.

.

torsdag den 16. maj 2013

"Kunsten at græde i kor" af Erling Jepsen

Titel: Kunsten at græde i kor
Forfatter: Erling Jepsen
Serie: -
Forlag: Borgen
Sider: 213
Sprog: Dansk
Bedømmelse: 4/5


Drengen Allan (navnet kender jeg fra filmen, da det ikke nævnes i bogen) er 11 år og bor på landet med sin mor, far og storesøster. På overfladen virker alt normalt, men Allans far lider af 'psykiske nerver'. I denne bog fortæller Allan fra et barns synspunkt om livet i denne familie.

Jeg er en af dem, der så filmen, før jeg læste bogen i dette tilfælde. Den fandt jeg fantastisk, og derfor glædede jeg mig til bogen. Jeg tror, at jeg havde for store forventninger, da jeg gik i gang, og da jeg kunne lægge filmen fra mig, fik jeg en meget bedre læseoplevelse. 

Historien er enormt spændende, og den psykologiske ting med at lade Allan fortælle, er enormt fascinerende. At lade en 11årig dreng fortælle om incest, familieproblemer og sindssyge er genialt - intet mindre! Jeg elsker de tanker, Allan bakser med, og når de voksne bliver for alvorlige, kan han slet ikke forstå, hvad det handler om. For Allan er far den bedste mand i hele verdenen, og alt handler om at gøre far glad. Allan vil sågar slå Bedste ihjel, så far kan holde en god begravelsestale, for det gør ham glad, når folk græder over hans taler. 
Allans karakter holder man af som alle andre børn. Han er naiv, men livets alvor er gået op for ham - måske uden at han egentlig ved det. Han er vidne til de mest horrible ting i sin familie, og denne vinkel giver historien et originalt touch.
De andre karakterer forklares udfra Allans synsvinkel også. Der er en masse tanker om dem alle sammen, og Allans beskrivelser passer lige til det 11årige sind, som han besidder. Især beskrivelserne af storesøsteren, der langsomt "ryster mere og mere" og måske endda bliver sindssyg er fantastiske. Allan kan ikke forstå, hvorfor det er slemt, at søster sover på sofaen med far, og netop her træder barndommen ind igen.

Netop det kan denne bog: Den kan vise et barn, der træder ind i voksenlivet uden at være klar til det. Allan konfronteres med den ene alvorlige situation efter den anden, og med sit barnlige sind og sin barnetro coper han med detpå fornemmeste vis.

Kusnten at græde i kor er et must at læse. Den er god, sjov og elskelig.   

2 kommentarer:

  1. Jeg har faktisk også kun set filmen, men har længe overvejet at få læst bogen. Din anmeldelse har endelig fået mig til at bestille den hjem fra biblioteket - jeg har nemlig også været bekymret for, om bogen var ligeså fin som filmen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg da glad for at høre :D Det betyder rigtig meget, at jeg kan få folk til at læse en bog ;)
      Se under de andre anmeldelser, om der er noget, du synes er spændende ^^

      Slet