.

.

søndag den 26. maj 2013

"Lad den rette komme ind" af John Ajvide Lindqvist

Titel: Lad den rette komme ind
Forfatter: John Ajvide Lindqvist
Serie: -
Forlag: Rosinante&Company
Sider: 513
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5


Oscar er drengen, som alle er efter. Han tisser i bukserne og kan skrige som en gris. Hver eneste dag kommer han hjem og har fået bank i skolen. Oscar har ingen venner.
Men en aften ser han en pige lege på klatrestativet efter mørkets frembrud, og Oscar går ned til hende. Pigen hedder Eli, og de bliver hurtigt bedste venner. Men der er et eller andet galt med Eli. Hun virker ældre, ved næsten alt og kan løse en Rubiksterning på 1 minut, selvom hun aldrig har set dem før. Og så vil hun kun lege om natten...

I vore dage er vampyrromaner blevet et hit. Alle læser dem. Paranormale kærlighedshistorier er in - og så er det rart engang i mellem at læse en RIGTIG vampyrbog. Det er Lad den rette komme ind!
I denne bog ser vi rigtige vampyrer - de farlige væsner med giga hugtænder, klør, og som BRÆNDER, når de kommer ud i solen. 
Gys på gys bygges bogen op, og det er svært ikke lige at tage et kapitel mere med.

Jeg havde personligt rigtig svært ved at komme i gang med bogen. Normalt siger jeg, at man skal give en bog ca 100 sider, før man er inde i universet, men det tog en del mere, før jeg fandt lysten til at læse denne bog. Jeg tror faktisk, at jeg nåede til side 250... Ikke desto mindre fortsatte jeg, og det er jeg glad for! Den sidste halvdel af bogen giver mening, den er spændende, og man får langt om længe styr på alle de karakterer, der er blevet præsenteret, og deres rolle ender med at give mening. 
Man skal være forberetd på et meget stort persongalleri, når man starter denne bog, og det er vigtigt, at man har tungen lige i munden, fordi alle navnene kastes rundt i flæng. Når man når til side 200 kommer der dog ikke flere, og man begynder at lære disse personer at kende på et dybere plan, og alle får deres plads  plottet.

Oscar er som sagt vores hovedkarakter, og det er primært hans "side" man følger i historien. Han er en dreng, man hurtigt for sympati for, og man forstår godt den vrede, han bygger op til de drenge, der konstant er efter ham. Man holder med Oscar, og selvom han til tider har meget voldelige hævnplaner, så er man ligeglad - for fortælleren sælger idéerne til læseren, så man i stedet for at forarges tænker: "Go Get 'em, Oscar!"
Oscar er et barn, og hans naive og fantasifyldte verden er fantastisk. Især hans møder med Eli er så geniale, fordi vi jo godt ved, hvad der er med hende, men Oscars barnlige sind tænker slet ikke så langt. Dialogerne mellem de 2 er unikke, og der er så mange gode replikker dem i mellem. 

Eli skjuler sin store hemmelighed for Oscar, men samtidig er hun et lille monster. Hun har brug for blod, så hun slår folk i byen ihjel og forvandler Oscars hjemby til et Helvede for alle - for hvem er nu det næste offer for "Ritualmorderen"?
Eli er gammelklog og reflekterer over tingene, og netop derfor er hun sådan en fin kontrast til Oscar og hans tankegang. 
Eli har en hjælper med sig, som skaffer blod til hende i de perioder, hvor hun er alt for svag: Manden Håkan, som er så håbløst forelsket i den lille pige. Han gør alt for hende, fordi han er sikker på, at de en dag skal indlede et forhold. Håkans historie er tragisk hele vejen igennem historien, og derfor er hans sektioner enormt rørende og interessante at læse.

Man skal helt klart læse denne bog - men man skal give den tid, og man skal være forberedt på en meget langsom start. MEN! Når man så er over side 250, tager historien fat, og man kan ikke lade bogen være!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar