Titel: Det Smaragdgrønne Atlas
Forfatter: John Stephens
Serie: Bøgerne fra begyndelsen
Forlag: Alvilda
Sider: 429
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 5/5
Kate, Michael og Emma er søskende. De har altid boet på børnehjem, og de ved intet om deres fortid. Da de sendes til Dr.Pyms børnehjem, ændres alt. De finder en mystisk bog, som sender dem tilbage i tiden, og det viser sig, at de er de eneste, der kan redde den lille by, Cambridge Falls, fra den onde grevinde...
Jeg elsker fantasy. Virkelig. Harry Potter, Hunger Games, Ringenes Herre. Da jeg hørte om denne serie, blev jeg ellevild, men også nervøs. For er den ikke bare som alle de andre? Har denne serie noget nyt at komme med?
Svaret er ja!
Kate er den ældste i søskendeflokken. Hun er mor for de 2 andre, og hun er altid fornuftig og sætter sig selv til sidst. Michael er den nørdede bror med briller, som tror på magi og dværge. Emma er den lille pige, som bruger store ord og ofte kommer op at slås. Disse former for karakterer er der tit med i et eventyr, og det er der selvfølgelig også her. Det gør ikke noget, for John Stephens' måde at skrive om dem på er både morsom, kærlig og trist. Fra første side elsker man søskendeflokken, og man glæder sig til at se, hvad der sker næste gang. Deres samspil er genialt, og de mange diskussioner Emma og Michael imellem er intet mindre end underholdende. Udviklingen for alle 3 igennem bogen er spændende, og det er ligegyldigt, hvem man læser om: Man vil bare gerne have mere!
Når man skriver fantasy, skal man skabe et univers. Det er tit her, det bliver problematisk for den enkelte forfatter, fordi man skal skabe noget, som ingen andre har skrevet om før. Det er det, som har gjort Harry Potter, Ringenes Herre og Hunger Games til en så står hype - og det er også derfor, at disse bøger går direkte i hjertet på mig! Det kan godt være, at Stephens ikke skaber store verdenener og lande, men han holder det simpelt, hvilket er hans force. Verdenen er den, som vi kender - bare tilføjet drager, dværge og magi. Fortiden er en form for dystopia, og meningen med det hele, er, at børnene skal redde fortidens beboere fra den onde grevinde, som leder efter den bog, som de er i besiddelse af.
Grevinden er skurken i denne bog, og hun er lidt ligesom dronningen i Alice i eventyrland - sindssyg og forfængelig og barnlig på en og samme tid. Hun er direkte psykopat men har alligevel tillagt sig en barnlig natur, og det gør hende blot endnu mere skræmmende. Hun pjatter og fniser, men samtidig slår hun folk ihjel til højre og venstre!
Hun er konsekvent og ved, hvad hun vil have, og hun er udspekuleret til det sidste igennem hele bogen.
Det smaragdgrønne atlas er en fantastisk fantasybog og et genialt eventyr. Den er original, hyggelig og noget både for børn og voksne. Jeg kan slet ikke vente med at læse den næste i serien! Her er i hvert fald en bog, som sagtens kan blive "The next big thing!"
Titel: The Fault In Our Stars
Forfatter: John Green
Serie: -
Forlag: Penguin Books
Sider: 313
Sprog: Engelsk
Bedømmelse: 5/5
Hazel har haft kræft, som har spredt sig til lungerne. Sygdommen holdes under kontrol, men hun skal evigt og altid rende rundt med sine slanger, der giver ilt, da lungerne er ødelagte. Hendes ungdomsliv er ikke som alle andres, og hendes venner kender hun fra sin støttegruppe.
Men en dag tager hendes ven Isaac en kammerat med: Augustus. Hurtigt forelsker Hazel sig, og intet er, som det var før...
Det er enormt svært at skrive noget om en bog, der har rørt én så meget som denne gjorde. Jeg vil ikke desto mindre prøve.
TFIOS er en fuldstændig fantastisk og genial bog. Den rammer plet med alle sine beskrivelser og karakterer, og der er ikke noget tidspunkt, hvor jeg fandt den langtrukken, kedelig eller klichéfyldt, hvilket godt kan ske for romaner omkring sygdom og kærlighed.
Romanen er en moderne udgave af Romeo og Julie, da de to elskende godt ved, at de har hinanden på lånt tid, og at det umuligt kan ende godt...
John Green formår med denne bog at sætte fokus på cancer og den alvorlige konsekvens, der både er for offer, pårørende og alle omkring én generelt.
Cancer er en forfærdelig sygdom, og en bog som denne tør sige tingene ligeud: Også dem, som vi ikke har lyst til at høre om. Bogen er modig - men det er også det, der gør, at jeg ikke har kunnet lægge den fra mig de sidste par dage!
Hazel er hovedpersonen, og det er hende, der fortæller historien. Som mange i et så alvorligt sygdomsforløb har Hazel en masse følelser, som hun ikke kan håndtere. Nogle ting kan man ikke fortælle til sine forældre, og nogle følelser forstår man bare ikke. Gennem bogen når Hazel at være alt fra lykkelig til på dødens rand i sorg. Hun er hudløs ærlig, og hun fortæller om alle de små ting, som alligevel betyder alt for den person, hun er.
Hazels udvikling fra at være "huleboer" (hun er kun derhjemme og vil meget gerne undgå at se sine venner) til at ville være som alle andre er smuk, og man holder med hende gennem hele bogen. Alle de følelser, Hazel har, føler læseren, og det er en unik oplevelse at få, når man læser.
Augustus (eller Gus som alle kalder ham) bliver Hazels store kærlighed. Han kan en masse fine ord, og hans humor er genial! Han ser tingene i store perspektiver, og han er utrolig livsklog, selvom han kun er teenager. Gus hjælper Hazel på mange punkter, og deres dialogscener er virkelig godt skrevet, og man kan ikke lade være med både at smile, grine og græde, når de taler om livet, kærligheden og døden. Det er svært at tale mere om Gus, hvis man ikke må afsløre handlingen, så det vil jeg lade være med ;)
TFIOS er en dybt rørende, smuk, romantisk, morsom og realistisk bog. Den er så fantastisk, fordi den er ærlig. Den viser kræft fra alle sider - både når tingene går godt, og når det hele skranter. Alle burde læse denne bog, for den er virkelig det hele værd!
