventyr at drage ud på. For kan Kate nogensinde komme tilbage fra 1800tallet og finde sine søskende igen, og kan Michael klare at være vogter af Krøniken og derved tage alle menneskers lidelse og glæder på sig?
Jeg havde enormt store forventninger til denne bog, fordi jeg elskede 1eren så meget! Alle forventninger er indfriet, og med den onde cliffhanger er jeg SÅ klar til den sidste bog i trilogien. Den måde, John Stephens har valgt at dele bøgerne op på, er rigtig god. I første bog var der fokus på Kate - den ansvarsfulde og voksne storesøster - og i denne bog får Michaels karakter lov til at udfolde sig.
Michael er den mellemste i søskendeflokken, og han er den eneste dreng. Han ser enormt meget op til den far, som han knapt kan huske, og han har altid set på til Kate som gruppens leder. Da Kate bliver sendt til fortiden, er det ham, som skal være den ældste og have ansvar for lillesøsteren, Emma.
Det fantastiske ved Michael er, at han har et stort h
